Gøtudanskt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Gøtudanskt ([ˈgøːtʊdaɲ̊kst], færøsk for Gøta-dansk eller gadedansk) er den særlige skandinaviske udtale af dansk, man tidligere ofte hørte på Færøerne og som stadig bruges ved afsyngningen af traditionelle danske sange.

Gøtudanskt minder om udtalen i norsk og er derfor let forståeligt for både danskere, nordmænd og svenskere. Det er en accent af dansk, der følger skriften mere bogstavnært, end det er tilfældet i indfødt dansk, og har en færøsk sprogmelodi. F.eks. har gøtudanskt ikke stød, og det er hårdere end de danske dialekter. Gøtudanskt er dog ikke en dialekt i egentlig forstand, eftersom det ikke er nogens modersmål, men altid et tillært fremmedsprog.

Den færøske sprogforsker Jógvan í Lon Jacobsen skriver om gøtudansk i sprogundervisningen på Færøerne:

Den skandinaviske udtale har også den pædagogiske fordel, at man lærer meget bedre dansk retskrivning, og det er en kendsgerning, at mange færinger er meget dygtige til at skrive dansk. Moderne dansk udtale ligger unægtelig meget langt fra skrevet dansk. Jeg mener dog ikke, at man skal 'gå tilbage' til den skandinaviske udtale af dansk, men lærerne bør gøre eleverne opmærksomme på den og understrege den store praktiske betydning den kan have i kommunikationen med skandinaver inklusive danskere.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Jógvan í Lon Jacobsen: "Føroyskt – Færøsk". I: Sprogforum Nr 19, Vol. 7, 2001 side 40 – 45 (læs på nettet)