Galnebær
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Galnebær (Atropa belladonna).
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Galnebær (Atropa belladonna) er en flerårig, urteagtig plante med en buskagtigt forgrenet vækst. Stænglen er håret og rødfarvet på lyssiden. Bladene er spredtstillede, ægformede til elliptiske og helrandede med nedløbende stilk. Oversiden er glat og græsgrøn med lyse bladribber, mens undersiden er en smule lysere og håret langs ribberne. Blomstringen foregår i juli-september, hvor man kan finde blomsterne siddende enkeltvis eller få sammen i bladhjørnerne. Blomsterne er regelmæssige og 5-tallige, nikkende og krukkeformede med brun-violette, smmanvoksede kronblade. Frugterne er runde, sorte og glinsende bær mellem 1½ og 2 cm i diameter.
-
- Ikke-synlige træk
Planten har en kraftig rodstok, og et udbredt og dybtgående rodsystem. Slægtsnavnet Atropa, er dannet ud fra navnet på den græske skæbnegudinde, der klipper livstråden over, og det har siden givet navn til det vigtigste af plantens giftsstoffer - Atropin. I frugterne findes desuden alkaloiderne Scopolamin, Apoatropin, Belladonnin og Scopoletin.
-
- Størrelse
1,00 x 1,00 m (100 x 100 cm/år)
-
- Hjemsted
| Galnebær | |||||
| L = 6 | T = x | K = 2 | F = 5 | R = 8 | N = 8 |
Galnebær er naturligt udbredt i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus og det meste af Europa. Den er knyttet til solåbne eller halvskyggede lysninger i løv- eller nåleskove med kalkholdig, fugtig jord. Den er naturligt hjemmehørende i Danmark, men sjælden. I Lapus-regionen i amtet Maramureş, Rumænien findes tætte bøgeskove. I lysningerne vokser arten sammen med bl.a. Almindelig Fjerbregne, Almindelig Hindbær, Almindelig Miliegræs, Drue-Hyld, Glat Dueurt, Skov-Rørhvene, Smalbladet Gederams og Sommer-Hyld[1]
-
- Giftighed
Galnebær er en af de få virkeligt dødeligt giftige planter i Danmark. Nogen få mener bærrene i gamle dage var en ingrediens i vikingernes bersærker-drik, og måske kommer plantens navn - "galnebær" derfra. Specielt bærrene er giftige, men de kan se appetitlige ud for børn. Ved indtagelse er symptomerne: rødmen i ansigtet, tørre slimhinder, forhøjet puls, "høj", hallucinationer, krampe og åndedrætslammelse.
I det gamle Rom brugte kvinderne udtræk af planten som skønhedsmiddel, da giften udvider pupillen i øjet. Denne anvendelse gav planten dens latinske navn - "bella-donna", som på dansk betyder smuk dame eller dame med store øjne. Udtræk af galnebærplantens rødder har helt op i 1900-tallet været brugt som middel mod ondartet hoste for eksempel kighoste. Udtræk af planten bruges stadig i medicinalindustrien.
Galnebær blev dyrket i de danske klosterhaver og beskrives i de gamle lægebøger således:
- "Den som fornemmer at hans lever brænder hed, han skal tage natskade og støde den i smådele og blande dem med bomolje (olivenolie) og gøre plaster deraf og lægge det mod leveren."[2]
- "Blandt mange andre urter er næppe en som stiller pine og læsker hede mere end natskade gør."[3]
-
- Synonymer
- Giftig Galnebær
- Gallebær
- Giftdvalebær
- Troldkirsebær
- Heksebær
- Morderbær
- Natskade
- Note
- ↑ Amalia Ardelean: Vegetation Aspects in the Lapus Region (Engelsk)
- ↑ Christiern Pedersen: En nyttelig lægebog for fattige og rige, unge og gamle (1533)
- ↑ Henrik Smid: En skøn lystig ny urtegård (1557)
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
