Gedehams

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Gedehamse ?
Almindelig gedehams - hvepsParavespula vulgaris
Almindelig gedehams - hveps
Paravespula vulgaris
Videnskabelig klassifikation
Domæne: Eukaryota
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Arthropoda
(Leddyr)
Klasse: Insecta
(Insekter)
Orden: Hymenoptera
Underorden: Apocrita
Overfamilie: Vespoidea

Gedehams, inklusive hveps, tilhører underordenen Apocrita.

Der findes 7 arter af gedehamse i Danmark. Den almindelige gedehams også kaldet hveps (latin Paravespula vulgaris eller Vespa vulgaris) og f.eks. Skovgedehams (Dolichovespula sylvestris).

Hvepse er sociale dyr ligesom myrer og bier, da de passer deres afkom og bor sammen.

Skovgedehams (Dolichovespula sylvestris) som bl.a. findes i Danmark.

Gedehamse bygger deres bo af papir, som de fremstiller af afgnavet træ. Når hvepsen afgnaver træet med kindbakkerne blandes det med hvepsens spyt og således fremstiller hvepsen papirmassen til hvepseboet. Boet er omtrent kuglerundt med indflyvningshul forneden og består af flere koncentriske skaller. Det er den overlevende dronning, der alene begynder byggeriet om foråret. Hun står også for opfodringen af de første larver, men overlader gradvis arbejdet til arbejderhvepsene efterhånden som antallet stiger.

Gedehamse lever af mange forskellige ting; syltetøj, råddent kød, andre dyr og nektar. Sommeren igennem, hvor de skal fodre deres larver, er de hovedsageligt rovdyr, mens de i sensommeren kan slå sig på søde sager som blommer og syltetøj. Det er på den årstid, de kan være generende ved det udendørs kaffebord. Må ikke forveksles med honningbier, der aldrig ses i den rolle.

Gedehamsene, med undtagelse af dronningen, lever kun i det år de er født. I sensommeren udklækkes unge dronninger, der parrer sig før de finder et skjulested, hvor de går i dvale og overvintrer til næste forår. De øvrige individer i boet går til grunde. I den periode kan de være aggressive.

Et gammelt husråd mod hvepse i køkkenet er at placere et krus syltetøj i det åbne vindue. Så holder gedehamsene sig her og går ikke længere ind i køkkenet eller huset.

Hvepse kan stikke som forsvar. Stikkebrodden er glat, så hvepsen kan trække den ud efter stikket. Hvepsen kan derfor, i modsætning til honningbien, overleve efter at have stukket. Hvepsens stik anses normalt for at være mere smertefuldt end biens.

En gedehams drikker sirup

Hvepsen anses oftest som et skadedyr, da mennesket bliver generet af dem, i deres søgen efter mad eller bolig. Hvepsen er dog en effektiv jæger og holder bestanden af andre skadedyr kraftigt nede.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Klassifikation[redigér | redigér wikikode]

En dronning ved boet med æg.

Gedehamse kan inddeles i to familier: Eumenidae og Vespidae. Man skelner mellem de to familier i forhold til deres levevis. Eumenidae består af arter, som ikke har arbejdere, mens Vespidae lever i samfund med både arbejdere og kønsdyr.

Gedehams er ikke en taksonomisk enhed, men de tilhører alle overfamilien Vespoidea.[1] De syv arter der kan findes i Danmark[2] er alle i underfamilien Vespinae, som hører under familien Vespidae.

Overfamilie: Vespoidea[3]

  • Familie: Tiphiidae (Myrehvepse)
  • Familie: Sapygidae
  • Familie: Mutillidae (Fløjlsmyrer)
  • Familie: Sierolomorphidae
  • Familie: Bradynobaenidae
  • Familie: Rhopalosomatidae
  • Familie: Pompilidae (Vejhvepse)
  • Familie: Formicidae (Myrer)
  • Familie: Scoliidae (Dolkhvepse)
  • Familie: Vespidae (Sociale gedehamse)
    • Underfamilie: Stenogastrinae
    • Underfamilie: Polistinae
    • Underfamilie: Vespinae
      • Slægt: Dolichovespula
        • Dolichovespula media (Mellemstor gedehams)
        • Dolichovespula norvegica (Norsk gedehams)
        • Dolichovespula sylvestris (Skovgedehams)
      • Slægt: Vespa
        • Vespa crabro (Stor gedehams)
      • Vespula
        • Vespula germanica (Tysk gedehams)
        • Vespula rufa (Rød gedehams)
        • Vespula vulgaris (Almindelig gedehams/hveps)

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]