Gejstlighed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 13. mar. 2014, 04:46 af Pinnerup (diskussion | bidrag) Pinnerup (diskussion | bidrag) (Fjerner version 7533720 af 62.107.217.29 (diskussion) Det græske κλῆρος bruges i Septuaginta om fx levitterne; det bruges om både det jødiske og det kristne præsteskab.)

Gejstligheden er en fællesbetegnelse for præstestanden. Ordet kommer af nedertysk geistlik, der egtl. betyder "åndelig". Et ældre ord med samme betydning er kleresi, der ligeledes betegner en bestemt trosretnings samlede præsteskab, og som kommer fra græsk κλῆρος klē̂ros, der betegner det jødisk-kristne præsteskab. Medlemmerne af kleresiet kan tillige kaldes klerikere eller klerke. Over for gejstligheden står verdsligheden, der betegner den del af samfundet, der ikke har med det religiøse at gøre.

Gejstlig kaldes overordnet set personer ansat til en decideret religiøs tjeneste i en kirke eller kirkelig institution, fx en præst, provst, biskop, munk, nonne eller lignende. Personer ansat i kirkens regi med mere jordnære og ikke eksplicit religiøse opgaver – som fx rengøringspersonale, gravere, gartnere osv. – betegnes normalt ikke som gejstlige.

Eksterne henvisninger

Se også