Germanien
Germanien (latin Magna Germania) var en betegnelse i den antikke etnografi, der i romertiden dækkede området der spændte fra Rhinens østbred og østover (se kort 1) . Området beboedes af forskellige stammer, mestendels germanske og sandsynligvis talte de et oldgermanske sprog . To romerske provinser 'Germania I' og 'Germania II' lå vest for Rhinen . Magna Germania kaldes også 'det frie Germanien' . Det romerske Germanien I og II kaldes også Germania Inferior (der nogenlunde omfattede de sydlige Nederlande samt Bonn og Köln) og Germania Superior (der nogenlunde omfattede det vestlige Schweiz og Elsass/Alsace samt Strasbourg og Mainz ) . Kaldenavnene inferior og superior henviser til provinsernes beliggenhed henholdsvis mod Rhinens udløb og den øvre Rhin .
[redigér] Historie
I 50 f.v.t. erobrer Julius Cæsar det mest af Gallien sammen med områderne syd for Rhinen . Derved kommer de germanske stammer i direkte kontakt med romerne . Også i det danske område har dette sat spor, da vi i dag ser fund af romersk herkomst fra denne tid . Mellem år 12 f.v.t. og år 9 e.v.t. forsøger Augustus at erobre resten af det frie Germanien. De romerske hære underlægger sig i første omgang også landet indtil Elben, men efter det katastrofale nederlag ved Teutoburgerskoven opgives erobringen. Nederlagets størrelse får desuden Augustus til at beslutte, at Romerriget ikke bør udvides mere.
Indtil Domitians regeringstid var Germania I en del af Gallia Belgica, men pga. den urolige situation som grænse blev området i løbet af det 1. århundrede udskilt herfra . Også efter etableringen som normal provins havde hæren meget stor betydning. Omkring 100 e.v.t. var der permanent udstationeret fire legioner i de to provinser, og byerne voksede primært op omkring legionslejrerne og grænsens kasteller. Byerne forbliver dog meget mindre og svagere udviklet end fx byerne i Gallien, en undtagelse er dog Køln.
Selve udstrækningen af det frie Germanien er svært at genkende, med vor tids standard for kortlæsning . (se kort 2) Fra arkæologiske udgravninger i området kendes bl.a. teglsten . Det urbane tyngdepunkt lå omkring limes, og den romerske indflydelse har derfra rakt langt ind i landet mod nord. Romerrigets grænse, kaldet limes, var på ingen måde at forstå som en jernmur . Floderne var ikke kun grænser, men vigtige transportveje for både handel og militær .
[redigér] Eksterne henvisninger
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |