Gabriel von Max

Gabriel von Max - Maler.

Gabriel Cornelius von Max (23. august 1840 i Prag – 24. november 1915) var en tysk maler.

Han var søn og elev af billedhugger Joseph Max, uddannedes videre på akademierne i Prag, Wien og München (Piloty) og var 1879—83 professor ved sidstnævnte akademi. Max blev stemningsmaleren i den Pilotyske skole; som han i sit første Arbejde (fra 1862): de 12 Tegninger til Kompositioner af Beethoven o. a. søgte at fæstne billedlig de musikalske Indtryk, stræbte hans Kunst gennemgaaende hen mod at vække Emotioner af musikalsk-følsom Art. Emnerne er mest Sorg og Lidelse, først og fremmest Martyrhistorier (»Den hellige Ludmilla« [1865, Boston-Galeriet], »Ung kristen kvindelig Martyr« [1867] etc.). Fremstillingen rummer megen Følsomhed og Medfølen, men ogsaa Føleri; i Kolorittens ofte fint samstemte, lysblege Toner forstærker den gullig-grønne, til Tider næsten ligagtige Lød Indtrykket af det sygelig sensitive. Det sensationelle i fl. af M.’s Arbejder, Kunststykket »Kristus-Hovedet« med de paa een Gang aabne og lukkede Øjne (1874, udstillet i Kjøbenhavn), »Kristus paa Korset« (1883) m. m. gav Bismag af noget uægte gennem Vandreudstillingers Reklamearrangements. Af M.’s mange Værker skal her blot nævnes »Nonne i Klosteret« (1869, Museet i Hamburg), »Anatom ved en ung Piges Lig«, »Julie paa Dødslejet«, »Christus opvækker Jairi Datter«, »Fuldbragt« (1883), »Christus helbreder et Barn« (1884, Berlins Nationalgal.), »Fadervor« (Dresdens Mus., 1887), adskillige Madonnabilleder, saaledes et fra 1885 i Leipzig-Museet, de opsigtsvækkende »Løvebruden«, »Barnemordersken« (1878, Hamburgs Kunsthalle) og »Margrete i Walpurgisnat« (1873) (stærkt litterært anlagt syslede M. i det hele meget med Goethe’s »Faust«; ogsaa Illustrationer til Uhland, Schiller, Lenau m. v.), Tendensbilledet »Vivisektor« (1883), hans, delvis satiriske, Abebilleder (»Kränzchen« i Münchens Pinakotek, det 1894 udstillede »Pithecantropus«, en Abefamilie, der skulde vise Overgangstypen fra Abe til Menneske, og som skænkedes Häckel paa hans 60-aarige Fødselsdag), endelig spiritistisk farvede Arbejder som »Aandehilsen«, (1879), »Seersken fra Prevorst« og »Katharina Emmerich« (1885, Pinakoteket i München). Finest virker han gerne i mere enkle Billeder, der gengiver unge drømmende Kvindeskikkelser i (»Søstre« [1876, Berlins Nationalgal.], »Rekonvalescenten« [Ny Carlsbergs Glyptotek] m. v.). Paa den internationale Kunstudstilling i Kbhvn 1897 saas bl.a. hans »Visioner«.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Gabriel von Max

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.