Gave

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg

En gave er en overførsel af penge eller ting uden at man kræver noget til gengæld. I mange kulturer er det at give gaver en vigtig begivenhed og det er næsten altid sådan, at det er giveren, der får den sociale prestige, som er forbundet med at give gaven.

I Danmark skal gaver efter aftaleloven accepteres for at være gyldige.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

En gave havde oprindelig et indhold, der drejede sig om overførsel af anerkendelse og ære. Der kan man finde masser af eksempler på i de nordiske sagaer, men det ses også i bedste velgående, når folk giver "en omgang". Det bliver taget meget ilde op, hvis nogen vil betale sig ud af den æresgæld, gaven pålægger dem. Derimod er løsningen, at man selv giver en omgang straks - eller senere.

Marcel Mauss har [1] formuleret tre regler om kring gavegivningen, som han påstår har gyldighed på tværs af kultur og tid:

  1. Du skal give gaver. Gavegivningen forstærker den indbyrdes sammenhæng mennesker imellem.
  2. Gaver skal modtages. Det vil alle steder opfattes som en fornærmelse at afvise en gave.
  3. Du skal gengælde en gave. Modtageren er - indtil gave er gengældt - i en underordnet position i forhold til giveren[2].

[redigér] Gaver i andre lande/kulturer

Folk, der rejser blandt mennesker fra andre kulturer, gør klogt i at indse, hvad gaver og gæstfrihed drejer sig om. Omvendt må det være meget forvirrende og udfordrende for de samme mennesker at opleve danskernes forhold til f.eks. julegaver og mandelgaver.

[redigér] Gaver i kristendommen

Det at overrække og modtage en gave var i tidligere tider en måde at knytte kontakter på. Udtrykket do ut des (= "jeg giver for at du skal give") stammer fra Romerretten. I dette perspektiv kan man også opfatte fremstillingerne i danske kalkmalerier af De hellige tre Konger. I Matthæusevangeliet (2, 2-12) står der, at vise mænd kom til Jesusbarnet for at hylde det. I middelalderens feudale tankegang indebar gavegivningen og -modtagelsen en forpligtelse.

I Fjenneslev Kirke ses på triumfvæggen øverst Vismændenes gaveoverrækkelse (malet ca. 1120-30). De er skildret ærbødigt knælende (se De hellige tre Konger). Nedenunder ses kirkebyggerne og maleriernes stiftere, Asser Rig og fru Inge, i færd med at overrække Fjenneslev kirke til Vorherre, hvis velsignende hånd markerer en accept af gaven. Dette sjællandske stormandspar knæler ikke. På billedsiden er det en kontrakt blandt ligemænd.[3]

I Västra Sallerup Kirke optræder mellem 1434 og 1452 adelsslægterne Sparre og Thott sammen med De hellige tre Konger.[4]

På en altertavle i Nationalmuseet ses kong Hans og Christian II skildret som to af de konger, der giver gaver til Jesus. Til gengæld har de formodentlig modtaget Vorherres velsignelse.

[redigér] Noter

  1. ↑ Essayet Gaveudvekslingens form og logik i arkaiske samfund, 1924.
  2. ↑ Hvor modtageren ikke er i stand til at gengælde, kan denne i stedet som selvforsvar konstruere en forklaring gående ud på, at "gaven" i virkeligheden er en betaling for en anden gæld.
  3. ↑ Kalkmalerier.dk: Fjenneslev Kirke
  4. ↑ Kalkmalerier.dk: Sallerup Kirke

[redigér] Litteratur

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger

 Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Gave"
Personlige værktøjer