Gazastriben

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Gaza (flertydig).
Gazastriben
قطاع غزة
Qiṭāʿ Ġazzah
Største Gaza
Officielle sprog Arabisk
Kontrolleret af Palæstina Staten Palæstina
Ledere
 -  Præsident Mahmoud Abbas
 -  Premierminister Rami Hamdallah
Areal
 -  Total 360 km2 
Indbyggertal
 -  Anslået  1.816.379 
 -  Tæthed 5.046/km2 
Valuta
Tidszone (UTC+2)
 -  Sommer (DST)  (UTC+3)
Internetdomæne .ps
Telefonkode +970
a Anvendt i Gazastriben siden 1951.
b Anvendt siden 1985.

Gazastriben(Arabisk: قطاع غزة transliteration: Qitˁɑ' Ġazzah/Qita' Ghazzah, Hebraisk: רצועת עזה Retzu'at 'Azza) er en smal landstribe nordøst for Sinai-halvøen ud til Middelhavet. Det grænser op til Israel mod nord, og Egypten mod syd. Området er blot 41 km langt og mellem 6 og 12 km bredt. Gazastriben har omkring 1,82 mio. indbyggere (2014-skøn[1]). Gazastriben er et af verdens tættest befolkede områder, blandt andet på grund af den store gruppe palæstinensiske flygtninge.[2] Hovedbyen er Gaza by med 400.000 indbyggere. I forbindelse med den israelske tilbagetrækning skal alle de israelske bosættere forlade områdets 25 bosættelser.

Sammen med Vestbredden danner Gazastriben det palæstinensiske selvstyreområde. Store dele af Gazastriben er dog kontrolleret af Israel. I februar 2005 besluttede den israelske regering at trække sig ud af området i løbet af sommeren 2005, dog er lufthavns- og havnefaciliteter stadig kontrolleret af Israel. Selv om Israel har trukket sig ud, opfattes området stadig som israelsk-besat område. Fx har Israel nægtet Mogens Lykketoft adgang til at mødes med det palæstinensiske selvstyre i Gaza[3].

Historie[redigér | redigér wikikode]

Første fase efter 1948[redigér | redigér wikikode]

Gazastribens grænser blev fastlagt i den våbenhvileaftale som Egypten og Israel fastlagde efter den arabisk-israelske krig i 1948, der var fulgt i kølvandet på briternes udtræden af de palæstinensiske områder. FN's delingsplan for Palæstina havde skitseret et større, sammenhængende område, men efter Haganahs erobringer i krigen blev området begrænset til en lille stribe land. Striben var blevet besat af Egypten, men palæstinenserne fik ikke egyptisk statsborgerskab.

22. september 1948 blev den palæstinensiske enhedsregering udråbt i Gaza by af den Arabiske Liga. Jordan, som havde besat Vestbredden, anerkendte dog - som det eneste medlem af ligaen - ikke regeringen. Uden for ligaen var der heller ikke andre lande som anerkendte den palæstinensiske regering.[4]

Ved krigen i forbindelse med Suez-krisen i 1956 invaderede Israel Gaza og Sinai-halvøen. Gadekampene i Gazastriben var særdeles blodige og kostede tusindvis af egyptere og palæstinensere livet, men den israelske hær har sidenhen benægtet at have udført de mest blodige aktioner, herunder Khan Yunis-massakren hvor israelske soldater i november 1956 skal have henrettet flere hundrede civile.[5] Det internationale pres, som afsluttede krigen, førte dog til israelsk tilbagetrækning.

1959-1967 Fuld egyptisk besættelse[redigér | redigér wikikode]

Den palæstinensiske enhedsregering blev opløst af Egypten i 1959 som led i den pan-arabiske ideologi. Gazastriben blev dog aldrig annekteret, men administreret af militæret.

1967-2005 Israelsk besættelse og kolonisering[redigér | redigér wikikode]

Gazastriben blev endnu en gang, sammen med Sinai-halvøen, erobret og besat af Israel efter det israelske overraskelsesangreb på Egypten der udløste seksdageskrigen i 1967.

Denne gang trak israelerne sig dog ikke tilbage, men begyndte i stedet at kolonisere området; mest markant med grundlæggelsen af bosættelsen Gush Khatif nær den egyptiske grænse. Alt i alt blev ca. 20% af Gazastriben beslaglagt til isralske bosættelser.

I 1979 indgik Israel en fredsaftale med Egypten og trak sig tilbage fra Sinai-halvøen, men Gazastriben forblev under israelsk kontrol og blev administreret af militæret indtil 1994.

Som led i Oslo-aftalerne kom Gaza under det palæstinensiske selvstyre, dog undtagen bosættelserne. Efter den anden intifada i år 2000 opførte Israel en sikkerhedsmur mod Gaza, og raketangrebene fra området mod Israel begyndte.

Afviklingen af bosættelserne i 2005[redigér | redigér wikikode]

I februar 2005 bestemte den israelske regering under Ariel Sharon at gennemføre en ensidig plan for tilbagetrækning. Denne plan indeholdt endvidere planen om lukning af de jødiske bosættelser i området.

Ifølge Sharons seniorrådgiver Dov Weisglass var formålet med tilbagetrækningen dog ikke at forberede en palæstinensisk stat, men derimod at forhindre at en sådan stat kunne opstå:

"Det bemærkelsesværdige ved tilbagetrækningen er, at den fastfryser fredsprocessen. Og når du fastfryser den proces, forhindrer du etableringen af en palæstinensisk stat, og du forhindrer en diskussion af flygtningene, grænserne og af Jerusalem. I praksis er hele denne pakke, som kaldes den palæstinensiske stat, med alt hvad den indebærer, blevet fjernet fra vores dagsorden i al fremtid. Og alt dette med tilladelse, velsignelse og ratifikation fra den amerikanske præsident og fra begge kongressens kamre".[6]

Bosætterne blev tvunget til at forlade deres hjem under heftige protester, der blev skudt mod de israelske soldater, og flere af bosætterne valgte at iføre sig jødestjerner for at vise at de betragtede lukningen af bosættelserne som en videreførsel af de nazistiske jødeforfølgelser.[7] Den israelske hær bulldozede omkring 2.500 bosætterhjem for at forhindre at de blev overtaget, eller skændet, af Gazas palæstinensiske indbyggere.

En særlig rolle indtog de højteknologiske drivhuse, som bosætterne havde fået anlagt. EU's økonomiske samarbejdsorganisation (Economic Cooperation Foundation, ECF) aftalte at købe drivhusene for 14 mio. $ og overføre ejerskabet til det palæstinensiske selvstyre, således at de 4.000 ansatte kunne beholde deres jobs. Den tidligere chef for Verdensbanken, James Wolfensohn, bidrog med 500.000 $.

Omkring halvdelen af drivhusene blev dog destrueret af bosætterne før de forlod området, og i det efterfølgende kaos blev de resterende endvidere plyndret af Gazas indbyggere. Ifølge Wolfensohn stod de fleste af dem dog, i det store og hele, intakte tilbage efter plyndringerne.[8] De kom dog ikke palæstinenserne til stor glæde, da de israelske myndigheder blokerede grænseovergangene og forhindrede eksport af afgrøderne, hvilket førte til et tab på omkring 120.000 $ om dagen.[9] Alt i alt estimeres lukningen af grænseovergangene at have kostet Gazas landbrugssektor omkring 450.000 $ om dagen.[10]

Besættelsen efter 2005[redigér | redigér wikikode]

Den 12. september 2005 erklærede Israel formelt afslutningen af 38 års besættelse af området. Alligevel anses Gaza-striben af FN for, at være israelsk-besat område, da det er en integreret del af det, der kaldes de besatte palæstinensiske områder, og som også omfatter Øst-Jerusalem og Vest-bredden. Der har siden da været problemer med raketaffyringer fra Gazastriben, der har ramt israelske landsbyer i Israel[11][12]. På den anden side har den israelske hær ifølge nyhedsbureauet Associated Press affyret kampvognsgranater over grænsen, hvilket har resulteret i flere dødsfald, det israelske militær IDF benægter denne historie[13]. Den 24. juni 2007 gennemførte det israelske militær luftangreb mod Gazastriben siden Hamas tog kontrollen med området.[14]

I juni 2007 dannede Gazastriben baggrund for et opgør mellem Fatah og Hamas om kontrollen med området, et opgør som Hamas trak sig sejrrigt ud af med den totale overtagelse af området. Se også Palæstinensiske borgerkrig.

Kilder[redigér | redigér wikikode]