Georg Ferdinand Duckwitz
Foto: Renate Patzek, Det Tyske Forbundsarkiv
Georg Ferdinand Duckwitz (29. september 1904 i Bremen - 16. februar 1973 i Bremen), var en tysk diplomat, der spillede en central rolle i redningen af de danske jøder i 1943.
Duckwitz stammede fra en købmandsfamilie fra Bremen. Efter soldatertjeneste og nationaløkonomiske studier, som han ikke afsluttede, kom han i 1928 til København som repræsentant for firmaet Kaffee Hag. Han var tiltrukket af Hitlers ideer og blev i 1932 medlem af det tyske nazist-parti og blev aktiv som partiets ansvarlige for de skandinaviske lande. Efter de interne udrensninger i partiet i 1933 blev han mere skeptisk over for det, og han ophørte med at arbejde for det fra 1935, dog uden at udtræde som som medlem af partiet.
Efter fra 1935 at have arbejdet for Hamburg-Amerika-Linie i New York kom han i 1939 til det tyske gesandtskab i København som skibsfartssagkyndig medarbejder, først udsendt af det tyske trafikministerium, siden - fra 1941 – af udenrigsministeriet. Da Werner Best var blevet rigsbefuldmægtiget i 1942, blev Duckwitz hurtigt hans fortrolige. Forud for aktionen mod de danske jøder i oktober 1943 var det ham, der formidlede Bests advarsel til Hans Hedtoft. Desuden havde han i Stockholm haft drøftelser med den svenske statsminister Per Albin Hansson om modtagelsen af jødiske flygtninge i Sverige.
Duckwitz ydede således et afgørende bidrag til, at 7.000 danske jøder blev reddet fra deportation og udryddelse i tyske koncentrationslejre.
I besættelsens sidste par år blev Duckwitz en vigtig kontaktperson de danske og tyske instanser imellem, således fx under folkestrejken i København sommeren 1944, hvor han havde en stor del af æren for, at man nåede en forhandlingsløsning og undgik en tysk militæraktion mod byen.
Duckwitz havde kontakt til de tyske kredse, som den 20. juli 1944 forsøgte et attentat mod Hitler. Var attentatet lykkedes, skulle han have haft som opgave at afvikle besættelsen af Norge og Danmark.
Duckwitz var efter krigen Forbundsrepublikken Tysklands ambassadør i Danmark 1955 - 1958. Derefter gjorde han tjeneste som leder af afdelingen for Østeuropa i udenrigsministeriet i Bonn og afsluttede sin karriere med posten som tysk ambassadør i New Delhi, indtil han i 1965 gik på pension som embedsmand.
Da Willy Brandt i 1966 blev tysk udenrigsminister, blev Duckwitz fra 1967 hentet tilbage som statssekretær (viceminister) i udenrigsministeriet, hvor han i nogle år især beskæftigede sig med forholdet mellem Tyskland og Polen.
[redigér] Se også
[redigér] Henvisning
- Herbert Pundik, register i Aage Bertelsen (1952/1993). Oktober 43. Gyldendal. ISBN 87-00-15946-8.
