Genetisk modificeret organisme
En genetisk modificeret organisme (forkortes ofte GMO) er en organisme der ved genteknologi har fået generne modificeret, f.eks. med et gen fra en anden organisme. Ofte kan det være fra en fuldstændig ubeslægtet organisme, at det fremmede gen hentes. Populært bruges ofte udtrykket "gensplejset" eller "genmanipuleret".
Gensplejsede organismer bruges i biologisk og medicinsk forskning, som genterapi, til fremstilling af farmaceutiske produkter som antibiotika og vacciner og til fremstilling af fødemidler med vitaminer eller fødemidler, der er modstandsdygtige mod skadedyr og pesticider.
De første gensplejsede afgrøder blev dyrket i USA i 1996 og 10 år senere i 2006 blev der dyrket gensplejsede afgrøder på 102 millioner hektarer, flest i USA, så Argentina, Brazilien, Canada og Indien. Inden for EU dyrkes der gensplejsede afgrøder i Spanien, Frankrig, Portugal, Tyskland og Tjekkiet.[1]
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Gensplejsede fødemidler
Listen (på engelsk) over genetisk modificerede fødemidler omfatter bl.a. soyabønner, bomuld, lucerne, papaya, tomater, kartofler, raps, sukkerrør, sukkerroe, ris, squash og peberfrugt.
[redigér] Nogle GMO’er
E. coli genetisk modificeret med et Salmonella-gen.[2]
E. coli genetisk modificeret med et syntetisk gen for humant insulin.[3]
Mus genetisk modificeret med genet for GFP, et grønt fluorescerende protein fra vandmanden Aequorea victoria[4]
GloFish, genetisk modificeret zebrafisk med fluorescerende proteiner.
Kanin genetisk modificeret med genet for GFP.[5]
Majs og bomuld genetisk modificeret af firmaet Monsanto til at modstå ukrudtsmidlet ”Roundup”, glyfosat.
MON 863-majs genetisk modificeret af firmaet Monsanto med genet for et insekticid (protein) fra Bacillus thuringiensis
Kartofler genetisk modificeret med lectinet GNA, se ovenfor Pusztai-affæren
Majs genetisk modificeret med genet for enzymet phytase fra skimmelsvampen Aspergillus niger.[6]
Ris genetisk modificeret med genet for et insekticid (protein) fra Bacillus thuringiensis [7]
Ris genetisk modificeret som "golden rice" eller gyldne ris til at producere beta-caroten, forstadiet til vitamin A [8]
[redigér] Diskussionen for eller imod gensplejsede fødemidler
Der kan ikke rejses mange argumenter mod at anvende nye teknologier til fremstilling af vacciner eller antibiotika, men det har der været mod gensplejsede fødemidler.
På grund af lectinernes aktivitet som pesticider, er fødemidler blevet genetisk modificeret med lectin-gener som Bt-toxinet fra Bacillus thuringiensis. Et andet aktivt lectin stammer fra vintergækker. Det benævnes GNA for Galanthus nivalis agglutinin, og der er bl.a. blevet udført forsøg med GNA-genet overført til kartofler. Herom sagde i 1998 Arpad Pusztai, en skotsk-ungarsk biokemiker og ernæringsforsker, i et interview på britisk TV (World in Action), at hans forskningsgruppe havde observeret skader på tarmsystemet og immunsystemet på rotter fodret med de genetisk modificerede kartofler. Bl.a. sagde han: "If I had the choice I would certainly not eat it", og "I find it's very unfair to use our fellow citizens as guinea pigs".[9] Disse bemærkninger startede Pusztai-affæren om genetisk modificerede fødemidler.
Bt-toxinerne fra Bacillus thuringiensis anses for at være uskadelige for mennesker og dyr bortset fra visse insekter, og derfor anses afgrøder modificeret med Bt-toxiner for at være en mere miljøvenlig måde at bekæmpe skadedyr på end brugen af insekticider.[10]. Effekten af den modificerede afgrøde spreder sig til et større område, hvor antallet skadedyrene falder, som vist i en stor undersøgelse i Kina. [11] Alligevel har der været stor diskussion om indførelsen og forbrug af gensplejsede fødevarer. I Danmark debatteres det stadig, om genmodificerede fødevarer er skadelige for mennesker og miljøet.[12][13] Mens man andre steder som for eksempel i USA og i andre lande i EU ikke ser de store problemer med de genmodificerede fødevarer. [14]
[redigér] Se også
[redigér] Referencer
- ↑ GM Crops: Growing around the world. GM Compass
- ↑ Cohen, Stanley N.. Construction of Biologically Functional Bacterial Plasmids In Vitro. doi:.
- ↑ Genentech (6 September 1978). "The insulin synthesis is the first laboratory production DNA technology". Pressemeddelelse. Hentet 7 January 2009. Arkiveret fra originalen den 9 May 2006.
- ↑ Gunkel M. Dual color localization microscopy of cellular nanostructures. doi:.
- ↑ GFP Bunny, kunstværk af Eduardo Kac
- ↑ Transgenic maize plants expressing a fungal phytase gene. Transgenic Research
- ↑ Achieving successful deployment of Bt rice. Trends in Plant Science, 2004
- ↑ Golden Rice Is an Effective Source of Vitamin A. American Society for Nutrition
- ↑ "Árpád Pusztai: Biological Divide – James Randerson interviews biologist Árpád Pusztai", The Guardian, 15 January 2008. Besøgt 25 April 2010.
- ↑ Compatibility of insect-resistant transgenic plants with biological control. Jörg ROMEIS and Anthony M. SHELTON, 2005
- ↑ Genmodificerede afgrøder beskytter nabomarker. Videnskab.dk, 2008
- ↑ Genteknologi gør os afhængige af golde koncerner. Debatindlæg om genteknologi af Rolf Lembcke, 1998
- ↑ GMO-afgrøder ikke den eneste løsning. Kronik af Niels Jacobsen, Sven-Erik Jacobsen og Marten Sørensen, Berlingske Tidende 2010
- ↑ EU-stormagter nedtromler dansk GMO-forslag. DR, 09. mar. 2012
[redigér] Eksterne henvisninger
- Genetisk Modificerede Organismer (GMO). NaturErhvervsstyrelsen
- Tema om GMO. Det etiske råd
- Hvad er GMO? Netbiologen.dk
- 60 procent af danskerne vil ikke spise GMO. Økologisk Landsforening, januar 2011
- 11 March, 2004, BBC News: Scientists make a butterfly glow
- 14 September, 1999, BBC News: Fluorescent GM potatoes say 'water me'
- 27 June, 2003, BBC News: GM fish glows in the bowl
 |
Stub Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
