Galois (månekrater)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Månekrater
Galois

Galoiskrateret
Karakteristika
Bredde
Længde
14° 12’  0’’ S
 151° 54’  0’’ V
 [1][2]
Diameter 222 km [1][2]
Dybde ukendt [3][4]

Colængde ved solopgang

156° [4]
Opkaldt efter Évariste Galois [2][5][3]
Fra periode ukendt [4][6]
Kraterets placering
[[Billede:{{{plan}}}|none|260px| ]]
Stedets placering
Galois
1000 km
-90°
-90°
90°
90°
45°
45°
-45°
-45°
Månen - Selenografi - ()
Find flere artikler om astronomiAstronomiportalen

Galois er et stort nedslagskraterMånen. Det befinder sig på den sydlige halvkugle på Månens bagside og er opkaldt efter den franske matematiker Évariste Galois (1812 – 1832).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970. [2][5][7]

Omgivelser[redigér | rediger kildetekst]

Galoiskrateret ligger lige sydøst for et andet stort krater af typen bjergomgiven slette, Korolevkrateret, som har næsten dobbelt så stor diameter som Galois. Adskillige hundrede kilometer stik syd ligger et andet enormt krater, Apollokrateret.[8]

Karakteristika[redigér | rediger kildetekst]

Det er et stærkt eroderet krater, hvis rand er blevet omformet af nedslag, særlig mod nordvest, hvor det ligger nær Korolev. Noget indfaldet materiale danner en indadgående bule langs den sydlige rand, som er ramt af nedslaget Galois Q. I kraterbunden findes også adskillige betydende kratere, hvoraf kraterne Galois A og Galois L danner et næsten matchende par nær midtpunktet. Langs den nordøstlige rand ligger Galois B og Galois C, mens Galois U ligger op mod den nordvestlige indre kratervæg. Den mest intakte og næsten jævne del af kraterbunden er den sydvestlige, indre del.

Et lille, unavngivet nedslagskrater beliggende langs den nordøstlige rand af Galois har forholdsvis høj albedo og ligger i centrum af et lille strålesystem. Strålerne fra dette nedslag er de mest fremtrædende mod nord, hvor de krydser kraterbunden i krateret Mechnikov. Kratere med et strålingssystem anses for at tyde på et forholdsvis nyt nedslag, eftersom stråler hele tiden nedbrydes af erosionspåvirkning fra rummet.

Satellitkratere[redigér | rediger kildetekst]

De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.[9][10][11] Galoiskrateret har følgende satellitkratere:

Galois Længde Bredde Diameter
A 14,0° S 152,5° V 54 km
B 11,3° S 151,8° V 20 km
C 12,4° S 150,5° V 22 km
F 13,9° S 146,4° V 13 km
H 15,2° S 150,9° V 19 km
L 15,5° S 152,0° V 51 km
M 16,1° S 152,4° V 18 km
Q 15,2° S 154,7° V 132 km
S 14,5° S 154,9° V 18 km
U 13,2° S 154,7° V 35 km

Måneatlas[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Navigation[redigér | rediger kildetekst]


Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b NASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. Arkiveret fra originalen 14. juli 2007. Hentet 1. april 2009. (engelsk)
  2. ^ a b c d Deskriptive data om månekratere på hjemmesiden fra USAs geologiske institut. ( Klik på det relevante navn ) : "Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature: Crater, craters". Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey. Hentet 2007-08-05. (engelsk)
  3. ^ a b Galois på Wikien The Moon Arkiveret 30. maj 2018 hos Wayback Machine (engelsk)
  4. ^ a b c Program (under GNU-licens) og integreret database: "Atlas Virtuel de la Lune". Portail de l'Astronomie en France af Patrick Chevalley og Christian Legrand. Arkiveret fra originalen 14. maj 2008. Hentet 1. april 2009. (fransk)
  5. ^ a b Liste over officielle navne på månekratere fra en tysk astronomihjemmeside : "Krater mit individuellem Namen (Kratere med individuelle navne)". www.astrolink.de. (tysk)
  6. ^ (engelsk) Tompkins, S. & C.M. Pieters (1999). Meteoritics & Planetary Science, vol. 34, no. 1, side 25-41 (red.). Mineralogy of the lunar crust: Results from Clementine.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link) (i pdf- eller gif-format).
  7. ^ I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se :
  8. ^ Lpi-måneatlas
  9. ^ Bussey, B., Spudis, P., (2004). The Clementine Atlas of the Moon. New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link) CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) (engelsk)
  10. ^ U.S. Geological Survey. "Coded Topography and Shaded Relief Maps of the Moon". Astrogeology Research Program. (engelsk)
  11. ^ Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Jonathan McDowell (2004). "Lunar Craters". Lunar Nomenclature. (engelsk)

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

s·d·r )

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Galois

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

  • Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:
En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).
  • Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Galois"Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)
2) Generel information om overfladedannelser på Månen
  • Program og integreret database på: Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)


Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

s·d·r )