Galápagosøerne
Galápagosøerne (Officielt navn: Archipiélago de Colóner) består af 19 vulkanske øer, der ligger spredt over Ækvator i Stillehavet 972 km vest for Ecuador, som de tilhører. Navnet kommer fra det spanske ord Galapago som betyder saddel, og som henviser til ligheden mellem de store Galapagos-landskildpadder, som lever på øerne, og en spansk saddel. Øerne er især kendt for deres helt unikke fauna, som bl.a. bidrog til, at naturhistorikeren Charles Darwin kunne udarbejde sine teorier om arternes oprindelse, da flere fuglearter og Galapagos-skildpadderne er forskellige på de forskellige øer. Blandt de sjældne fuglearter er Galapagos høgen.
Galapagosøerne blev i 1978 optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og i 2001 blev yderligere maritime reservater optaget på listen.
Øerne er mellem 1 million og 3 millioner år gamle.
Historie
Den første europæer, som besøgte Galapagosøerne i 1535, var biskoppen af Panama, Tomás de Berlanga, hvis skib kom ud af kurs under en rejse fra Panama til Peru. I mange år var øerne base for hvalfangere og pirater, som brugte dem til beskyttelse og for at få forsyninger af drikkevand og kød, ofte i form af de store Galapagos-skildpadder. I 1832 kom øerne under Ecuador, men de forblev stadigvæk ubeboede i mange år. Senere i året 1835, trehundrede år efter at øerne blev opdaget af Tomás de Belanga, besøgte Charles Darwin dem, og under hans 4 uger lange ophold indsamlede han en mængde biologiske prøver. Øerne blev officielt nationalpark i 1959.
Geografi
Øgruppen består af 16 større øer, 10 små øer og en del klippeskær. Der er ca. 30.000 indbyggere, som bor på 5 af øerne og hovedsagelig i 3 byer. Galapágosøerne er en provins i Ecuador og har status som nationalpark.
Hovedøer
Isla Santa Cruz er øgruppens næststørste ø med et areal på 986 km² og med den største befolkning. Øens højeste punkt er Cerro Crocker på 864 m.o.h. Hovedbyen på øen er Punta Ayora,bl.a. det berømte Charles Darwin Forskningscenter forefindes. På øen findes deropkaldt efter de søfarendes helgen "St. Christopher". Øens engelske navn er Chathan efter jarlen af Chatham, William Pitt. Øen er 558 km² stor og øgruppens 5. største ø, og har den næstestørste befolkning efter Isla Santa Cruz. Galapagosøernes provinshovedstad Puerto Baquerizo Moreno ligger på øens sydvestlige hjørne, og der er en lille lufthavn med forbindelser til fastlandet. Der findes kolonier af bl.a. søløver, Galapagos-skildpadder, havleguaner og fregatfugle.
Isla Isabella er 4588 km² stor og størrelsesmæssigt klart Galapagosøernes største ø. Dens areal udgør 58% af øernes samlede landareal. Der findes to mindre byer, Puerto Villamil og Santo Thomas på øen. På Isla Isabella ligger 5 af Galapagosøernes 6 aktive vulkaner, nemlig Volcán Wolf, Volcán Darwin, Volcán Alcedo, Volcán Cerro Azul og Volcán anto Tomás.
Mindre øer
Darwin (Culpepper): Øen Darwin er opkaldt efter naturforskeren Charles Darwin. Den har et areal på 1,1 km² og det højeste punkt er 168 m.o.h. Der er kolonier af bl.a. pelssæler, søløver, havleguaner.
Pinta (Abingdon) : Pinta er opkaldt efter Pinta karavellen og er den nordligste ø i Galapagosøgruppen. Den har et areal på 60 km² og det højeste punkt er 777 m.o.h. Her findes bl.a. søløver og Galapagosskildpadder. Fra Pinta kommer den berømte skildpadde, lonesome George, som nu lever på Charles Darwin Research Centeret og som er den sidste kendte nulevende skildpadde fra slægten Pinta Tortoise.
Pinzón (Duncan): Øen er opkaldt efter Pinzón brødrene, som var kaptajner på Pinta og Niña karavellerne, da Christoffer Columbus opdagede Amerika. Pinzón har et areal på 18 km² og øens højeste punkt er 458 m.o.h.
Vulkaner
Galapagosøerne har i dag 6 aktive vulkaner, hvoraf de 5 er på Isla Isabella, og der er jævnligt udbrud fra disse.
Dyreliv
- Galapagos kæmpeskildpadde
- Galapagospingvin
- Søløve
- Galapagosalbatros
- Galapagos pelssæl
- Blåfodet sule
- Rødfodet sule
- Nazca sule
- Havleguan
- Landleguan
- Lavafirben
- Fregatfugl
- Havskildpadde
- Galapagos høg
- Flamingo
- Galapagosskarv (flyveløs skarv)
- Hammerhaj
- Hvalhaj
- Rød klippekrabbe (Sally Lightfood krabbe)
- Brun pelikan
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
