Gabestok

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gabestokken i Chapeltown, Lancashire, England.
Gabestokken var i Danmark brug fra 1400-tallet til midten af 1800-tallet. Hans Sebald Beham: "Die Hoffnung" (Håbet, ca. 1540)

Gabestokken var et strafferedskab, der blev anvendt både i Danmark og internationalt i perioden fra cirka 1400-tallet og frem til midten af 19. århundrede. Det var en fysisk afstraffelse som indebar offentlig ydmygelse i sammenhæng med, at den dømte blev stærkt bevægelseshæmmet af strafferedskabet. Gabestokken var således ikke beregnet til tvangsforanstaltning eller til pinligt forhør.

Stedet for soningen var i almindelighed et befærdet sted såsom byens torv eller foran kirken, men også herregårde kunne have en gabestok.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Gabestokken bestod af en pæl ("stokken") hvortil var fæstet en lænke med halsjern. Nogle steder var stokken kombineret med andre strafferedskaber.

Mange opfatter gabestokken som stokken. En to-delt bjælke eller træplader med hængsel i den ene ende og lukkenedfald med lås i den anden. Den var udformet med to halvmåneformede indsnit som ved samlingen af delene udgjorde huller, som var beregnet til at fastlåse benene.

En anden variation var fedelen der ligesom stokken var træplader med beslag, men her til fastholdelse af arme og fødder.

Gabestokken kunne være rammet ned i jorden eller være fæstnet til en mur. Midt i 1500-tallets København var der gabestokke på Nørregade, Vestergade og Amagertorv – torvepladsernes grænser. Senere fik også Nytorv en gabestok. Antallet af gabestokke voksede med Christian VI's helligdagsordning, der befalede bønder og deres husstand at møde til gudstjeneste hver helligdag.

Historisk brug[redigér | redigér wikikode]

Gabestokken var beregnet til at være folkeforlystelse. Miniature, 1809, Charing Cross, London

Gabestokken var et populært redskab hos den magtudøvende autoritet i staten fra middelalderen (kilder nævner fra 1100-tallet) og frem til den industrielle tids begyndelse. Straffen bestod i den offentlige ydmygelse og ikke mindst udsættelsen for pøbelens latterliggørelse og forhånelse. Ofte var synderen . Derfor lever gabestokken videre i sproget – som folkelig betegnelse for udlevering til almen spot og spe.

De gabestokke der er bevaret i Danmark har deres oprindelse i hellidagsordningen af 26. september 1735, hvorefter folk havde påbud om på helligdage at komme til gudstjeneste i kirken. Man kunne således blive dømt til gabestok ved kirken hvis man overtrådte påbuddet.

En anden brug var at håndhæve den offentlige orden ved for eksempel at have gjort sig skyldig i torveuorden. Det skete tit. Berygtet var fiskekonerne og rejekællingerne på Gammel Strand i København for deres klammerier.

Man kunne blive dømt til gabestok op til tre dage. Nogle timer for- og eftermiddag, så den dømte kunne passe sit arbejde. På helligdage en times tid før og efter gudstjenesten.

Det var skik at udstille synderen indtil tre dage i træk, to timer ad gangen for- og eftermiddag.

Med straffen fulgte undertiden piskning og efter den fængsel. Men offentlighedens (i form af pøbel og gadedrenges) forhånelser eller håndgribeligheder var især beregnet til at være straffens vigtigste del. Men folkestemningen kunne vende således at synderens hat, sat for hans fødder, blev fyldt med småpenge, medens han stod der.

Forseelserne, der afsonedes således, var mangeartede.[1] I kong Christian IV’s tid var det bysvendene pålagt at de skulle sætte folk i gabestok, hvis de bandede og sværgede, tappede øl under højmesse eller arbejdede under prædiken. Bortset fra det sidste var det anset for bagateller, men da bysvendene blev betalt fire pund for hver, de "satte på pælen", var den bestandig optaget.

Tyve udstilledes sammen med deres tyvekoster, men der kom også vægtere og skarn-agere (skraldemænd) på den, "onde kvinder", ruffersker og prostituerede, folk, der "krængede hunde" og solgte dem for råbukke; desuden overtrædere af torveordenen.

Værre blev det i Danmark efter Christian VI’s helligdagsanordninger, der befalede bønder og deres husstand at søge kirken hver helligdag. Indfandt de sig ikke, var de efter 17. årh.’s love pligtige at bøde 3 lod sølv, men blev de, hvis pengene udeblev, sat i gabestokken, der stod ved kirkedøren, i 1-3 timer, den halve tid før, den anden halve efter gudstjenesten.

På samme måde gik det bønderne efter reskript af 24. oktober 1739, hvis de havde budt mere end 5 par faddere til barnedåb, samt piger, der fødte uden for ægteskab.[2]

I Spøttrup gabestok sattes de, der ikke gik til alters 2 gange om året.

1851 stod gabestokken endnu på Nordby’s torv (Samsø), og i mands minde har bylaget af egen magt sat tyveknægte i den. 1864 sås den endnu ved mellemslesvigske klokkehuse, ved kirkerne og på et af Flensborg’s torve. Fra danske kirkelofter er eksemplarer fremdragne, som nu bevares på Nationalmuseet[3].

Internationalt brug[redigér | redigér wikikode]

I England kendes navnene på en række forfattere, der sattes i gabestokken for indholdet af deres skrifter, når de ikke stemte med magthavernes politiske meninger, og de delte skæbne med de boghandlere, der havde solgt skrifterne.

I Danmark er gabestokken ikke afskaffet ved lov; i Norge ved lov af 17. maj 1848.[4]

I England havde gabestokken (pillory) form af en pæl, der bar en lodret stående træflade, i mandshøjde delt i to dele af en vandret midterlinje, der gik som diameter gennem indsavede huller til hoved og hænder. Øverste halvdel kunne lukkes op for at fiksere de nævnte legemsdele i hullerne.

I Frankrig skelnede man mellem carcan, halsjern, der lignede den danske gabestok, og pilori, en maskine, der var anbragt i et mangekantet tårn. I et rum, hævet over den ydre jordoverflade, var i bygningens sider anbragt dørlignende åbninger. Gulvet var en drejeskive, på hvilken var anbragt stokke, hvortil de dømte på hænder og fødder var lænket til i siddende stilling. Medens drejeskiven gik rundt, viste de lænkede efterhånden sig i alle tårnets åbninger og passerede desuden forbi bøddelen, der piskede dem. Straffen kendes fra litteraturen i 12. århundrede og afskaffedes 1832.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Salmonsens Konversationsleksikon, anden udgave, Bind IX: Friele—Gradient, side 303
  2. Brev nr. 660 til stiftsamtmanden i Århus stift Landsarkivet i Viborg: B5A 66-68 år 1714-1742
  3. Ret og straf i Danmark. Dansk Folkemuseums samling af retsantikviteter], Holger Rasmussen, Nationalmuseet, Brede 1986
  4. Salmonsens Konversationsleksikon, anden udgave, Bind IX: Friele—Gradient, side 304
Dansk Stub
Denne artikel om Danmarks historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Historie
Redskaber Stub
Denne artikel om redskaber er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.