G.F. Hetsch

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
G.F. Hetsch

Gustav Friedrich Hetsch (28. september 1788 i Stuttgart7. september 1864 i København) var en arkitekt af tysk afstamning, men med sit hovedvirke i Danmark, hvor han blev en ledende skikkelse i senklassicismen. Han var far til Christian Hetsch.

Ungdom i Tyskland[redigér | redigér wikikode]

Han blev født i Stuttgart, hvor hans far, Philipp Friedrich von Hetsch, var hofhistoriemaler og kunstgalleridirektør (1758-1838); hans mor, Louise Friedrike Wilhelmine (1766 – 1800), var født Scholl. Hetsch blev student ved universitetet i Tübingen, men hans lyst til tegning ledede ham ind på andre baner. Han begyndte at studere arkitektur under bygningsinspektør Etzels vejledning, og 1808 rejste han med sin far til Paris, hvor han fortsatte sine studier hos arkitekterne Percier og Lebas, medens han samtidig uddannede det for hans slægt fælles musikalske talent under den berømte pianist Kalkbrenners vejledning og endog en periode var i tvivl om, hvorvidt bygningskunsten eller tonekunsten skulle være hans fremtidsopgave. Efter at have fuldendt sine studier tog han plads som konduktør hos arkitekt Rondelet ved restaurationen af kirken St. Géneviéve, men 1812 kaldtes han tilbage til sin fødeby, hvor kongen mente at have brug for ham som for andre yngre talentfulde arkitekter; men da hans forhåbninger i denne retning skuffedes, drog han i slutningen af samme år til Italien, kunstens forjættede land. Her arbejdede og studerede han med lidenskabelig iver, og blandt de mange kunstkammerater, han traf sammen med, blev den danske arkitekt Peder Malling hans bedste ven.

Rejse til Danmark[redigér | redigér wikikode]

Da han havde mistet tilliden til den fremtid, hans eget land kunne byde ham, fulgte han med Malling til Danmark, og den dag, 15. oktober 1815, da han satte foden på dansk grund, blev en mærkedag, ikke alene for ham selv, men for kunsthåndværkets præg i Danmark. I København, hvor han allerede var kendt på Kunstakademiet hvortil han indsendte tegninger, og han blev hurtig ansat som lærer ved den nyoprettede ornamentskole for arkitekter, og man afkøbte ham en stor samling studietegninger efter antik bygningskunst, som var forbilleder for de vordende arkitekter. I 1820 blev han medlem af akademiet, 1822 professor i perspektiv, 1829 overordentlig, 1835 ordentlig professor i arkitektur.

Sankt Ansgar Kirke

Hetsch havde det held straks ved sin ankomst til København at komme i berøring med den dengang i kunstens verden næsten enerådende bygmester C. F. Hansen, og denne overdrog ham udsmykningen af det indre af Christiansborg Slot. Her fik Hetsch en rig lejlighed til at udfolde sin dekorative begavelse og benytte sine omhyggelige studier efter den antikke, ɔ: den romerske, kunst. Man kan have sympati eller ej for den kunstretning, der den gang herskede, men man må i ethvert tilfælde absolut beundre den konsekvens og den kunstneriske respekt, hvormed han løste opgaven. Hans arkitektoniske viden var større og hans sydlige naturel kraftigere end de samtidige danske kunstneres, så det var intet under, at mange officielle og private hverv blev ham overdragne. Han tegnede møbler og dekorationer til Christian 8.’s Palæ på Amalienborg, til Prins Ferdinands og Mac Evoys Palæer i Bredgade, til de kongelige udstyr, til prinsesserne Vilhelmines og Carolines bordservicer, til adskillige rigmænds lejligheder, til gravmonumenter på kirkegårde, til æresgaver til fyrster og berømte mænd osv.

Vi står her ved det centrale i Hetschs betydning for Danmark. Hans uvisnelige ære er den, at han har indgydt vort kunsthåndværk nyt og kraftigt blod; med beundringsværdig energi og utrættelig flid arbejdede han for, at vi i denne retning skulde være på højde med udlandet. Lad være, at vi nu ofte finde hans frembringelser svage og usympatetiske, man erindre, at det var i empiretiden, men det skal dog siges og slås fast, at næppe nogen dansk kunstner har haft en så afgørende Indflydelse på hele nationens smagsretning som den lille Württemberger, der fandt sit andet og egentlige hjem her. Hetsch var ensidig, utrolig ensidig, han ejede kun syn og sans for en enkelt provins i kunstens vidtudstrakte rige, alt andet fordømte han, selvfølgelig med urette; men inden for sin bestemte begrænsning var han en mester, og lige til den sidste tid, i møbler, i sølv- og guldarbejder, i porcelæn og terrakotta, overhovedet i alt kunsthåndværk, spore vi hans indflydelse, på en vis måde skæbnesvanger for vor kunstneriske udvikling, men samtidig et vidne om hans energiske personlighed.

Lærergerning[redigér | redigér wikikode]

Ligesom indflydelsen på kunsthåndværket er den ene, således er lærervirksomheden den anden side af hans betydning. Hans tegnefærdighed og akkuratesse vare enestående, og lidenskabelig fordrede han af sine elever, at de i enhver retning skulde følge hans eksempel. Og som lærer ved akademiet havde han mange elever, og hans ånd har gennemtrængt dem således, at også her—se f.eks. Theophilus Hansen -- Sporene overalt kunne følges. Og det var ikke alene danske, som søgte hans undervisning; svenske, norske og russiske kunstnere har han uddannet, og igennem deres virksomhed som lærere og arkitekter har hans påvirkning bredt sig i vide kredse. Som udøvende arkitekt har Hetsch ikke præsteret meget. Nogle restaurationer af kirker og herregårde, nogle privat huse i København, på St. Annæ Plads og i Bredgade, Synagogen i Krystalgade (1833) og den katolske kirke i Bredgade (1842), et par herregårde, det er det hele. Man finder i disse bygninger en solid smag, men mangel på fantasi og frodig skaberevne. Hetsch var i en lang periode (1828-57) kunstnerisk leder af den kongelige porcelænsfabrik, han gav impulsen til Ipsens terrakottafabrik, til L. Rasmussens zinkstøberi og til mange lignende håndværksinstitutioner. Han deltog med stor iver i industriforeningens virksomhed (han sad i repræsentantskabet fra 1841 til sin død), han var direktør for Det Tekniske Institut (1844-57), og han virkede i det hele taget på enhver måde for tegneundervisningens fremme. Derfor var det ikke underligt, at kunstnere og håndværkere i 1846 lod udarbejde en guldmedalje til hans ære og overrakte ham den ved en større fest, hvortil Oehlenschläger havde skrevet festsangen.

Hetsch foretog i årenes løb (1829, 39, 51, 55) adskillige rejser til udlandet, hvor han traf gamle venner og lærekammerater, ligesom han overalt blev hyldet, både ved fester og ved æresbevisninger, danske som fremmede. Han var 2 gange gift: første gang i 1823 med Chr. F. Hansens datter, Annette (20. marts 1795 – 21. november 1827), og anden gang i 1829 med hendes søster Caroline Amalie Augusta (15. oktober 1800 – 31. maj 1874). Han udgav en række skrifter, f.eks.. Om Tegneundervisning (1834), Fortegninger for Haandværkere (1836-40), Vejledning til Perspektivens Studium og Anvendelse (1839), Om Moden og den rene Smag (1848), Om Tegnekunsten betragtet som Dannelsesmiddel (1853), Bemærkninger ang. Kunst, Industri og Haandværk (1863), og sammen med G.F. Ursin: Begyndelsesgrunde af den geometriske Tegnelære (1828). Flere af disse skrifter udkom i nye udgaver og blev oversatte til forskellige sprog.

Han døde efter en kort sygdom rolig og stille 7. september 1864. Et stort gravmæle af sort marmor og sandsten med inskriptioner og portrætmedaljoner af ham og C.F. Hansen er sat over hans grav i Holmens Kirkes kapel.

Så Hetsch end langtfra alle sine projekter fuldførte efter ønske, som Toldboden, dekorationen af Christian 4.s kapel i Roskilde Domkirke, Gammelholms bebyggelse, Marmorkirkens ombygning osv., så kunne han dog med tilfredshed se tilbage på et ualmindelig virksomt og frugtbringende kunstnerliv. Hans søn Christian Frederik Hetsch (24. september 1830, – 15. marts 1903), udfoldede som arkitekturmaler, dekorationsmaler, teatermaler, lærer ved tekniske skoler og kunstnerisk leder af forskellige fabrikationer en ikke ringe virksomhed. Han ægtede 1857 Anna Kirstine Nyeland (16. december 1831); han har udgivet et stort værk: Industrielle Tegninger af Kunstnere og Haandværket (1872-82).

Hetsch blev Ridder af Dannebrog 1836 og Dannebrogsmand 1840.

Værkliste[redigér | redigér wikikode]

Toldboden med C.K. Hansens domicil (tv.) i sin oprindelige skikkelse

Gravmæler[redigér | redigér wikikode]

Projekter[redigér | redigér wikikode]

Kunstindustri og håndværk[redigér | redigér wikikode]

Skriftlige arbejder[redigér | redigér wikikode]

  • Begyndelsesgrunde af den geometriske Tegnelære, 1828.
  • Veiledning til Perspektivens Anvendelse, 1839.
  • Fortegninger for Haandværkere, 1839-42.
  • Quartalsberetninger fra Industriforeningen i Kjøbenhavn 1845-52.
  • Bemærkninger angaaende Kunst, Industri og Haandværk, 1863.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel bygger hovedsagelig på Biografi(er) af Erik Schiødte i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 7. bind, side 434, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.


G.F. HetschKunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon