Geotermi i Viborg
Geotermi i Viborg var et ambitiøst projekt i Viborg om grøn energi, der startede i 2009 og sluttede i 2012, da projektet viste sig at blive meget dyrere end forventet.
Baggrund og formål[redigér | rediger kildetekst]
Danmarks undergrund er særdeles velegnet til geotermi, og det veludbyggede fjernvarmenet kan sikre effektiv distribution af geotermisk varme over det meste af landet. I Viborg ville man gerne være del af den grønne energi. Viborg Fjernvarmes ledelse påbegyndte derfor sammen med Dansk Geotermi et meget ambitiøst geotermiprojekt i Kvols i 2009. Boringerne Kvols 2 og Kvols 3 skulle følge op på den indledende Kvols olieboring 1 fra 1976.
Målet var at etablere det største geotermianlæg i Europa med 8 brønde og forsyning af Viborgs Fjernvarmeforbrugere med grøn, vedvarende energi fra geotermi.
Samarbejdspartnere[redigér | rediger kildetekst]
Viborg Fjernvarme var operatør (projektleder) og sammen med flere lokale aktører – blandt andet boligselskaber, fjernvarmeværker og det kommunalt ejede Energi Kraftvarme A/S - rettighedshaver i geotermiprojektet i henhold til Undergrundsloven.
Det var dermed første gang i Danmark, at et fjernvarmeselskab i fællesskab med lokale parter var operatør og rettighedshaver på et større projekt under Undergrundsloven. De manglende erfaringer kan være medvirkende årsag til en del af den uro og de udfordringer, som senere viste sig i projektet.
Budget[redigér | rediger kildetekst]
Budgettet for boringerne var 12 millioner kroner til at starte med, men blev revideret flere gange undervejs og var, da boringerne blev sat i gang, på ca. 50 millioner kroner. I løbet af marts 2012 havde Viborg Fjernvarme dog ikke længere likviditet til at fortsætte - og banken stoppede for yderligere finansiering af projektet.
Projektet lukkes[redigér | rediger kildetekst]
Viborg Kommune, der (indirekte) er del af den solidariske hæftelse via ejerskab af Energi Viborg Kraftvarme A/S, gav en kommunegaranti til projektet, der var betinget af, at projektet blev overdraget til Energi Viborg Kraftvarme A/S.
På trods af Energi Viborg Kraftvarmes solidariske hæftelse, valgte Viborg Fjernvarme alligevel at overdrage projektet til Energi Viborg Kraftvarme A/S i marts 2012.
I perioden fra marts 2012 og frem til den 20. juni 2012 opstod der udfordringer i projektet bl.a. på grund af vanskelige geologiske forhold. I den forbindelse var der megen kritisk presse omkring projektet - og i kølvandet heraf opstod voldsom kommunalpolitisk uro i byrådet.
Viborg Byråd besluttede den 20. Juni 2012 en intelligent midlertidig lukning af geotermiprojektet, da der ikke længere var politisk opbakning til at fortsætte.
Da projektet blev lukket den 20. juni 2012, var licensen og operatørskabet formelt endnu ikke overdraget til Energi Viborg Kraftvarme A/S, der dog i praksis havde fungeret som projektleder af Kvols boringerne siden den 28. Marts 2012.
Licensen blev den 22. juni 2012 – efter projektets lukning - overdraget med tilbagevirkende kraft, efter godkendelse af Energistyrelsen, samt Energi Viborg Kraftvarme A/S overtog forpligtigelserne.
Den samlede regning for geotermiprojektet blev 162 mio. kr.
Energitilsynet besluttede i 2014, at 140 mio. kr af regningen for det lukkede geotermiprojekt for størstedelens vedkommende skal betales af fjernvarmebrugerne i Viborg ved indregning i varmeprisen med 850 kr/år.[1] Kritiske fjernvarmebrugere[2] har dannet en forening, som kæmper for at få ændret beslutningen.
Energi Viborg Kraftvarme A/S undersøger i 2014, om det er muligt at fremsætte et erstatningskrav mod de involverede i projektet. Hvis det lykkedes, vil det være første gang i Danmark, at der rettes krav mod deltagere i en boreoperation, hvor det er sagsøger selv, der er operatør (projektleder) og rettighedshaver.
Drejebog[redigér | rediger kildetekst]
Klima-, Energi- og Bygningsministeren besluttede i efteråret 2012, at der skulle udarbejdes en drejebog for geotermiprojekter til gavn for udviklingen af geotermi i Danmark. Drejebogen[3] blev i 2013 produceret af de firmaer, der var del af boringerne i Kvols.
Fremtidige muligheder[redigér | rediger kildetekst]
Flere kommuner har vist interesse for at iværksætte geotermiprojekter, men der er endnu ikke igangsat boringer. Efter Kvols boringerne i Viborg, blev udviklingen af den grønne geotermiske varme, der fungerer som supplement til vind- og solenergi, derfor betragtet som sat på standby i Danmark i årevis.[4]
Forskellige kræfter arbejder på at etablere et geotermisk operatørselskab, hvor kompetencer og erfaringer samles og risiko spredes over flere projekter.
I 2022 indgik Aarhus en aftale med A.P. Møller - Mærsk om 110 MW geotermisk varme.[5]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Larsen, Søren (25. juni 2014). "Ekstra varmeregning for fejlslagne boringer: 850 kr. om året". Ingeniøren. Arkiveret fra originalen 2022-05-20.
- ^ Fjernvarmesagen.dk
- ^ "ens.dk - Drejebog om geotermi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 30. oktober 2014. Hentet 30. oktober 2014.
- ^ Hartmeyer, Kai (4. januar 2023). "Næsten en evighedsmaskine: Fornyet fokus på geotermi efter Kvols-fiasko". TV MIDTVEST. Arkiveret fra originalen 5. januar 2023.
- ^ Bernth, Martin (14. januar 2022). "Danmarks første storskala geotermianlæg skal ligge i Aarhus | GridTech PRO". pro.ing.dk. Ingeniøren. Arkiveret fra originalen 15. januar 2022.
| Andre geotermiprojekter og referencer |
|---|
| Udredning om mulighederne for risikoafdækning i geotermiprojekter Arkiveret 30. oktober 2014 hos Wayback Machine |
| ENS Arkiveret 30. oktober 2014 hos Wayback Machine |
| GEUS |
| DFG |
| Thisted Arkiveret 30. oktober 2014 hos Wayback Machine |
| Sønderborg |
| Tønder Arkiveret 30. oktober 2014 hos Wayback Machine |
| HOFOR |
| Farum Arkiveret 30. oktober 2014 hos Wayback Machine |
| Hillerød Arkiveret 30. oktober 2014 hos Wayback Machine |
| Helsingør (Webside ikke længere tilgængelig), artikel Arkiveret 30. oktober 2014 hos Wayback Machine og bestyrelsesreferat |
| Hjørring Arkiveret 30. oktober 2014 hos Wayback Machine, nyhed Arkiveret 30. oktober 2014 hos Wayback Machine |
| Brønderslev Arkiveret 30. oktober 2014 hos Wayback Machine |
| Åbenrå Arkiveret 30. oktober 2014 hos Wayback Machine |
| GRØN ENERGI |
| Det økologiske råd Arkiveret 30. oktober 2014 hos Wayback Machine |