Heckler & Koch G3

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra G3SG/1)
G3
Fra oven: HK G3A4, G3A3
Type Militær automatriffel
Oprindelsesland Tyskland
Tjenestehistorie
Benyttet af Tyskland, Portugal, Norge, Island, Tyrkiet, Danmark mfl.
Krige Portugisiske kolonikrig, Iran-Irak krigen, Etiopiske borgerkrig, invasionen af Afghanistan.
Produktionshistorie
Produktionsperiode 1958 - 1997 (Tyskland)
Specifikationer
Vægt 4,41 kg, 4,7 kg med magasin (G3A3)
Længde 1,026 mm
Løbslængde 450 mm

Kaliber 7.62 x 51 mm NATO
Skudkadence 600 skud i minuttet
Mundingshastighed 780 m/s

G3, en forkortelse for Gevær 3 (tysk: Gewehr 3), er en militær automatriffel, der bruger 7.62 x 51 mm NATO-ammunition og er fremstillet af den tyske våbenfabrikant Heckler & Koch. Riflen blev indført som standardtjenestevåben i det tyske Bundeswehr i 1959 og efterfølgende i en lang række andre lande.

I Danmark indførtes G3 i 1966 i begrænset omfang som finskyttegevær i Hjemmeværnet, under betegnelsen gevær M/66.[1] I 1975 indførtes det i hele Forsvaret, hvor det under navnet gevær M/75 afløste M/50, M1 Garand-geværet.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

G3 var Bundeswehrs standardriffel frem til 1997, hvor den blev erstattet af Heckler & Koch G36. Den bruges stadig af en række lande. G3 var en typisk riffel for sin tid, en tung automatriffel i kaliber 7.62 x 51 mm NATO, med aftageligt magasin, flammeskjuler og montage til bajonet. Da den blev fremstillet, konkurrerede den med lignende rifler som FN FAL, M14 og Armalite AR-10. Riflen blev udviklet af tidligere Mauser-ingeniører, der havde arbejdet for våbenfabrikanter i Spanien. Der havde de været med til at bygge CETME-riflen og tog designet med tilbage til Tyskland. Tidlige G3-rifler havde kolber og frontskaller i træ ligesom CETME.

I slutningen af 2. verdenskrig arbejdede Mauser på StG.45(M)-riflen, der dog ikke kom over prototypestadiet. Efter krigen tog ingeniører fra Mauser ideerne fra StG.45(M) med til deres nye arbejdspladser i Spanien. CETME-prototyperne blev udviklet i starten af 1950'erne, og den nye NATO-standardkaliber 7.62 mm blev valgt. CETME blev indført i de spanske væbnede styrker i 1954, og den let modificerede udgave som G3 i Vesttyskland i 1959.

G3 afløste Bundeswehrs G1, en modificeret FN FAL, der var blevet brugt siden 1956, året efter Tysklands indtræden i NATO.

G3 har et godt ry for sin forholdsvis kompakte størrelse og solide konstruktion i presset stål, der også nedsatte produktionspriserne i forhold til mange af de øvrige rifler af samme kaliber. Våbnets største mangler er den høje vægt og et hårdt aftræk og kraftigt rekyl.

Varianter af G3[redigér | rediger kildetekst]

G3 har tjent som basis for en række andre skydevåben fra Heckler & Koch, både i andre kalibre og forskellige finskytterifler. HK33 og HK G41 er beslægtede rifler, der basalt set blot er G3-rifler i kaliber 5.56 x 45 mm NATO.

Rifler og karabiner[redigér | rediger kildetekst]

  • G3 – Den originale model baseret på CETME-riflen.
  • G3A1 – G3 med en eksperimentel foldekolbe, der minder om den, man ser på MP-40-maskinpistolen. Den blev dog droppet på grund af et stort rekyl.
  • G3A2 – G3 med et nyt og mere robust bagsigte.
  • G3A3 – Den mest velkendte version. Forbedret bagsigte, plastikkolbe og -frontskal. Frontskallen kom i to forskellige versioner, en tynd og en bred.
  • G3A3A1 – Version af G3A3, der kunne bruges af både venstre- og højrehåndede.
  • G3A4 – En udgave med teleskopkolbe. En variant udstyret med kikkertsigte kaldtes G3A4 ZF (ZF står for Zielfernrohr, kikkert).
  • G3A4A1 – Version af G3A4, der kan bruges af venstrehåndede.
  • G3KA4 – Er karabinversionen af G3. Den har et løb på 314.96 mm og teleskopkolbe.
  • G3KA4A1 – Udgave af G3KA4, der kan betjenes af venstrehåndede.
  • G3A5 – Den i Forsvaret benyttede udgave af G3. Fra 1966 gennemgik udvalgte skytter i Hjemmeværnet et finskyttekursus og fik udleveret en variant af G3 kaldet M/66 med tilhørende sigtekikkert,[1] en Hensoldt Z24. Gevær M/66 adskiller sig fra M/75 ved, at bundstykket er forsynet med fingerriller, så der kan lades med mindre støj, og ved en reduceret rekyl pga. en ekstra fjeder i kolben, der er af kunststof, mens M/75 også findes med trækolbe.
  • G3A6Iransk udgave af G3A3.
  • G3A7Tyrkisk udgave af G3A3.
  • G3A7A1 – Tyrkisk udgave af G3A4.

Specialiserede G3-rifler[redigér | rediger kildetekst]

  • G3-TGS – Er en G3 med en 40 mm HK 79 granatkaster monteret under løbet.
  • G3A3ZF – Er G3A3 med kikkertmontage og kikkertsigte.
  • G3SG/1 – Særlig præcisionsudgave af G3, designet som finskytteriffel.

G3SG/1, MSG90 / MSG3, PSG-1 og HK33SG/1 er andre finskytterifler udviklet fra G3.

Kildehenvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b "Fremtidens våben på vej". Hjemmeværnet. 2000-11-10. Arkiveret fra originalen 8. marts 2016. Hentet 2015-02-24. Hjemmeværnet har siden 1966 haft et finskyttekoncept, og gevær M/66 med sigtekikkert blev i sin tid anskaffet til formålet. Gevær M/66 er som bekendt af samme type som gevær M/75