Genre (litteratur)

Genre bruges om typeinddeling af tekster ud fra en vurdering af de dominerende form- og indholdsmæssige karaktertræk.

På formsiden er genre en betegnelse for en samling af tekstelementer, der resulterer i tekstens endelige fremstillingsform. De genrebestemte (eller -definerende) fællestræk gør det muligt for læseren at genkende en tekst, som en bestemt form for tekst allerede inden der tages hul på indholdet. De færreste vil f.eks. alene ud fra formen være i tvivl om, at det står med et brev i hånden,

Overskriftstekst

når det er det, de gør.

Med hensyn til indholdet skelner man ved, om det teksten handler om er opdigtet (fingeret) eller virkeligt (autentisk).

Tekster kan inddeles i to hovedgrupper i forhold til genre: de litterære/fiktive genrer, og sagtekstlige/faktive genrer.

Fiktive/Skønlitterære genrer

• Lyriske (som udsiger): salme, digt, lejlighedsdigt, sang, vise.
• Episke (som fortæller): roman, novelle, eventyr, saga, børnebog, ungdomsroman.
• Dramatiske (som viser/opfører): tragedie, komedie, skuespil, parodi, revy.
• Litterære (løsere): anekdote, vittighed, gåde. osv.
• Fagtekst/fiktion: Faktion

Ikke-fiktive/faktive/Sagprosa genrer

• Orienterende: lærebog, nyhedsartikel, afhandling, monografi, biografi, selvbiografi, nekrolog, rejseskildring, reportage.
• Vurderende, debatterende og argumenterende: essay, partiprogram, kronik, anmeldelse, pamflet, partsindlæg, politisk tale.
• Påvirkende og adfærdsregulerende: lov, bekendtgørelse, regulativ, aftale, reklame, annonce, brugsanvisning, girokort.

Genrepædagogik

Genrepædagogik betyder at arbejde aktivt med sprog. Ved dette aktive arbejde med sproget, får eleverne evnen til at udvikle kompetencer og viden om sprog og hvordan det bruges inden for forskellige genrer, så de lettere kan forstå tekster af forskellig slags og forbedre deres evne til selv at skrive forskellige tekster.

Genretyper (oversigt)

Overordnet findes der 2 genrer. Faktagenrer og fiktionsgenrer. Faktagenrer er baseret på noget virkeligt, fitkionsgenrer på noget opdigtet. Herefter opdeles de 2 overordnede genrer, fakta og fiktion, i nedenstående genretyper. Disse er ordnet i henhold deres formål,altså hvem modtager er og hvad man ønsker at denne skal få ud af teksten (afsender-modtager forhold). Hver genre har sin egen karakteriske struktur og sproglige træk.

Genretyper (faktagenrer) - Berettende - Informerende - Instruerende - Komprimerende - Argumenterende - Regulerende

Genretyper (fiktionsgenrer) - Lyrik - Dramatik - Fortælling

Genretyper

• Fortællende
• Instruerende
• Berettende
• Argumenterende
• Informerende
• Dramatiske

Teaching-learning-Cycle

The teaching learning cycle

The teaching learning cycle er en metode hvormed man kan lære at mestre genrene,man kan springe punkter over og springe direkte ind i mestringen af genren.

Mål: Developing control of the genre (en mestring af de forskellige genre)

Vidensopbygning (Building the field knowledge)

Formål: Man går induktivt til værks- hvor eleverne får mulighed for at drage deres konklusioner på baggrund af eksempler udvalgt af læreren.

Læreren stiller spørgsmål, for at lede elevernes tanker på rette vej og dermed anerkende elevernes svar. Eksempler på spørgsmål: Hvilken sags tekst er det ? (genre) Hvem har skrevet teksten? (afsender) Hvem er teksten til? (modtager) Hvad bruger man denne slags tekst til? (formål) Hvornår bruger man denne her slags tekst? (situationskontekst /kommunikationssituation)

Eleven kan i forbindelse med vidensopbygning lave et mindmap.

Model analyse (text decontruction or modelling)

Lærer og elev gennemgår en modeltekst sammen. Modelteksten skal være kort og repræsentativt for genren. Eleven skal opnå genskab til genren. Eleven skal kunne se en logisk sammenhæng mellem deres iagttagelser og den autoriserede viden. Eleverne kender nu fagbegreberne.

Fælles tekstkontruktion ( joint text contruction) Lærer og elev skriver en fælles tekst på tavlen. I dette stadie giver eleven forslag til tekstens indhold, mens læreren skriver ned på tavlen. I dette stadie bliver fremgangsmåden i genreskrivningen synliggjort for eleven ved at kombinere tale -og skriftsprog. Dette stadie er ikke relevant for alle elever, da det kan springes over.

Selvstændigt tekstkonstrukton (independent construction) eleverne har nu været igennem fase 1 og 2 hvor de har set og analyseret en tekst indenfor den pågældende genre og udover det har eleverne i samarbejde med læreren konstrueret en tavletekst. I sidste fase skal eleven producere sin egen tekst indenfor den pågældende genre. Dette kunne ske vha. stikord om tid, sted, konflikt og personer. Eleverne bliver i denne fase sikker i deres skrivning og genrebeherskelse.

Læsning-skrivning

Læsning og skrivning kan ikke adskilles. De er begge to støtte til hinanden i forhold til eleven. Man kan ikke skrive uden at kunne læse og omvendt. Læsning og skrivning forudsætter og bygger på en forforståelse. Der er fire elementer som er fælles for forforståelsen i læsning og skrivning:

1.Kendskab til emnet 2.Kendskab til og erfaringer med læse- og skriveprocessen 3.Kendskab til og viden om opbygning af tekster (teksttyper eller genre m.v.) 4.sproglige kompetencer

Der findes en skrive- og læsespiral som fortæller om hvordan man kan arbejde med sammenhængen mellem skrivning og læsning. Spiralen er delt op i faser, hvor den ene fase fører til den anden. I første fase under læsning får man erfaringer fra mødet med tidligere tekster. Anden fase fører videre til skrivning som bevidstgøre om teksttype og erfarer at opbygge og formulere sig i en teksttype, samt kan bruge værktøj til håndtering af ideer, struktur og formulering. Efterfølgende bliver man ført videre til den fase som igen beskæftiger sig med læsning. Der får man øget teksttype erfaringer og dermed mere kvalificeret læsning. Nye erfaringer med professionelle tekster afføder bedre læsning og større forforståelse for skrivning. I fjerde fase kommer man igen til skrivning, hvor man får en mere nuanceret forforståelse af teksttype dens struktur og virkemidler. Nye erfaringer med at skabe tekster – med større overskud til at få flere elementer og nuancer med, større sprogligt register. Til sidste i spiralen, er den sidste fase en læse fase. I denne fase får man en ny opdagelse af nye elementer i teksterne. Større tekst erfaringer fører til revision af forventninger og opdagelse af forskelle m.v. mere kritisk forhold til tekster ud fra en større forståelse.

Dette viser sammenhængen mellem læsning og skrivning og kan være et eksempel til hvordan man kan sammenkoble de to ting.

Kilder

• 699 Varme Termer, Jens Cramer m.fl., Aarhus Universitetsforlag, 1996.
• Litteraturhåndbogen, Ib Fischer Hansen m.fl. (red.), 1994.
• Det litterære værk, Morten Nøjgaard, Odense Universitetsforlag, 1993.
• Stilistik, Gall Jørgensen, Keld, 1996.

"Genreskrivning i skolen", Mette Kirk Mailand, Gyldendal 2007 "Sammenhæng mellem læsning og skrivning", Elisabeth Hansen