Genrebillede

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Betegnelsen genrebillede bruges om et kunstværk, maleri, fotografi, digt eller andet, der udtrykker en afgrænset situation fra hverdagslivet.

Maleri[redigér | redigér wikikode]

Bondedans, Pieter Brueghel den ældre, ca. 1568
Jan Vermeers Syersken fra 1654 er et eksempel på genremaleri.

Genremaleri er det fag inden for malerkunsten, der fremstiller tildragelser og situationer fra menneskets dagligliv i al almindelighed, altså i modsætning til portrætkunstens bestemte individer, og historiemaleriets bestemte begivenheder; genremaleri betegner da, efter sit navn, arten, typen, og dets emne bliver hovedsagelig i folkelivet, menneskelivet i dets tusinder af i hverdagsoptrin. I øvrigt har genremaleri ikke en nøje afgrænset plads i systematikken; det går ofte næsten umærkeligt over i historiemaleriet, når de historiske personer fremstilles i hverdagslige situationer (det historiske genremaleri), eller i portrætkunsten, for eksempel når de portrætterede personer stilles i et vist dramatisk forhold til hverandre; for så vidt som man giver staffagen i et landskab en selvstændig betydning sideordnet med det landskabelige, kan man tale om en ”landskabelig genre”; Denis Diderot brugte begrebet genremaleri i dets nuværende betydning som figurmaleri i form af sædernes skildring. — Medens genremaleri som egentlig fag nærmest hører 1800-tallet til, findes der selvfølgelig talrige fremstillinger i oldtidens og middelalderens kunst, der griber ind på genremaleris område; eksempelvis de ægyptiske vægbilleder, de græske vasefremstillinger og også gravbillederne, hvor skulptur og malerkunst ofte arbejder hånd i hånd, endelig og fornemmelig adskillige genrebilleder fra Pompeji; vi har desuden, gennem Plinius og andre, beretninger om græske genremalere, således Peiraikos med sine barberstuer og køkkenscener, hovedrepræsentanten for rhyparografien (smudsmaleriet), som de gamle selv mindre smigrende betegnede denne af datiden for resten stærkt efterspurgte retning; Antifilos skal have malet et væverværksted, og så fremdeles i middelalderen ser man genremæssige motiver liste sig ind i højreligiøse fremstillinger, og i miniaturerne, illustrationerne til minnesangene etc. breder interessen for det profane liv sig. Først i 17. århundredes naturalistiske periode får genremaleri i moderne forstand sine rette vækstbetingelser (samtidig skal i Japan Iwasa Matabei have opfundet genremaleri, Ukiyo-e: billeder af det flygtige liv, en emnekreds, som tilmed bliver dyrket på sin vis til fuldkommenhed af Hokusai, 1760); dets rette hjem bliver Norden, hvor det huslige liv, hjemmehyggeligheden, slår dybest rod. I Italien træffer man vel allerede tidlig genremaleri, således endog hos Giotto di Bondone, endvidere blandt andet hos Giorgione, men genremaleri har dog gerne der historiemaleriets store stil; dette gælder også de talrige senere arbejder af samme emnekreds (Jacopo da Ponte Bassano, Michelangelo di Caravaggio, Diego Velázquez, Bartolomé Esteban Murillo etc.) i Italien og Spanien, hvor imidlertid også ofte indflydelsen nord fra gør sig gældende. 17. århundredes nederlandske genremaleri med dets omhyggelige redegørelse for alt det små i livet, med dets skildring af hverdagslivet i alle dets enkeltheder (og selv fremtrædende i små dimensioner, ret egnede til at hygge og pynte i hjemmene), kan som de fleste andre specialfag inden for malerkunsten føres tilbage til Jan van Eycks kunst, omfattende i emnerne (også rent genremæssige) og udpenslende, med fin malerisk forståelse, alle detaljerne. En egen charme får disse nordiske genrebilleder ved den humor, der gennemstrømmer dem. Træsnit og kobberstik (for eksempel Lucas van Leyden) baner vej for interessen for disse folkelivsbilleder, der alt i 16. århundrede har betydelige fremstillere i Pieter Brueghel den ældre, David Teniers den ældre og ovennævnte Lucas. Efter emnevalget plejer man at dele 17. århundredes nordiske (hollandske og flamske) genremaleri i den »højere« genre, der især skildrer det finere, anstandsmæssige samfundsliv, og den »lavere«. Skønt grænsen mellem disse er flydende, og forskellige malere kan spille på begge strenge, kan man dog som repræsentanter for den første retning fremhæve blandt andet Gerard ter Borch og Caspar Netscher, samt malere af et mere borgerligt miljø som genremaleri Gerard Dou, Gabriel Metsu, Frans van Mieris den ældre, Pieter de Hooch, Johannes Vermeer, Jan Steen danner en overgang til den anden genre: skildringen af almuelivet i dets kåde løssluppenhed; i dette fag har særligt David Teniers den yngre, Adriaen Brouwer, Adriaen van Ostade og Cornelis Pietersz Bega udmærket sig; andre malere kastede sig især over bambocciaderne. Hvor genremæssig selve det hollandske historiemaleri kan være, viser Rembrandts kunst. I 18. århundrede trives genremaleri særlig i Frankrig, der i begyndelse af 17. århundrede havde haft en betydelig genremaler i Jacques Callot; her dyrker Antoine Watteau, Nicolas Lancret, Jean-Baptiste Pater, François Boucher etc. de galante festers og hyrdelivets scener.Jean-Baptiste-Siméon Chardin og Jean-Baptiste Greuze den borgerlige genre; i England optræder William Hogarth med sine satiriske moraliserende folkelivsbilleder. Senere i 1900-tallet har genremaleriet ikke haft nogen fremtrædende betydning.

I Danmark malede Carl Thomsen, Wenzel Tornøe, Carl Holsøe, H.A. Brendekilde og L.A. Ring genremalerier, der ikke var så højt vurderede af kritikerne som af køberne. Det afspejler sig fortsat i auktionspriserne.

Fotografi[redigér | redigér wikikode]

Mens genremaleriet begyndte i det 17. århundrede med fremstillinger af livet i Europa, var opfindelsen og den tidlige udvikling af fotografiet sammenfaldende med den ekspansive og aggressive æra i den europæiske imperialisme i midten og slutningen af det 19. århundrede, og genrefotografierne blev efter militære, videnskabelige og kommercielle ekspeditioner ofte også et billede af de mennesker, som europæerne mødte over hele verden. I ugebladet Hver 8. Dag sås jævnligt nydelige genrefotografier.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Litterært er genrebilledet især at finde i biedermeier og romantismen.


Etnografi og antropologi[redigér | redigér wikikode]

Selv om forskellene ikke er klare, adskiller genreværker sig fra etnografiske studier, der er visuelle fremstillinger som følge af direkte observation og beskrivende undersøgelse af den kultur og levevis i et bestemt samfund, og som udgør en klasse af produkter af antropologi og adfærdsmæssige videnskaber.

Kilde[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]