Gartnerlatin
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gartnerlatin er navnet på det internationale botaniske fagsprog, der bygger på latin, selvom det ikke udelukkende består af latinske ord. Det bruges til at navngive og beskrive planter på samme måde som det zoologiske fagsprog bruges om dyr.
Hele denne nomenklatur blev fuldt udviklet af Carl von Linné, og den har gjort det muligt dels at benævne de levende og uddøde væsner ensartet og dels at placere dem slægtsskabsmæssigt i forhold til hinanden.
[redigér] Principper
- Slægt (genus) og art (species) anføres altid i arts-betegnelsen, f.eks. Arum maculatum. Højere taxa anføres aldrig i artsbetegnelsen. Lavere taxa, f.eks. underart kan anføres, f.eks. Arum alpinum ssp. danicum
- Slægtsnavnet skrives altid med stort, lavere taxa altid med lille. Det botaniske navne anføres sædvanligvis i kursiv
- Den første botaniker der beskriver en ny art bestemmer artens navn. Hvis 2 (eller flere) botanikere beskriver samme art uafhængigt af hinanden er det den der skrev først der bestemmer navnet. Når 2 arter efter nyere forskning viser sig at være samme art, bruges derfor navnet fra den botaniker der skrev først. Man kan derfor opleve at et navn ændrer sig til et andet
- Det botaniske navn gør at man nemt kan søge oplysninger om en plante på et andet sprog - kender man plantens latinske navn og kan ikke finde den på dansk Wiki, kan man derfor forsøge sig med det samme latinske navn f.eks. på den engelske Wiki
[redigér] Tilfældige eksempler
- bicolor = Tofarvet. f.eks: Tofarvet Kløverbusk (Lespedeza bicolor)
- bilobus, tolappet (af græsk bi = "to" + lobos = "øreflip")
- lancifolius, med lancetformede blade (af fransk lance = "lanse")
- mammillaris, brystvorteformet (af latin mammilla = "lille bryst")
- pentanthus, femblomstret (af græsk penta = "fem" + anthos = "blomst")
