Ernst Peymann
Hinrich Ernst Peymann (22. maj 1737 (måske 1735) – 28. januar 1823) var en dansk officer og militærarkitekt, øverstkommanderende under Københavns bombardement i 1807. Han var bror til Christian Friderich Hermann Peymann.
Peymann var født og opvokset i beskedne kår i den lille by Rotenburg i kongedømmet Hannover. Ligesom sin fem år ældre bror indtrådte han som ung i dansk militær tjeneste i Holsten og kom som broderen hovedsagelig til at gøre tjeneste ved Fortifikationen, dvs. fæstningsbyggeriet. Peymann deltog en kort periode i Syvårskrigen på fransk side, men kom derefter til København, hvor han blev ansat i det nyoprettede ingeniørkorps. Herefter gennemløb han en regelret militær karriere sluttende med stillingen som deputeret i Generalkommissariatskollegiet og grad af generalmajor. Undervejs havde han været medlem af forsvarskommissionen af 1777, som især beskæftigede sig med Københavns befæstning og af en kommission til forbedring af Københavns brandvæsen. Desuden havde han været kommandant i Kastellet.
Det var således på grund af hans indgående kendskab til Københavns befæstning, at Peymann, i forbindelse med at englænderne i 1807 forlangte den danske flåde udleveret, blev udnævnt til Københavns kommandant. Peymann var 70 år gammel og havde aldrig ført tropper. Den 16. august 1807 gik de engelske styrker i land ved Vedbæk uden at møde modstand, og allerede næste dag var København indesluttet. Peymann blev hårdt såret i sit venstre ben allerede under de indledende træfninger ved Classens Have. Han var sengeliggende på det nuværende Hotel D’Angleterre under bombardementet, som indledtes den 3. september.
Den 7. september kapitulerede han til englænderne. Da han ved ved det og på andre områder mentes at have overtrådt sin kompetence, blev han året efter stillet for en krigsret og fradømt ære, liv og gods. Dommens strenghed havde sammenhæng med Napoleons raseri over den danske flådes udlevering til englænderne. Allerede året efter blev dommen formildet til afsked i unåde og uden pension. Efter Napoleonskrigene tog kong Frederik VI Peymann til nåde igen, og han tilbragte sine sidste år hos sin bror – som også var blevet general – i fæstningen Rendsborg. De to brødre ligger begravet ved den gamle garnisonskirke i Rendsborg, nu kaldet Christkirche. På kirkens mur findes en mindeplade over dem.
Værker [redigér]
- 3 krudthuse på Amager, Bachersmindevej 1, Amager Strandvej 110 og Prags Boulevard (1782-99, alle sammen med Heinrich Wilhelm von Huth)
- Anholt Fyr (1785, ombygget 1836, overdelen 1881, med kasematter fra 1809 og fyrmesterbolig, fredet 1939)
- anlæg af 3 pragtalleer med lindetræer, der førte ind til København (1783-86) til: Østerport (nu: Dag Hammarskjölds Allé), Nørreport (Vendersgade-forløbet) og Vesterport (Vesterbrogade)
- Livgardens Kaserne, Øster Voldgade, København, med benyttelse af den ældre orangeribygning (1785, forhøjet med en etage og mansard 1845-47, fredet 1932)
- 2 pakhuse for Det Østersøisk-guineiske Handelsselskab, nu Copenhagen Admiral Hotel, Toldbodgade 24-28, København (1787, senere ombygget til korntørringsmagasin, i 1885 forbundet med en mellembygning, fredet 1959)
- Strickers Batteri på Amager (1801-08, fjernet 1954)
Tilskrivninger [redigér]
- Overhvælvingen af brønden under Caritasspringvandet på Gammeltorv i København (1781-85)
- Grynmøllepakhuset (1782-83, brændt 1960)
Projekter [redigér]
- Kirkesal i Almindeligt Hospital, Amaliegade, København (1785)
