Ged

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 4. jun. 2015, 15:47 af Crudiant (diskussion | bidrag) Crudiant (diskussion | bidrag) (Fjerner version 8156606 af 188.178.125.85 (diskussion) Det skal vi vist lige have en kilde på.)
Ged
Irsk ged
Irsk ged
Bevaringsstatus

Sårbar  (IUCN 3.1)
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata
(Chordater)
Klasse Mammalia
(Pattedyr)
Orden Artiodactyla
(Parrettåede
hovdyr
)
Familie Bovidae
(Skedehornede)
Underfamilie Caprinae
(Gedeantiloper)
Slægt Capra
Art C. aegagrus
Underart C. a. hircus
Videnskabeligt underartsnavn
Capra aegagrus hircus
Linnaeus, 1758
Hjælp til læsning af taksobokse
For alternative betydninger, se Ged (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ged)

Geder (latin: Capra aegagrus hircus) tilhører Gedeantiloperne (Caprinae), der er en underfamilie til Bovidae-familien. Geden var et af de første dyr, mennesket lærte at udnytte. Man mener at geden blev domesticeret allerede for 8000-9000 år siden. Geden blev brugt som trækdyr, der blev lavet gedeost af mælken, skindet og ulden blev brugt til tøj (det er kun muligt at udnytte ulden fra de langhårede racer), og kødet blev spist. I gamle dage blev også knoglerne brugt til fremstilling af forskellige redskaber.

Geden er en firemavedrøvtygger, hvilket vil sige, at den gylper sin føde op igen for at findele den yderligere, hvorefter føden synkes til den næste mave. På den måde sikres en optimal energiudnyttelse af føden.

En geds afkom benævnes et "kid" eller "gedekid". En kønsmoden han benævnes en "buk" ("gedebuk"), mens et hankid kaldes et "bukkekid".

Historie

Geder er intelligente og svære at holde indelukket.
Boerged

Studier af DNA tyder på, at gederne blev tæmmet for omkring 8000 f.Kr. De ældste rester af geder som husdyr er fundet i Ganj Dareh i Iran. [1]

Historisk har gedeskind været benyttet til transport af vand og vin, samt fremstilling af pergament.

Geder i mytologien

I norrøn mytologi kører guden Tor i en vogn forspændt med to gedebukke, Tanngrisner og Tanngnjost.

Grímnismál fortæller, at på taget af Valhal vokser træet Lærad, som geden Heidrun og hjorten Eiktyrner æder af. [2] Til gengæld flyder der rigeligt af mjød fra Heidruns yver ned i Valhal, til daglig glæde for einherjerne.

Henvisning

  1. ^ https://books.google.no/books?id=HbvTBAAAQBAJ&pg=PA257&lpg=PA257&dq=goats+remnants+iran&source=bl&ots=jAx4tyPVn4&sig=5Yfa7M8il6lrZvJ9Zwmy8Ax8cM8&hl=en&sa=X&ei=5JZdVafDKaeiygOmgoKIBw&ved=0CB0Q6AEwAA#v=onepage&q=goats%20remnants%20iran&f=false
  2. ^ http://www.denstoredanske.dk/Nordisk_Mytologi/Genstande/L%C3%A6rada

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til:
DyrSpire
Denne artikel om dyr er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.