Germanicus
Nero Claudius Drusus Germanicus var født 24. maj 15 f.Kr. som søn af Drusus d.æ. (38-9 f.Kr.) og Antonia minor; han var således barnebarn både af Livia og af Marcus Antonius. Han var nevø og fra 4. e.Kr. desuden adoptivsøn af Tiberius, som Germanicus var udset til at efterfølge på tronen. Ved sin adoption fik han navnet Germanicus Julius Caesar.
I 5 e.Kr. blev Germanicus gift med Vipsania Agrippina (Agrippina den ældre), datter af kejser Augustus' datter Julia og Marcus Agrippa. Sammen fik de ni børn, hvoraf de tre døde som spæde. To af sønnerne, Nero og Drusus, blev dræbt på ordre fra Tiberius, den tredje, Gaius, blev kejser Caligula. Døtrene var Julia Drusilla (død 38 e.Kr.), Julia Livilla (død 14 eller 42 e.Kr.) og Julia Agrippina, som blev gift med kejser Claudius.
Roms befolkning så i den unge, karismatiske og børnerige kronprins alle de egenskaber, de savnede hos den aldrende og tillukkede Tiberius. Den popularitet, Germanicus nød i samtiden og eftertiden, kan nærmest sammenlignes med Alexander den Store eller John F. Kennedy. Der var stor sorg da Germanicus døde i år 19, formentlig af sygdom, omend han selv og mange i hans samtid var overbevist om at der var tale om et giftmord. Hans enke bragte urnen tilbage til Italien, hvor den blev båret i procession hele vejen fra Brindisi til Rom.
Erindringen om Germanicus som "den bedste kejser, Rom aldrig fik" var i høj grad medvirkende til at sætte tre af hans slægtninge på tronen: sønnen Caligula (37-41), broderen Claudius (41-54) og dattersønnen Nero (54-68). Historikerne Tacitus og Sueton videregav ukritisk det idealiserede billede af Germanicus, mens den samtidige Velleius Paterculus var mere forbeholden.
Litteratur [redigér]
- A. Barrett, Agrippina: Sex and Politics in the Early Empire. London 1996.
