Generalstaterne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Generalstaterne (hollandsk: Staaten-Generaal er betegnelsen for det hollandske parlament. Det består af to kamre hvoraf det vigtigste er det direkte valgte andetkammer – Tweede Kamer. Hertil kommer et af provinsforsamlingerne indirekte valgt førstekammer Eerste Kamer. Generalstaterne afholder sine møder i Binnenhof (indre gård) i Haag

Det gamle hollandske ord "staten" svarer til det danske stænder, som var en betegnelse for de overordnede grupper som samfundet tidligere var inddelt i – adel, præsteskab og almue. Generalstaterne kan således siges at være en sproglig parallel til det man på dansk kaldte en stænderforsamling, dvs. en forsamling hvor de forskellige stænder optrådte samlet.

Hollandske opdagelsesrejsen døbte forskellige lokaliteter "Staten Island", et navn som er afledt af navnet på parlamentet.

Opgaver[redigér | redigér wikikode]

"Binnenhof" hvor første og andetkammeret i generalstaterne holder møder. Det centrale tårn er premierministerens kontor.

Generalstaternes to kamre holder normalt særskilte møder, men mødes til fælles møde mindst en gang om året ved Prinsjesdag, hvor kongen (dronningen) holder sin trontale. Ved særlige lejligheder, såsom når generalstaterne stemmer om et kongeligt bryllup, når en ny konge bestiger tronen eller når et medlem af kongehuset dør, mødes begge kamre også til et fællesmøde (Hollandsk: Verenigde Vergadering), under foresæde af senatets præsident. De foregår i riddersalen i Binnenhof, idet kroninger dog foregør i Nieuwe Kerk i Amsterdam.

Ifølge den hollandske grundlov har de to kamre de samme beføjelser, bortset fra retten til at fremsætte lovforslag og ændringsforslag. I praksis ligger disse funktioner ved andetkammeret, da førstekammeret kun mødes en gang om ugen.


Historie[redigér | redigér wikikode]

Siden midten af det 15. århundrede mødtes generalstaterne bestående af repræsentanter fra de forskellige provinsforsamlinger, i det område som blev regeret af hertugen af Burgund. Det første møde blev afholdt den 9. januar 1464 i Brügge i Flandern på begæring af Filip 3. af Burgund. Senere blev der holdt møder i Coudenberg og Bruxelles. Efter at de 7 nordlige nederlandske provinser dannede republikken de Forenede Nederlande i 1581 overtog generalstaterne kongens rolle som den øverste myndighed i landet. Medlemmerne af generalstaterne blev valgt af de syv uafhængige provinsforsamlinger, som hver havde en stemme. 20% af landet var ikke underlagt en af de syv provinser, og havde således ingen stemme i generalstaterne. Det hollandsk ostindiske kompagni og det hollandsk vestindiske kompagni blev også styret direkte af generalstaterne.

De Spanske Nederlande beholdt deres generalstater i Bruxelles.

Generalstaterne i både Haag og Bruxelles blev opløst i 1795. De sydlige provinser blev annekteret af Frankrig, og i nord blev den Bataviske Republik etableret. Her samledes i stedet en nationalforsamling, som første gang mødtes den 1. marts 1796.

Betegnelsen Staten-Generaal blev imidlertid genoplivet, da det Forenede kongerige Nederlandene blev etableret i 1814 efter Napoleons fald. I starten havde det et kammer, fra 1815 to.

Generalstaterne var sat ud af kraft under den tyske besættelse af Holland i 1940-1945 under 2. verdenskrig.

Eksterne kilder[redigér | redigér wikikode]