Getica

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Moderne by Istanbul – tidligere kaldt Konstantinopel og hovedstad i Østrom – stedet hvor Jordanes skrev Getica.
Justinian I, mosaik fra Ravenna.

Getica (dansk: Om goternes oprindelse og bedrifter) er et historisk værk skrevet af Jordanes og udgivet i 551 e.v.t. Jordanes beskriver selv dette værk som en forkortet sammenskrivning af Cassidorius langt mere omfattende værk Libri XII De Rebus Gestis Gothorum, som nu er gået tabt. [1] Getica går på latin under flere titler, bl.a. De origine actibusque Getarum[2], De Getarum (Gothorum) Origine et Rebus Gestis [3] eller De Rebus Geticis ,[4] men bliver oftest omtalt med det navn Theodore Mommsen gav det i 1882: Getica[5].

Bogen blev genopdaget i Wien i 1442 af den italienske humanist Enea Silvio Piccolomini, [6] mens førsteudgaven blev udgivet i 1515 af Konrad Peutinger. Den blev fulgt af flere andre udgivelser. [7]

Getica har stor betydning, da den er den eneste overleverede kilde til goternes imperium, som indtil det blev løbet over ende af hunnerne dominerede store dele af Østeuropa, havde afgørende kulturel betydning.

Forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

Jordanes skriver i indledningen til værket at han har omskrevet og forkortet Cassidorius’ værk i tolv bind, men indrømmer at han ikke har haft adgang til dem, mens han skrev Getica og heller ikke har kunnet huske dets ordlyd. Dertil har han tilføjet egne oplysninger. Det er derfor i dag umuligt at udlede hvad Cassidorius oprindeligt skrev, selv om han indimellem tillægges forfatterskabet til Getica.

Dateringen af værket bygger på oplysninger i Jordanes egne skrifter. Han oplyser bl.a. at han afbrød arbejdet på sit andet værk Romana for at skrive Getica, hvorefter han færdiggjorde det. I Romana skriver Jordanes at han afsluttede dette værk i kejser Justinians 24. regeringsår, som begyndte 1. april 551. I Getica nævner han også en pestepidemi, der hærgede ni år tidligere. Det drejer sig sandsynligvis om den epidemi, der ramte Egypten i 541 og som nåede Konstantinopel i 542, før den nåede Italien i 543.

Betydning[redigér | redigér wikikode]

Da Cassiodorus' originale version ikke er bevaret, er Jordanes' værk en af de vigtigste kilder til folkevandringstiden, en meget turbulent periode i Europas historie. De to germanske stammer Ostrogoternes og Visigoternes historie fra 3. århundrede kendes fx primært gennem dette værk. Cassiodorus hævder, at det gotiske digt i latinsk oversættelse carmina prisca var den primære kilde. Det har nye studier stillet spørgsmålstegn ved. [8] Formålet med Cassiodorus' værk var at udstyre den gotiske herskerklasse i det ostrogotisk dominerede Italien en historie, der kunne matche de fineste familiers i datidens Rom.

Theodor Mommsen inkluderede en standardudgave i udgivelsen Monumenta Germaniae Historica, auctores antiqui, v. ii. fra 1882 på basis af Heidelberg manuskriptet. Denne udgave fra omkring 8. århundrede regnede for den bedste kopi, indtil den gik tabt ved en brand i Mommsens hus 7. juli 1880. De ældste kopier er i dag Valenciennes manuskriptet fra 9. århundrede og Vaticanus Palatinus fra 10. århundrede.

Jordanes værk havde også været kendt før Mommsens 1882 udgave, det blev fx citeret i Edward Gibbons klassiske The History of the Decline and Fall of the Roman Empire (1776) og af Degoreus Whear (1623), der refererer til både De regnorum ac temporum successione (Romana) og De rebus Geticis (Getica). [9]

Mommsens udgave var ikke helt korrekt: fx har Jūrate Statkutė de Rosales påpeget en alvorlig fejl i en berømt passage. Det var nemlig området omkring Gdansk og den østlige Østersøkyst, som Jordanes beskrev som det vigtigste eksportområde for rav, og ikke Skandinavien, som man hidtil har ment. Denne teori er dog stadig genstand for megen debat. [10]

I lighed med størstedelen af antikkens tekster skal oplysningerne i Jordanes værk behandles med varsomhed som historisk kilde; han skriver fx at goterne opstod som folk i Skandinavien i 1490 f.v.t, en oplysning det er vanskeligt at bekræfte. De begivenheder, Jordanes beretter, om er de allertidligste kilder til Skandinaviens historie, men ingen uafhængig kilde kan bekræfte dem. Og de mest skeptiske kritikere af værket betragter det som en beretning, der hovedsageligt bygger på mytologisk stof. [Kilde mangler]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Jordanes selv[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Jordanes.

Som tidligere notarius hos den gotiske magister militum Gunthigis kunne Jordanes have haft direkte adgang til en tradition om goternes historie. I teksten er der dog intet, der kan bekræfte dette, fx bygger hans referencer til carmina prisca på latinske forfattere. [8]

Cassiodorus[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Cassiodorus.

Cassiodorus var italiener. Han fungerede som sekretær og rådgiver for flere gotiske konger i Italien. En af dem, Theoderik den Store, bad Cassiodorus skrive et værk om goternes historie, der skulle legitimere deres styre i Romerrigets tidligere mest centrale provins. Det blev sandsynligvis færdigt i Ravenna mellem 526 og 533. Hvad der herefter skete med manuskriptet er ukendt, udover at Jordanes ved en to lejligheder havde adgang til at læse det.

Jordanes skriver i indledningen til Getica, at han havde manuskriptet til låns i tre dage, for et kunne genlæse (relegi) det; tidspunkt og sted er dog usikkert, og hvor meget af Jordanes værk der bygger på Cassiodorus er stadig genstand for debat.

Andre forfattere[redigér | redigér wikikode]

Jordanes nævner også andre ældre kilder, hvoraf nogle i dag er ukendte, mens andre er bevarede. I sin oversættelse fra 1915 har Charles Christopher Mierow lavet en liste over sandsynlige kilder til Getica. En oversigt over dem er gengivet her:

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Smith, William (editor); Dictionary of Greek and Roman Biography and Mythology, "Cassiodorus", Boston, (1867)
  2. Gustavo Costa, Le antichità germaniche nella cultura italiana da Machiavelli a Vico, 1977, p. 32; ISBN 88-7088-001-X
  3. Smith, W, Dictionary of Greek and Roman Biography and Mythology vol 2 page 607 http://www.ancientlibrary.com/smith-bio/1715.html
  4. Dictionary of Classical Antiquities by Oskar Seyffert (1894), edited by Henry Nettleship and J. E. Sandys; page 329
  5. Iordanis Romana et Getica, Theodor Mommsen, 1882; reprinted 1982. ISBN 3-921575-17-6
  6. William Thomas Miller Gamble, The Monumenta Germaniae Historica: Its Inheritance in Source-valuation and Criticism; Washington: Catholic University of America; 1927; Pp vi, 202, 59
  7. Smith, William (editor); Dictionary of Greek and Roman Biography and Mythology, "Jordanes"
  8. 8,0 8,1 Arne Søby Christensen (2002), Cassiodorus, Jordanes, and the History of the Goths. Studies in a Migration Myth, ISBN 978-87-7289-710-3 
  9. Degoreus Whear (1623), De Ratione Et Methodo Legendi Historias, http://www.philological.bham.ac.uk/whear/text.html 
  10. Jurate Rosales, Los Godos. Barcelona, Ed. Ariel S.A., 2nd edition, 2004. (edition in Spanish)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Oversættelser[redigér | redigér wikikode]