Galilaei (månekrater)

Månekrater
Galilaei
Galilaeikrateret, fra Lunar Orbiter 4 i 1967
Karakteristika
Bredde Længde	10° 30’  0’’ N  62° 42’  0’’ V
Diameter	15,5 km
Dybde	1,4 km
Colængde ved solopgang	63°
Opkaldt efter	Galileo Galilei
Fra periode	ukendt
Kraterets placering
[[Billede:{{{plan}}}|none|260px| ]] Galilaei
1000 km Ækvidistant cylindrisk projektion Månens bagside Månens forside Månens bagside -90° -90° 0° 0° 90° 90° 0° 0° 45° 45° -45° -45°
Månen - Selenografi - ()
Find flere artikler om astronomi på Astronomiportalen

Galilaei er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på den nordlige halvkugle på Månens forside i den vestige del af Oceanus Procellarum og er opkaldt efter den italienske fysiker og astronom Galileo Galilei (1564 – 1642). Selv om Galilei var den første, som offentliggjorde astronomiske observationer af Månen ved hjælp af kikkert, lægger han kun navn til dette ret ubetydelige krater. Oprindeligt havde Giovanni Battista Riccioli, en italiensk jesuit, som udfærdigede et af de første detaljerede kort over Månen i 1651, givet navnet Galilaeus til et stort og klart albedo-område i nærheden (nu kendt som Reiner Gamma). Navnet flyttedes til det nuværende sted af Johann Heinrich Mädler i hans indflydelsesrige Mappa Selenographica, som blev udgivet i fire dele mellem 1834 og 1836 i samarbejde med Wilhelm Beer. Mädlers motiv til ændringen var, at hans månekort ikke navngav rene albedo-områder, så han flyttede Gallileis navn til det ubetydelige, nærliggende krater.

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935.

Omkring 40 kilometer syd for Galilaei ligger landingsstedet for månesonden Luna 9, som var den første, der udførte en kontrolleret landing på Månens overflade.

Omgivelser

Galilaeikrateret har Reinerkrateret liggende i nogen afstand mod sydøst og Cavaleriuskrateret mod syd-sydvest. Nordøst for krateret findes den slyngede rille Rima Galilaei. Mod sydøst findes den usædvanlige Reiner Gamma forekomst, som er et hvirvel af lyst-tonet strålelignende materiale.

Karakteristika

Galilaei er uden særlige bemærkelsesværdige træk. Det har en rand med skarp kant, som har højere albedo end det omgivende månehav. De indre kratervægge skråner ned mod en rand af nedfaldet materiale. Der er en lille central forhøjning nær kraterets midtpunkt.

Satellitkratere

De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Galilaeikrateret har følgende satellitkratere:

Galilaei	Længde	Bredde	Diameter
A	11,7° N	62,9° V	11 km
B	11,4° N	67,6° V	15 km
D	8,7° N	62,7° V	1 km
E	14,.0° N	61,.8° V	7 km
F	12,.3° N	66,.2° V	3 km
G	12,.7° N	67,.1° V	1 km
H	11,.5° N	68,.7° V	7 km
J	13,.0° N	61,.9° V	4 km
K	13,0° N	62,7° V	3 km
L	13,2° N	58,5° V	3 km
M	13,3° N	56,8° V	3 km
S	15,4° N	64,7° V	2 km
T	16,2° N	61,4° V	2 km
V	17,1° N	60,3° V	3 km
W	17,8° N	60,5° V	4 km

Måneatlas

• Billeder af Galilaeikrateret i LPI-måneatlasset
• USGS-kort

Se også

• Månekratere – Liste over kratere på Månen
• Navne på Månens have – Liste over have på Månen

Kilder

Eksterne henvisninger

• Billede af Galilaei på Lunar Photo of the Day Arkiveret 11. maj 2022 hos Wayback Machine

(  )

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Galilaei

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

• Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:

• Monokromt (et bånd ved bølgelængde på 750 nanometer giver et sort/hvidt billede;
• Naturlige farver (fem bølgelængder: 415, 750, 900, 950 og 1000 nanometer);
• Kunstige farver (Blå og grønne er de lavestliggende områder, røde og grønne de højere);
• Relieffarver (viser topografien i farverne rød (750 nm/415 nm), grøn (750 nm/950 nm) og blå (414 nm/750 nm) i en farveblanding, som fjerner dominerende klarhedsfaktorer som albedo og skyggevirkninger. Se også farveindexet).

En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).

• "Præcis beliggenhed og overblik over stedet". www.geody.com/?world=moon Geody - søgemaskine for steder på Merkur, Venus, Jorden, Månen, Mars og i rummet (støttet af Google Earth, NASA World Wind, Celestia og Stellarium. (hjemmeside under Creative Commons-licens , se http://www.geody.com/legal.php).

• Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Galilaei på "Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)

2) Generel information om overfladedannelser på Månen

• Deskriptive data og geologiske kort over detaljer på måneoverfladen ifølge IAU, vist på hjemmesiden fra USAs geologiske institut: "Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature Table Of Contents". planetarynames.wr.usgs.gov/ Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey (engelsk).

• NASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". lunar.arc.nasa.gov/ The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. (engelsk)

• Wikiprojekt til samling af informationer om Månens overflade (The-Moon Wiki) på http://the-moon.wikispaces.com/. (engelsk)

• Program og integreret database på: Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)

Bibliografi

(  )

• Andersson, L. E.; Whitaker, E. A. (1982). NASA Catalogue of Lunar Nomenclature (NASAs katalog over månenomenklatur). NASA RP-1097.
• Bussey, B.; Spudis, P. (2004). The Clementine Atlas of the Moon (Clementine-atlas over Månen). New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.
• Cocks, Elijah E.; Cocks, Josiah C. (1995). Who's Who on the Moon: A Biographical Dictionary of Lunar Nomenclature (Hvem er hvem på Månen: En biografisk ordbog over månenomenklatur). Tudor Publishers. ISBN 0-936389-27-3.
• McDowell, Jonathan (15. juli 2007). "Lunar Nomenclature (Månenomenklatur)". Jonathan's Space Report. Hentet 2007-10-24.
• Menzel, D. H.; Minnaert, M.; Levin, B.; Dollfus, A.; Bell, B. (1971). "Report on Lunar Nomenclature by The Working Group of Commission 17 of the IAU (Rapport over månenomenklatur fra arbejdsgruppen under kommission 17 hos IAU)". Space Science Reviews. 12: 136.
• Moore, Patrick (2001). On the Moon (På Månen). Sterling Publishing Co. ISBN 0-304-35469-4.
• Price, Fred W. (1988). The Moon Observer's Handbook (Månebetragterens håndbog). Cambridge University Press. ISBN 0521335000.
• Rükl, Antonín (1990). Atlas of the Moon (Måneatlas). Kalmbach Books. ISBN 0-913135-17-8.
• Webb, Rev. T. W. (1962). Celestial Objects for Common Telescopes (Himmelobjekter for almindelige teleskoper) (6th revision udgave). Dover. ISBN 0-486-20917-2.
• Whitaker, Ewen A. (1999). Mapping and Naming the Moon (Månens kortlægning og navngivning). Cambridge University Press. ISBN 0-521-62248-4.
• Wlasuk, Peter T. (2000). Observing the Moon (Måneobservation). Springer. ISBN 1-85233-193-3.