Gærdesmutte

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Gærdesmutte ?
Eurasian-Wren-Troglodytes-troglodytes.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Aves (Fugle)
Orden: Passeriformes
(Spurvefugle)
Familie: Troglodytidae
(Smutter)
Slægt: Troglodytes
Art: T. troglodytes
Videnskabeligt artsnavn
Troglodytes troglodytes
(Linnaeus), 1758

Gærdesmutten (Troglodytes troglodytes) er en fugleart i gærdesmuttefamilien. Den bliver 9,5 – 12 cm lang og vejer 8 – 13 gram. Den er dermed Danmarks næstmindste fugl efter fuglekongen. Gærdesmutten yngler i skove, parker og haver, oftest hvor der findes tæt krat.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Den er en lille brun fugl med en hale, der oftest er karakteristisk strittende. Man lægger tit mærke til fuglen på grund af dens kraftige klare sang, der kan høres hele året (Lyt). Også dens tikkende eller snerrende kald høres ofte.

Eksempel på raceforskelle[redigér | redigér wikikode]

Vingelængden for nominatformen af gærdesmutten, Troglodytes troglodytes troglodytes, der lever i Danmark er for hanner 48-52 mm og vægten er cirka 10 gram, mens den islandske underart, T. t. islandicus, har en vingelængde på 57-61 mm. Fugle fra Island kan om efteråret veje op til 20 gram.[1]

Sammenligning med andre fuglearter[redigér | redigér wikikode]

Gærdesmutten har inklusiv halen en totallængde på 10-11,5 cm, og når halen holdes opret virker fuglen endnu mere kompakt. Vægten på cirka 10 gram er cirka den samme som for træløber,[2] der dog måler cirka 12,5 cm i længden.[3]

Gærdesmuttens vægt er lidt større end hos halemejsen, der vejer 7-9 gram.[4] Fuglekongen vejer 5-6 gram.[2]

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Gærdesmutten er en almindelig ynglefugl i Danmark med 300.000 – 500.000 par i 2000. Den ses desuden som en meget almindelig trækgæst og vintergæst fra Skandinavien. De fleste danske fugle er standfugle.

Gærdesmutten er i øvrigt udbredt i det meste af Europa og i dele af Asien. Nærtstående arter i Nordamerika har været betragtet som underarter.[5]

Føde[redigér | redigér wikikode]

Gærdesmutter lever af insekter hele året. Derfor ser man dem sjældent ved fuglebrættet, og derfor er de sårbare overfor længere frostperioder om vinteren. Der er tydeligt færre gærdesmutter i landet i forår efter isvintre.

Gærdesmutte ved reden

Ynglebiologi[redigér | redigér wikikode]

Gærdesmuttens æg

Gærdesmuttens rede er ret speciel, da den er kuglerund med et indgangshul i siden. Den er ca. på størrelse med en lille håndbold. Det er hannen, der bygger reden, og han bygger flere forskellige, for at lokke hunner til. Jo flere og jo finere reder, des mere attraktiv er hannen. De øvrige reder benyttes til overnatning. Gærdesmutten lægger 1 – 2 kuld om året med 6 – 8 æg. Æggene ruges i 14 – 16 døgn, og efter klækningen fodres ungerne i 15 – 18 dage.


Kilder/Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Niels Blædel (red.): Nordens Fugle i Farver. Bind 7, side 318, Finn Salomonsen. Forlaget Munksgaard 1963.
  2. 2,0 2,1 Niels Blædel (red.): Nordens Fugle i Farver. Bind 1, side 107 af F.W. Bræstrup. Forlaget Munksgaard 1963.
  3. Dansk Ornitologisk Forening: Træløber (Certhia familiaris). Hentet 29. juli 2014.
  4. Dansk Ornitologisk Forening: Halemejse (Aegithalos caudatus). Hentet 29. juli 2014.
  5. John H. Boyd. "Taxonomy in Flux". Sammenfatning af forskningsresultater indenfor fuglenes fylogenetiske systematik. http://jboyd.net/Taxo/List24.html#troglodytidae. Hentet 2014-07-24.  Arkiveret 2014-07-06.
Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: