Gastrointestinal blødning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Scientist.svg Svært stof
Denne artikel omhandler svært stof. Der er endnu ikke taget hensyn til ikke-eksperter. Du kan hjælpe ved at skrive en letforståelig indledning.
Gastrointestinal blødning
Klassifikation
SKS DK92.2
ICD-10 K92.2
ICD-9 578.9
DiseasesDB 19317
MedlinePlus 003133

Gastrointestinal blødning (af græsk gastro- mave, og af latin intestinalis tarm) er en sygdomstilstand, hvor der er blødning fra mavetarmkanalen.

Definitioner[redigér | redigér wikikode]

  • Øvre gastrointestinal blødning omfatter blødning fra mundhulen (caviats oris) til og med tolvfingertarmen (duodenum).
  • Nedre gastrointestinal blødning omfatter blødning fra hungertarmen (jejunum) til og med anus.
  • Hæmatemese betyder blodopkast og kan være friskt rødt, brunligt eller kaffegrumslignende.
  • Melæna er en klistret tjæreagtig sort afføring.
  • Hæmatokesi er frisk rød blødning fra endetarmen.
  • Okkult blødning er en ikke-synlig blødning, der kun kan påvises kemisk i fæces.

Forekomst og årsager[redigér | redigér wikikode]

2/3 af blødninger fra mavetarmkanalen stammer fra spiserøret, mavesækken og tolvfingertarmen.

Øvre gastrointestinalblødning: Ulcus (50 %), hæmoragisk gastrit (20 %), oesofagusvaricer (10 %), Mallory-Weiss (7 %) og oesophagitis (6 %). Hos ca. 10 % findes blødningskilden ikke. Hos 20 % er der flere blødningskilder.

Nedre gastrointestinalblødning: Ved en rød mindre blødning er årsagen hyppigst hæmorider (80 %) og hernæst analfissurer (10 %).

En større rød blødning skyldes hyppigst diverticulose (45 %), hernæst angiodysplasier (20 %), colitis (10%), neoplasmer (10%), usikker årsag (10%) og andet (5%)

Behandling[redigér | redigér wikikode]

Generel strategi[redigér | redigér wikikode]

  1. Anlæg to intravenøse adgange
  2. Mål blodtryk og puls hver 15.-30. minut ved svær blødning og ver 1-2. time ved mindre blødning.
  3. Tag blodprøver til blodtype og BAS-test.
  4. Øvrige blodprøver: Hæmoglobin, INR, trombocytter, elektrolytter (natrium og kalium), kreatinin, karbamid, albumin evt. leverprøver. Hæmoglobin kontrolleres efter 6 timer.
  5. Blodvolumen genoprettes: Isotonisk saltvandsinfusion (1-2 liter) startes og infunderes under 30 minutter. Ved manglende effekt (fortsat lavt blodtryk) gives yderligere 1 liter eller 1/2-1 liter Kolloid fx Voluven(R). Fortsat ingen effekt gives blod (SAG-M 0 rhesus negativt blod), indtil blod med fuldt forlig kan skaffes.
  6. Ilt på næsekateter eller maske.
  7. Ventrikelsonde.
  8. Ved lavt blodtryk eller manglende vandladning måles timediureser. Der laves væskeregnskab.
  9. Patienten skal faste mhp. endoskopi.
  10. Der gives intravenøs PPI (protonpumpehæmmer) 80 mg x 1.
  11. Gastroskopi: Rød hæmatemese eller kaffegrumshæmatemese + melæna eller hæmodynamisk påvirket (puls > 100, systolisk blodtryk < 100) skal gastroskoperes inden for 3 timer. Der gives Cyklokapron 1 g x 4 i.v. (ikke indiceret ved variceblødning).
    Patienter, der ikke er hæmodynamisk påvirkede med kaffegrumshæmatemese eller melæna gastroskoperes inden for 48 timer. Hvis det er en risikopatient (alder > 65 år eller betydende medicinsk komorbiditet eller hæmoglobin < 6) indenfor 24 timer.
    Gastroskopi foretages også ved nedre blødning og er denne negativ foretages sigmoideoskopi eller bedst koloskopi.
  12. Er der mistanke om variceblødning gives der akut i.v. terlipressin (Glyressin(R)) 2 mg i.v. hver 4. time.


Sygdom Stub
Denne artikel om sygdom er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.