Georgia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Georgia (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Georgia (flertydig))
Georgia
Georgias delstatsflag Georgias delstatssegl
(Georgias flag) (Georgias segl)
Kælenavn: The Peach State eller
Empire State of the South
Forkortelse: GA
Kort over USA med Georgia markeret
Hovedstad

Atlanta

Største by

Atlanta

Guvernør

Nathan Deal (R)

Areal

  - total
  - land
  - vand
  - andel vand

Nr. 24

153.909 km²
149.976 km²
3.933 km²
2,6 %

Befolkning

  - total

Nr. 9

9.544.750 (2007)

Befolkningstæthed

  - total


63,6 indb./km²

Indtrædelse i unionen

  - som nr.
  - dato


4
2. januar 1788

Tidszone Eastern: UTC -5/-4
Breddegrad 30°31'N til 35°N
Længdegrad 81°W til 85°53'W
Bredde

Længde
Topografi
  - højeste punkt
  - middelhøjde
  - laveste punkt

370 km

480 km
 
1.458 meter
180 meter
0 meter

.

Georgia er en stat i USA. Georgia blev den 4. stat i USA den 2. januar 1788. Delstatshovedstaden i Georgia er Atlanta.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den spanske opdagelsesrejsende Hernando de Soto rejste i området i 1540 og undersøgte området inde i landet. Konflikten mellem Spanien og Kongeriget England om kontrollen over Georgia begyndte omkring 1670, da englænderne grundlagde kolonien Carolina i, hvad der i dag er South Carolina. Den britiske interesse i at etablere en koloni syd for South Carolina havde forskellige årsager; Spansk Florida var et fristed for flygtede slaver, og Frankrig byggede i 1720'erne et fort nær ved nutidens Montgomery i Alabama, og strategiske interesser gjorde den britiske regering interesseret i at etablere en ny koloni i grænselandet, der hidtil havde været åbent for spansk og fransk indtrængen. I 1733 ankom 113 bosættere fra England til, hvad der skulle blive til byen Savannah.

Provinsen Georgia var en af de 13 oprindelige kolonier, der gjorde oprør mod det britiske styre under USA's uafhængighedskrig og underskrev USA's uafhængighedserklæring i 1776 på trods af, at en stor andel af befolkningen var tro mod tronen. Under krigen flygtede en tredjedel af slaverne og opnåede frihed ved at knytte sig til de britiske styrker. Efter krigen blev Georgia USA's fjerde delstat.

I 1861 blev Georgia en del af Amerikas Konfødererede Stater, og området blev en krigsskueplads under den Amerikanske borgerkrig. I december 1864 blev store dele af staten fra Atlanta til Savannah ødelagt under general William Tecumseh Shermans march til havet. Denne begivenhed dannede den historiske baggrund for romanen Borte med blæsten fra 1936 og filmen fra 1939 af samme navn.

Den 15. juli 1870 blev Georgia den sidste konfødererede stat, der genindtrådte i Unionen.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Indtil for nylig havde Georgias delstatsregering rekorden i etparti-dominans i USA. I over 130 år – fra 1872 til 2003 – valgte Georgia kun guvernører fra det Demokratiske Parti, og Demokraterne havde flertal i parlamentet.

Gennem 1960'erne og 1970'erne gjorde Georgia betydelige fremskridt inden for borgerrettigheder og regeringsførelse, og økonomisk vækst fandt sted. Udviklingen blev gjort endnu mere solid ved valget af Georgias tidligere guvernør Jimmy Carter til USA's præsident i 1976.

Demokraternes politiske dominans sluttede i 2003, da den demokratiske guvernør tabte valget til Georgias nuværende guvernør, Republikaneren Sonny Perdue. Det Republikanske parti har flertal i begge parlamentets kamre. Ved præsidentvalgene i 2004, 2008 og 2012 vandt den republikanske kandidat staten.

Georgia har 13 pladser i Repræsentanternes Hus, af hvilke p.t. 7 er Republikanere og 6 Demokrater.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Okefenokee National Wildlife Refuge

Georgia grænser til Florida mod syd, til Atlanterhavet og South Carolina mod øst, til Alabama mod vest samt til Tennessee og North Carolina mod nord. Den nordlige del af staten udgøres af en del af Blue Ridge Mountains, en del af bjergkæden Appalacherne. Den sydlige del af staten er kyststepper. Det højeste punkt i Georgia er 1.458 m.o.h., det laveste 0.

Med et areal på 153.951 km² er Georgia nr. 24. i størrelse blandt USA's 50 delstater, og den største øst for Mississippifloden.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Størstedelen af Georgia har et fugtigt, subtropisk klima. Somrene er typisk hede og fugtige, undtagen i højereliggende områder. Hele staten modtager en moderat til kraftig nedbørsmængde, fra 1.143 mm i det mellemste Georgia [1] til ca. 1.905 mm i den nordøstlige del. [2]. Det subtropiske klima er afhængigt af ikke bare breddegraden, men også af afstanden til Atlanterhavet og af højden.

Områderne nær grænsen til Florida har det mest subtropiske klima og minder om Floridas klima med hede og fugtige somre, ofte med tordenvejr om eftermiddagen, og om vinteren er der mildt og mere tørt. Det er også det område i Georgia, hvor man sjældnest oplever snefald. I bjergene mod nord er klimaet køligere, og det er dér, hvor der oftest falder sne om vinteren, dog ikke så ofte som i andre dele af Appalacherne.

Selv om Georgia har et moderat klima sammenlignet med andre af USA's delstater, er der en gang imellem ekstreme vejrforhold. Varmerekorden er 44,4 °C [3], og den temperatur -27.2 °C. [4] Georgia har et af de højeste antal af tornadoer i USA. Områderne tættest på Florida modtager færre tornadoer, men det er unormalt, at tornadoerne bliver alvorlige. Georgia er også sårbar over for orkaner, selv om det er sjældent, at orkaner rammer Georgia direkte – mere normalt er det, at orkanerne først rammer Florida og dernæst når Georgia i svækket form som tropiske storme.

Byer[redigér | redigér wikikode]

Downtown Atlanta

Georgia har haft fem officielle hovedstæder: Savannah, Augusta, Louisville, Milledgeville og siden 1868 Atlanta.

De fem største byer i delstaten er

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

I 2006 var Georgias bruttodelstatsprodukt 380 mia. USD [5], og den gennemsnitlige indkomst i 2005 40.155 USD, den 10. højeste blandt USA's delstater. Hvis Georgia var et selvstændigt land, ville dets økonomi være den 18. største i verden. Store virksomheder, der har deres hovedkvarterer i Georgia er bl.a. UPS, Coca-Cola, Delta Air Lines og CNN.

Georgias landbrugsproduktion omfatter bl.a. fjerkræ og æg, pecannødder, ferskner, jordnødder, rug, kvæg, svin, mælkeprodukter og grønsager. Der laves industriprodukter som tekstiler, transportudstyr, forarbejdede fødevarer, papirvarer, kemiske produkter, og elektrisk udstyr. Turisme er også en vigtig indtægtskilde.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

I 2006 havde Georgia et anslået befolkningstal på 9.363.941, hvilket var en stigning på 1.177.125 siden 2000. I 2006 var Georgia befolkningsmæssigt den niendestørste delstat i USA. Delstatens befolkningstal er vokset med 44,5 % siden 1990, hvilket gør Georgia til en af de hurtigstvoksende stater i USA. Georgia overhalede i begyndelsen af 1990'erne Florida og blev den hurtigstvoksende stat i syden. Mere end halvdelen af befolkningen bor i Atlantas metropolområde.

Etnisk tilhørsforhold[redigér | redigér wikikode]

De fem største etniske tilhørsforhold i delstaten er afro-amerikansk, amerikansk, engelsk-amerikansk, tysk-amerikansk og irsk-amerikansk.

Oprindeligt var ca. halvdelen af Georgias befolkning afro-amerikanere, som før den Amerikanske borgerkrig næsten alle var slaver.

Flugten fra Sydstaterne, hvor hundredtusindvis af sorte flyttede fra det landlige syd til det industrielle nord i perioden 1914-1970, formindskede den afro-amerikanske andel af befolkningen. Andelen er siden forøget igen grundet tilbagevenden af visse afro-amerikanere. I dag er afro-amerikanere den største befolkningsgruppe i mange amter i det centrale, øst-centrale og sydvestlige Georgia så vel som i Atlanta. I følge befolkningsestimater er Georgia den delstat i USA, der har den fjerdestørste andel af befolkningen, der er af afro-amerikansk herkomst.

Religion[redigér | redigér wikikode]

Georgias parlament i Atlanta

Som mange andre sydstater i USA er Georgia overvejende protestantisk. De religiøse tilhørsforhold blandt indbyggerne i Georgia er:

Georgia deler sin protestantiske arv med mange af de sydøstlige delstater i USA. Antallet af katolikker er dog voksende grundet tilflytning fra det nordøstlige USA og latinamerikansk indvandring.

Georgias jødiske samfund stammer oprindeligt fra 42 sefardiske, portugisiske jøders bosættelse i Savannah i 1733. Atlanta har også et stort og gammelt jødisk samfund.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Monthly Averages for Macon, GA The Weather Channel.
  2. Monthly Averages for Clayton, GA The Weather Channel.
  3. Each state's high temperature record USA Today, opdateret august 2006.
  4. Each state's low temperature record USA Today, opdateret august 2006
  5. Gross Domestic Product (GDP) by State, 2005
  6. Amazing America, Hentet 4. december 2007

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 33° N, 83.5° V .