Gammastråling

Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, γ) er en energirig form for elektromagnetisk stråling dannet ved radioaktivitet eller en anden kerne- eller subatomar proces, som for eksempel elektron-positron annihilation.

Gammastråling skelnes i almindelighed fra røntgenstråling ved at være et resultat af processer i atomkernen, mens røntgenstråling dannes af stråling fra accelererede elektroner. Med denne opdeling er der et overlap mellem lavenergetiske gammastråler og højenergetiske røntgenstråler.

Gammastråling kan, jf. princippet om partikel-bølge dualitet, opfattes som elektromagnetiske bølger eller partikler (under navnet fotoner). Gamma-fotoner har mere energi end røntgen-fotoner, da de har kortere bølgelængde.

Gamma-stråler kan passere tværs gennem kroppen, så de er farlige, uanset om gamma-kilden befinder sig uden for eller inden i kroppen. For at stoppe gammastråler skal der bruges tykke blyplader.

Et eksempel på et gammahenfald er Barium-137.

${}^{1}{}_{56}^{37}{\hbox{Ba*}}\;\to \;{}^{1}{}_{56}^{37}{\hbox{Ba}}\;+\gamma$

(Bemærk, i forhold til ved alfa- og betahenfald sker her altså ingen grundstofforvandling.)

Litteraturhenvisninger

• Pedersen, Holger, Jens Hjorth og Niels Lund: "Mod universets grænser – Glimt af gammastråling overrasker ved deres enorme alder", Naturens Verden, nr. 1/1999, vol. 82, side 24-29.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Gammastråling