Gaston Maspero

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Gaston Maspero

Gaston Camille Charles Maspero (23. juni 1846 i Paris30. juni 1916 sammesteds) var en fransk ægyptolog.

Maspero, hvis forfædre stammer fra Norditalien, studerede i Paris klassiske Sprog, fra 1865 i École normale supérieure, hvor han paa egen Haand tillige lagde sig efter Arabisk og Ægyptisk, idet han anvendte alle sine Sparepenge paa at købe ægyptologiske Værker af E. de Rougé, Chabas, Devéria o. a. Under Verdensudstillingen i Paris 1867 hørte Mariette tilfældig, at en Elev i Normalskolen havde arbejdet sig ind i Hieroglyfskriften og oversatte ægypt. Tekster flydende. Han gav ham derfor nogle nylig fundne Tekster, som T. Deveria o. a. havde afskrevet; M. bragte ham faa Dage efter en fr. Overs. Ved Mariette’s Hjælp fik han nogle Arbejder trykte i Revue Archéologique, saaledes sin Stèle du songe (1867), ligesom han ogsaa fik sin Mémoire sur la grande inscription d’Abydos om Ramses II’s Ungdom udg. 1867. Da en sp. Lærd fra Uruguay, Vicomte Lopez, ønskede en ung fr. Videnskabsmand som Medarbejder ved sine Undersøgelser om Quichua-Sproget, som han antog for beslægtet med de indoeuropæiske Sprog, anbefaledes M. til dette Hverv af Medlemmer af Instituttet, især af E. Egger. I Sydamerika fortsatte M. sine ægyptologiske Studier, overs. her Hymne au dieu Nil, der udkom i Paris 1868. S. A. blev han Docent i Ægyptologi ved den nylig oprettede École des hautes-études i Paris, deltog 1870 som indkaldt til Mobilgarden i Krigen og var med i Slaget ved Montretout, udgav 1871 Des formes de la conjugaison en Égyptien (1871), Une enquête judiciaire à Thèbes (1872) og disputerede 1873 for Doktorgraden i Paris med Afh.: De Carchemis oppidi situ et Historia. Da E. de Rougé straks efter døde, blev M. 1874 hans Efterfølger som Prof. ved Collège de France. M. udgav 1875: Mémoire sur quelques papyrus du Louvre og s. A. Histoire ancienne des peuples de l’Orient, der har opnaaet mange Oplag og er oversat paa fl. Sprog. 1879 begyndte han sine Études égyptiennes. 1880 sendtes han til Ægypten med fl. Elever for at studere Landets Oldtid, hvad der førte til Grundlæggelsen af Mission Archéologique Française au Caire, der fra 1883 regelmæssig udgiver Mémoires. Da Mariette døde 18. Jan. 1881, blev M. 8. Febr hans Efterfølger som Leder af Udgravningerne og Direktør for Museet, hvilket han beskrev i sin Guide du visiteur au Musée de Boulaq (1884). I Ægypten havde M. den Fortjeneste at opdage og føre til Museet den store Samling af Kongemumier, som ved Aar 1000 f. Kr. var blevet skjult i en vanskelig tilgængelig Grav eller Klipperift ved Der-el-Bahri i Theben, hvilket højst vigtige Fund han beskrev i fl. Skrifter: Les Momies Royales de Deir-el-Baheri (1886) osv. M., der 1883 var blevet Medlem af Instituttet, vendte 1887 tilbage til Frankrig, men kaldtes 1899 atter til Ægypten som Directeur du Service des Antiquités de l’Égypte og Forstander for Museet, som han i Løbet af 1902—03 overførte fra Giseh til en ny Bygning i Kairo i Nærheden af Kasr-el-Nil og af den store Bro over Nilen. Her levede M. en Aarrække som Directeur du Service des Antiquités og Leder af Mus. og af Udgravningerne. Hver Sommer tilbragte han et Par Maaneder i Paris, hvor han fuldendte Beretningen om de af ham i Aarets Løb foretagne Undersøgelser og Opdagelser i Ægypten. M. har desuden udg. Les contes populair es de l’Égypte ancienne (2. Udg., 1889), Étude de mythologie et d’archéologie égyptienne (1893), L’archéologie égyptienne (1887), Histoire ancienne des peuples de l’Orient classique (3 Bd, 1894—97). Fl. af disse Skrifter er overs. paa Engelsk og Tysk. M. var ogsaa Udgiver af Recueil de travaux rel. à l’archéologie et la philologie égyptienne et assyrienne, som han grundede 1870, og af Bibliothèque Égyptologique. I Autografi har han udg. mange af Champollion’s og Mariette’s efterladte Papirer, skrevet Tekst til dennes Monuments divers osv. I sine sidste Aar i Ægypten fik M. oprettet ægypt. Provinsmuseer i Assuan, Assiut, Minich og i Tanta, hvortil endnu kom det nogle Aar tidligere grundede, højst interessante Mus. i Alexandria, hvor den gr.-rom. Tid, som naturligt, er stærkt repræsenteret. Ligeledes skyldes det væsentlig M.’s Energi, at der blev udg. en Catalogue général des Antiquités Égyptiennes du Musée de Caire, der udarbejdes af Fagfolk, tilhørende alle Lande. Af dette store, rigt illustrerede Værk er der inden Krigen udkommet en Mængde Bind, men der mangler endnu mange, før de store og vigtige Samlingers væsentligste Dele vil foreligge i Beskrivelse. 1914 opgav M. sin Stilling i Ægypten og vendte tilbage til Frankrig, hvor han ankom i Juli. Han blev her straks udvalgt til Secrétaire perpétuel ved Akademiet efter G. Perrot’s Død. Kort efter mistede han sin Søn Jean Maspero, der havde vundet et anset Navn som udmærket Kender af den gr.-rom. Tid, dens Mindesmærker og Indskrifter. Han faldt i Slaget ved Vauqois, hvilket tunge Tab Maspero aldrig forvandt.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.