Gedemælk
Foto: Axel Lindahl (1841–1906) / Norsk Folkemuseum
Gedemælk er mælk fra geder (Capra aegagrus hircus). Malkegeder blev domesticeret for omkring 10.000 år siden og har siden været en central del i husdyrbrug over store dele af verden. Geder producerede i 2008 2,2 % af verdens mælkeproduktion.[1] Men det forventes at produktionen er endnu højere, eftersom der er stor hjemmeproduktion, særligt i udviklingslandene, som ikke er med i statistikken.[2] Gedemælk drikkes frisk, men bliver primært benyttes til fremstilling af ost. Surmælksprodukter, is og smør bliver også produceret i mindre skala.
Produktion[redigér | rediger kildetekst]
Foto: Axel Lindahl (1841–1906)
Produktionen varierer efter race, alder, føde og klima. Mælkegeder producerer fra 2,7 - 7,3 liter mælk pr dag. En ged kan producere fra 660-1800 liter mælk på 305 mælkedage (et år). Produktionen af gedemælk er på verdensplan fordoblet gennem de sidste 30 år, mens produktionen af komælk i samme periode er øget med 41 %.[1]
Årlig mælkeproduktion på verdensbasis (i 1.000 tons) fra 1978 til 2008.[1]
| 1978 | 2008 | Stigning | |
| Gedemælk | 7 461 | 15 215 | 104 % |
| Komælk | 411 685 | 578 450 | 41 % |
| Fåremælk | 6 540 | 9 129 | 40 % |
Mælkekvalitet[redigér | rediger kildetekst]
Gedemælk og komælk har forskellig sammensætning. Indholdet af fedt og tørstof er højere i gedemælk. Størrelsen, sammensætningen og funktionaliteten af kaseinen er forskellig. Kasein-micellerne er i gedemælk generelt mindre end i komælk. Sammensætningen af gedeemælk i forhold til komælk i vægt %[3]
| Tørstof | Fedt | Kasein | Kulhydrater | Aske | |
| Gedemælk | 13,3 | 4,5 | 3,0 | 4,3 | 0,8 |
| Komælk | 12,8 | 3,9 | 2,7 | 4,6 | 0,7 |
