Georg Hermann Quincke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Georg Hermann Quincke.

Georg Hermann Quincke (19. november 1834 i Frankfurt an der Oder13. januar 1924 i Heidelberg) var en tysk fysiker.

Fra 1852 studerede han i Berlin, siden i Königsberg hos F.E. Neumann og endelig i Heidelberg hos Kirchhoff. 1859 blev han privatdocent i Berlin, 1860 professor ved Gewerbe-Akademie og 1865 ekstraordinær professor ved universitetet i Berlin. 1872 blev Quincke professor i Würzburg og 1875 Kirchhoff’s Efterfølger i Heidelberg, hvor han har udfoldet en betydelig Virksomhed baade som Foredragsholder og som Leder af det fys. Laboratorium.

Q. har arbejdet baade med Optik og med Elektricitetslære; han har bl.a. fundet, at der opstaar elektriske Strømme i Væsker, der bevæger sig forbi faste Hindringer, samt angivet en Metode til Undersøgelse af Væskers magnetiske Egenskaber. Hans Hovedinteresse var dog Studiet af Molekularfysikken og her især af de saakaldte Kapillaritetsfænomener.

I de sidste 24 Aar af sit Liv beskæftigede han sig især med de Former og Bevægelser, der fremkommer ved forsk. Væskers Berøring med hinanden og i mange Maader minder dels om Krystaldannelser, dels om Fænomener, der kendes fra Studiet af de levende Organismers Celler.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.