GN Store Nord

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
GN Store Nord A/S
GN Store Nord.svg
Virksomhedsform Aktieselskab (NASDAQ OMXGN )
Grundlæggelse 1. juni 1869
Hovedsæde(r) Ballerup
Nøgleperson(er) Per Wold-Olsen
(Bestyrelsesformand)
Mogens Elsberg (Adm. dir. GN Netcom)
Branche(r) Telekommunikation
Audiologi
Medarbejdere 4.150 (2009)
Hjemmeside(r) www.gn.com

GN Store Nord A/S (NASDAQ OMXGN ) er en dansk virksomhed som producerer høreapparater, audiologisk udstyr, samt tilbehør til telesektoren i form af "headsets".

Firmaet hed oprindelig Det Store Nordiske Telegraf-Selskab og var Tietgens største projekt. Tietgen fik bygget telegraflinjer fra Danmark til Kina i et selskab med en aktiekapital på kr. 27 mio. som derved var større end nationalbankens på det tidspunkt. Tietgen indlod sig dog på en omfattende haussespekulation, som medførte Svend Petersens betalingsstandsning. Denne betalingsstandsning førte til mangel på tillid til telegrafaktierne, som Privatbanken lå inde med i stort antal som følge af spekulationen. Og derved blev Privatbankens Store Nordiske aktier solgt til den franske bank Banque Parisienne.

Forretningshistorie[redigér | redigér wikikode]

Det Store Nordiske Telegraf-Selskab[redigér | redigér wikikode]

Det Store Nordiske Telegraf-Selskabs hovedsæde på Kongens Nytorv, bygget 1893.

Det Store Nordiske Telegraf-Selskab tog afsæt i en koncessionsaftale som Tietgen i 1869 fik med den russiske zar, som gav firmaet eneret på (og pligt til) at oprette og drive telegraflinjer i Rusland. Det åbnede for et stort pionérarbejde med at etablere forbindelser over de vældige strækninger fra Europa til fjernøsten.

Selve anlægsarbejdet i Rusland blev forestået af den russiske regering som allerede på det tidspunkt havde trukket kabler et godt stykke ind i Sibirien, men som ville have en samarbejdspartner til at dække Kina og Japan før det gav mening at fortsætte ruslandslinien helt østpå til Vladivostok. Store Nordiske kom derfor til at anlægge og drive egne telegraflinjer i Asien, og skulle samtidig hjælpe russerne med drift, vedligeholdelse, teknisk assistance, uddannelse, m.v.

Det Store Nords tidligere kontor på The Bund i Shanghai.

De følgende år udvidede man telegrafnettet kraftigt både i Europa, hvor man fik dækket både Oslo, London og Paris, samt i Østen hvor man opererede langs Kinas kyst fra Hong Kong til Shanghai og videre til Japan hvor man åbnede sin første station i Nagasaki i 1871. De to områder blev holdt sammen af ruslandslinjen som også fik udvidet kapacitet. Ud over selve linjeetableringen blev der åbnet telegrafstationer og kontorer mange steder.

I 1897 begyndte man at forhandle om at få etableret en forbindelse fra Skotland over Færøerne, Island og Grønland til USA. Kablet blev åbnet i 1906, dog uden den sidste strækning til USA som først kom langt senere. Trods det, blev forbindelsen over Nordatlanten en bemærkelsesværdig udvidelse, ikke mindst når man tænker på hvor besværligt det før havde været at kommunikere mellem fastlandet og mennesker i de områder.

Flere krige og konflikter i begyndelsen af 1900-tallet fik indflydelse på selskabets drift. Dels 1. verdenskrig, men i endnu højere grad den russiske revolution. Revolutionens gennemførelse ændrede lande- og regionsgrænser samt administrationsstrukturer, men det førte samlet set til et øget behov for telegrafi, og det lykkedes for selskabet at forlænge sin koncessionsaftale i 1921. Aftalen blev underskrevet af Lenin.

1920'erne og begyndelsen af 1930'erne blev selskabets glansperiode, hvor man gennem investeringer og samarbejdsaftaler blev nærmest verdensopspændende. Men i 1930'erne begyndte den trådløse radio at gøre indhug på kabeltelegrafien, og helt galt gik det under 2. verdenskrig hvor stort set alle forbindelser blev ødelagt. Selvom dele af nettet blev udbedret efter krigen var tiderne anderledes, og man måtte indstille sig på at en epoke var forbi.

Nu valgte man at satse bredere ved at investere i forskellige selskaber og sektorer. Batterifabrikken Hellesens var den første investering der således tegnede de nye tider, selvom det skete allerede i 1939.

Over de følgende årtier balancerede selskabet mellem telesektoren og andre industrier. Telesektionen videreførte og moderniserede de oprindelige forretningsområder, men det var en tid med statsmonopoler som gjorde det vanskeligt at gøre forretninger. På industrisiden investerede man i selskaber som det nuværende Lauritz Knudsen, som producerer el-artikler. Radiotelefonproducenten Storno blev dannet i 1947; navnet var dannet ud fra STORe NOrdiske. Man havde også Telematic som producerede telefoner, Elmi som producerede måleudstyr, Danavox som producerer høreapparater, og flere andre.

GN Store Nord[redigér | redigér wikikode]

De halvdårlige tider kulminerede i 1985 hvor Det Store Nordiske Telegraf-Selskab ændrede navn til GN Store Nord og foretog en oprydning i sine forretningsområder og strategier.

Et af de mest kendte steder GN involverede sig var i 1991 i DMT Dansk MobilTelefoni da man fik overdraget en GSM-licens; det blev bedre kendt som mobiltelefonselskabet Sonofon. Det blev startet sammen med andre investorer, men GN havde aktiemajoriteten. Sammen med opblomstringen indenfor datakommunikation og telefoni, og med Jørgen Lindegaard som en karismatisk koncernchef, bruste GN frem i slutningen af 1990'erne, og i år 2000 solgte man Sonofon til det norske Telenor for 13,1 milliarder kr.

Man besluttede at satse en stor del af den sum på datterselskabet NetTest som havde udviklet sig stærkt fra det gamle Elmi og som i den periode blev set som GNs fremtidige guldæg. Man satsede stort ved bl.a. at lade NetTest købe det franske Photonetics for 9,1 milliarder kr., og det lyse syn på fremtiden var afspejlet i aktiekursen der blev femdoblet på et år.

Nedturen blev ligeså dramatisk idet man, mildt sagt, havde fejlvurderet markedsudviklingen på NetTests produkter og i 2001 satte danmarksrekord i underskud med et minus på 9,6 milliader kr. som følge af både drift og afskrivninger og med et efterfølgende kursfald som svarede til de tidligere års stigning. Det meste af Sonofon-provenuet forsvandt på den måde indenfor et år, og aktionærerne rasede både i medierne og på generalforsamlingen.

Under de følgende års turbulens og nedtur solgte man de fleste datterselskaber og fraflyttede Tietgens gamle hovedkvarter fra 1893Kongens Nytorv. Herefter koncentrerer GN Store Nord sig om to kerneområder: GN ReSound som fremstiller høreapparater og GN NetCom som fremstiller hovedsæt til bl.a. mobiltelefoner.

Den 2. obtober 2006 meddelte GN Store Nord at man havde truffet aftale om at sælge GN ReSound samt det mindre GN Otometrics, som fremstiller audiologisk måleudstyr, til det schweiziske Sonova (tidligere Phonak). Handlen blev dog annulleret efter at den blev underkendt af de tyske konkurrencemyndigheder (Bundeskartellamt). GN har siden meddelt at man beholder høreapparatfirmaerne inden for gruppen.

Liste over selskabets adm. direktører[redigér | redigér wikikode]

(ikke komplet)

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Helge Holst, Elektriciteten, Nordisk Forlag, 1911.
  • Kurt Jacobsen, Den røde tråd. Det Store Nordiske Telegraf-Selskabs storpolitiske spil efter den russiske revolution, København: Gyldendal 1997.
  • GN Store Nords 125 års jubilæumsskrift Fra prikker og streger til tele- og datakommunikation, 1. juni 1994.
  • www.stornotime.dk Historien om en Storno radiotelefonfabrik.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55° 44′ 19,18″ N, 12° 23′ 11,81″ Ø

 s·d·r 
OMXC20CAP-selskaber (juli 2014)

A.P. Møller - Mærsk A • A.P. Møller - Mærsk B • Carlsberg • Chr. Hansen Holding • Coloplast • Danske Bank • DSV • GN Store Nord • FLSmidth • Genmab • H. Lundbeck • ISS • Nordea • Novo Nordisk • Novozymes • Pandora • TDC • Tryg • Vestas Wind Systems • William Demant