Genetisk modificeret organisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nogle fluorescerende "GloFish"
"Golden rice" sammenlignet med alm. hvid ris

En genetisk modificeret organisme (forkortes ofte GMO) er en organisme der ved genteknologi har fået generne modificeret, f.eks. med et gen fra en anden organisme. Ofte kan det være fra en fuldstændig ubeslægtet organisme, at det fremmede gen hentes. Populært bruges ofte udtrykket "gensplejset" eller "genmanipuleret".

Gensplejsede organismer bruges i biologisk og medicinsk forskning, som genterapi, til fremstilling af farmaceutiske produkter som antibiotika og vacciner og til fremstilling af fødemidler med vitaminer eller fødemidler, der er modstandsdygtige mod skadedyr og pesticider.

De første gensplejsede afgrøder blev dyrket i USA i 1996 og 10 år senere i 2006 blev der dyrket gensplejsede afgrøder på 102 millioner hektarer, flest i USA, så Argentina, Brazilien, Canada og Indien. Inden for EU dyrkes der gensplejsede afgrøder i Spanien, Frankrig, Portugal, Tyskland og Tjekkiet.[1]

GMO til forskning[redigér | redigér wikikode]

Danske forskere har bl.a. lavet en genmodificeret gris, der kan udvikle åreforkalkning, til udforskningen af sygdommen familiær hyperkolesterolæmi - en sygdom der er kendetegnet ved forhøjet kolesterol i blod et og er arvelig.[2] Forskere fra NASA har indsplejset et reportergen i planten Arabidopsis (Gåsemad) der danner et fluoriserede protein under stres, hvormed plantevækst kan studeres i rummet.[3]

Gensplejsede fødemidler[redigér | redigér wikikode]

Listen (på engelsk) over genetisk modificerede fødemidler omfatter bl.a. soyabønner, bomuld, lucerne, papaya, tomater, kartofler, raps, sukkerrør, sukkerroe, ris, squash og peberfrugt.

Mange af de genmodificerede fødemidler er ændret for at gøre dem resistente over for skadedyr eller pesticider. En anden måde at udvikle fødemidler på, er at fjerne giftige stoffer fra planter.[4]

Da fotosyntesen ofte anses for at være begrænset af enzymet RuBisCO som igen begrænser plantevæksten, er forskere i gang med at øge fotosyntesen ved at genmodificere RuBisCO, sådan at man øger enzymets katalytiske aktivitet og/eller nedsætter tempoet i iltningsaktiviteten[5]. Metoder, som man er begyndt at undersøge, omfatter overførelse af RuBisCO-gener fra én organisme til en anden, forøgelse af niveauet for dannelse af RuBisCOs underenheder, dannelse af RuBisCOs korte kæder ud fra grønkorn-DNA og ændring af RuBisCo-generne, så man kan forsøge at øge tendensen til kulstofbinding og dermed øge udbyttet.[6]

Ifølge årsrapport for 2012 fremstillet af ISAAA (International Service for the Acquisition of Agri-biotech Applications) er 81 % af al verdens soja gensplejset. 35 % af al verdens majs er ligeledes gensplejset.[7]

Nogle GMO’er[redigér | redigér wikikode]

E. coli genetisk modificeret med et Salmonella-gen.[8]

E. coli genetisk modificeret med et syntetisk gen for humant insulin.[9]

Mus genetisk modificeret med genet for GFP, et grønt fluorescerende protein fra vandmanden Aequorea victoria[10]

GloFish, genetisk modificeret zebrafisk med fluorescerende proteiner.

Kanin genetisk modificeret med genet for GFP.[11]

Majs og bomuld genetisk modificeret af firmaet Monsanto til at modstå ukrudtsmidlet ”Roundup”, glyfosat.

MON 863-majs genetisk modificeret af firmaet Monsanto med genet for et insekticid (protein) fra Bacillus thuringiensis

Kartofler genetisk modificeret med lectinet GNA, se nedenfor Pusztai-affæren

Majs genetisk modificeret med genet for enzymet phytase fra skimmelsvampen Aspergillus niger.[12]

Ris genetisk modificeret med genet for et insekticid (protein) fra Bacillus thuringiensis [13]

Ris genetisk modificeret som "golden rice" eller gyldne ris til at producere beta-caroten, forstadiet til vitamin A [14]

AquAdvantage, en atlanterhavslaks der er genetisk modificeret til forøget produktion af væksthormon.

Flavr Savr, en genmodificeret tomat med et antisense-gen, der skulle sinke modningsprocesserne.[15][16]

Poppel-træ er blevet genmodificeret som genvej til lettere fremstilling af biobrændsel.[17]

Diskussionen for eller imod gensplejsede fødemidler[redigér | redigér wikikode]

På grund af lectinernes aktivitet som pesticider, er fødemidler blevet genetisk modificeret med lectin-gener som Bt-toxinet fra Bacillus thuringiensis. Et andet aktivt lectin stammer fra vintergækker. Det benævnes GNA for Galanthus nivalis agglutinin, og der er bl.a. blevet udført forsøg med GNA-genet overført til kartofler. Herom sagde i 1998 Arpad Pusztai, en skotsk-ungarsk biokemiker og ernæringsforsker, i et interview på britisk TV (World in Action), at hans forskningsgruppe havde observeret skader på tarmsystemet og immunsystemet på rotter fodret med de genetisk modificerede kartofler. Bl.a. sagde han: "If I had the choice I would certainly not eat it", og "I find it's very unfair to use our fellow citizens as guinea pigs".[18] Disse bemærkninger startede Pusztai-affæren om genetisk modificerede fødemidler.[19][20]

Bt-toxinerne fra Bacillus thuringiensis anses for at være uskadelige for mennesker og dyr bortset fra visse insekter, og derfor anses afgrøder modificeret med Bt-toxiner for at være en mere miljøvenlig måde at bekæmpe skadedyr på end brugen af insekticider.[21]. Effekten af den modificerede afgrøde spreder sig til et større område, hvor antallet skadedyrene falder, som vist i en stor undersøgelse i Kina. [22] Alligevel har der været stor diskussion om indførelsen og forbrug af gensplejsede fødevarer. I Danmark debatteres det stadig, om genmodificerede fødevarer er skadelige for mennesker og miljøet.[23][24] Mens man andre steder som for eksempel i USA og i andre lande i EU ikke ser de store problemer med de genmodificerede fødevarer. [25]

En mulig konsekvens ved dyrkning af genmodificerede afgrøder er spredning af pollen, hvorved GM-plantens egenskab(er) overføres til beslægtede, vilde planter. Dette er bl.a. sket i USA, hvor fx herbicidtolerant raps har krydset sig med agerkål, som således også er blevet herbicidtolerant. Det har øget behovet for sprøjtemidler og man taler om såkaldt superukrudt.[26]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. GM Crops: Growing around the world. GM Compass
  2. Genmodificeret gris bag dansk gennembrud i dræbersygdom. Videnskab.dk
  3. Glow-in-the-dark plants on the ISS. NASA
  4. Genteknologi fjerner giften fra farlige planter. Videnskab.dk
  5. R. J. Spreitzer og M. E. Salvucci Rubisco: structure, regulatory interactions, and possibilities for a better enzymei Annual Review of Plant Biology, 2003 bind 53, side 449–75 (se teksten online)
  6. M. A. Parry, P. J. Andralojc, R. A. Mitchell, P. J. Madgwick og A. J. Keys: Manipulation of Rubisco: the amount, activity, function and regulation i Journal of Experimental Botany, 2003 bd. 54, side 1321–33. (se teksten online)
  7. http://www.isaaa.org/resources/publications/briefs/44/pptslides/default.asp
  8. Cohen, Stanley N.. Construction of Biologically Functional Bacterial Plasmids In Vitro. doi:10.1073/pnas.70.11.3240. 
  9. Genentech (6 September 1978). "The insulin synthesis is the first laboratory production DNA technology". Pressemeddelelse. Hentet 7 January 2009. Arkiveret fra originalen den 9 May 2006.
  10. Gunkel M. Dual color localization microscopy of cellular nanostructures. doi:10.1002/biot.200900005. 
  11. GFP Bunny, kunstværk af Eduardo Kac
  12. Transgenic maize plants expressing a fungal phytase gene. Transgenic Research
  13. Achieving successful deployment of Bt rice. Trends in Plant Science, 2004
  14. Golden Rice Is an Effective Source of Vitamin A. American Society for Nutrition
  15. Genmodificerede planter – viden og perspektiver. Det etiske råd
  16. Flavrsavr Savr tomato. Mother Nature network
  17. Genmodificerede træer giver os langt mere biobenzin. Ingeniøren 2014
  18. "Árpád Pusztai: Biological Divide – James Randerson interviews biologist Árpád Pusztai". London: The Guardian. 15 January 2008. http://education.guardian.co.uk/egweekly/story/0,,2240547,00.html. Hentet 25 April 2010. 
  19. Anniversary of a Whistleblowing Hero. Huffington Post
  20. Biotech Propaganda Cooks Dangers out of GM Potatoes. Huffington Post
  21. Compatibility of insect-resistant transgenic plants with biological control. Jörg ROMEIS and Anthony M. SHELTON, 2005
  22. Genmodificerede afgrøder beskytter nabomarker. Videnskab.dk, 2008
  23. Genteknologi gør os afhængige af golde koncerner. Debatindlæg om genteknologi af Rolf Lembcke, 1998
  24. GMO-afgrøder ikke den eneste løsning. Kronik af Niels Jacobsen, Sven-Erik Jacobsen og Marten Sørensen, Berlingske Tidende 2010
  25. EU-stormagter nedtromler dansk GMO-forslag. DR, 09. mar. 2012
  26. http://www.usnews.com/news/articles/2012/10/19/herbicide-resistant-super-weeds-increasingly-plaguing-farmers