Ghetto

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Porten til den jødiske ghetto Gorizia. I dag er porten indgang til en mindepark tilenget Bruno Farber, der blev deporteret til Auschwitz, da han var tre måneder gammel.

Ghetto betegner de gader eller kvarterer, hvor minoritets-grupper som jøder blev tvunget til at bo. De var strengt afsondrede fra den øvrige by, og hver aften låstes portene.

Ofte var det forbudt jøderne at forlade ghettoen på kristne helligdage. I nyere tid er betegnelsen brugt om et område med beboere af specifik etnisk oprindelse eller med en særlig kulturel eller religiøs baggrund, hvad enten de er der frivilligt eller ufrivilligt eller mere eller mindre isoleret fra det omkringliggende samfund.

I dag bruges ordet mest om kvarterer i byområder med en udpræget særskilt social sammensætning: lavindkomstgrupper, arbejdsløse, enlige mødre, straffede,indvandrere og lignende. Det hed tidligere slumkvarter. Undertiden bruges ghetto om udprægede højindkomstområder: Hellerup eller Whiskybæltet[1] og ofte for at markere en vis modvilje mod beboerne.

Navnet[redigér | redigér wikikode]

Ordet ghetto som jødekvarter stammer fra et venezianskt dekret af 19. marts 1516, hvori jøderne blev tvunget til at slå sig ned "in getto[2] presso di S. Girolamo". De kunne frit bevæge sig rundt i byen om dagen, men om natten skulle de opholde sig på øen.

Oprindelse og udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Blandt de ældst kendte ghettoer er den i Prag fra 10. århundrede. Efterhånden indførtes institutionen i flere byer i Østrig, Tyskland, Italien, Spanien og flere andre lande. Den romerske ghetto, der oprettedes 1556 af Pave Paul 4., blev først helt ophævet af Victor Emmanuel. Den stærke sammenhobning medførte ofte usunde forhold, og store ildebrande har hærget ghettoerne. 1711 nedbrændte hele Frankfurt am Mains ghetto. Ghettoerne begunstigede udviklingen af et særeget jødisk folkeliv, og Prag var bekendt for den interesse, hvormed de jødiske studier dreves i dens ghetto.

2. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Billede fra ghetto i den besatte del af Sovjetunionen i 1942. Banneret over gaden lyder ""Judenviertel, Seuchengefahr" ("Jødekvarter Smittefare").

Under 2. verdenskrig blev ghettoer anlagt af nazisterne for at holde jøder inden for begrænsede områder i de østeuropæiske byer. Fra og med 1939 begyndte nazisterne systematisk at flytte polske jøder til specifikke områder i de større polske byer. Den første større ghetto i Tulizkov blev anlagt i december 1939, derefter blev ghettoen ved Łódź oprettet i april 1940 og ghettoen i Warszawa i oktober 1940 osv.. Ghettoerne var omgivet af mure, og enhver jøde, der forsøgte at forlade ghetto-området, blev skudt. Jøderne måtte selv skaffe bygningsmateriale til ghetto-murene. I Warszawa dannede de en komité kaldet Instandhaltung der Seuchensperrmauern (= vedligehold af spærremurene mod epidemier), som rekrutterede arbejdere til at hente mursten fra bombede huse.[3] Fabrikker med jødiske arbejdere blev oprettet i et forsøg på at redde deres liv. Enkelte firmaer brændemærkede deres ansatte for at gøre det nemmere for dem at undgå deportationer. For det mærke måtte en jødisk arbejder betale en daglig afgift på tre zloty .[4] Alligevel overlevede kun én procent af Warszawa-ghettoens indbyggere.[5]

Nogle ghettoer var åbne, så beboerne kunne gå på arbejde uden for området. Ghettoen i Lódz, hvor Chaim Rumkowski var formand i Jøderådet, var derimod hermetisk lukket, og den eneste tilladte forbindelse med verden var postblanketter, hvor der stod: "Formand Rumkowski melder, at familien Det-og-det er i live og ved godt helbred." [6] Det lykkedes dog velstående jøder at undslippe Lódz-ghettoen ved at bestikke Gestapo eller ved at lade sig smugle ud i ligkister. Den jødiske kirkegård lå nemlig uden for ghettoen, og på vejen derhen blev kisterne åbnet, og flygtningene steg ud.[7] I Lódz var der på det meste 117 fabrikker, værksteder og varehuse, der i 1941 indbragte over 16 millioner Reichsmark, for det meste udbetalt af tyskerne som slaveløn.[8]

Den officielle tyske fødevareration for ghetto-beboere var 184 kalorier pr. dag. Til sammenligning fik ikke-jødiske polakker en ration på 699 kalorier, mens en tysker blev tilkendt 2.613 kalorier pr. dag.[9] Den eneste fødevare, tyskerne tillod solgt frit i ghettoen, var små rådne, stinkende fisk omtalt som stinky, der blev solgt for en zloty pundet. Basaren i Leszno-gaden solgte mange typer kød, men prisen på f.eks kylling var i maj 1941 20 zloty pr. pund.[10] Der opstod hurtigt mangel på det meste i den afspærrede ghetto, og gammelt tøj blev vasket og farvet før omsyning. Det blev sagt, at farvestofferne blev kemisk udvundet fra ghetto-murstenene.[11] I december 1941 fik jøderne i Warszawa-ghettoen besked om at indlevere al pelsværk til brug i tyskernes vinterfelttog. Miriam Wattenberg fortæller i sin dagbog under pseudonymet Mary Berg på forlaget L.B.Fischer i New York i februar 1945, at der 16.januar 1942 havde stået folk i lange køer i tre dage ved indsamlingsstederne for at indlevere pelse, som de først havde ødelagt ved at skære huller i eller barbere pelsværket ned. De modtog en gul kvittering, som de måtte betale en afgift på to zloty for. Tyskerne krævede ligefrem penge for at stjæle jødernes ejendele. Men de færreste pelse nåede frem til Østfronten, da modstandsbevægelsen afbrændte tyskernes lager i Nalewki-gaden 31.[12]

En større del af Warszawa-ghettoens beboere var kristne, men fordi deres forældre eller bedsteforældre var jøder, blev de selv regnet som det. De følte sig helt fortabt, indespærrede uden nogen tilknytning til det jødiske fællesskab og i modsætning til jødiske unge. Mange unge kristne begik selvmord. Af ghettoens tre kirker blev kun den i Leszno-gaden brugt ved regelmæssige gudstjenester. Præsterne var også af jødisk herkomst. De kristne havde deres eget suppekøkken ved den halvt udbombede kirke ved "Jernporten", og suppen der blev regnet som bedre og billigere end ellers i ghettoen.[13]

I ghettoerne oprettede man også et ordenspoliti til at bistå tyskerne.[14] Politichefen for Warszawa-ghettoen hed Jozef Szerynski [15] og var en af de kristne "jøder". Han sørgede for at få andre kristne ind i det jødiske politi – en af dem blev hørt, da han inde i kirken råbte: "Ned med jøderne!" [16] Der blev også opnævnt en Kommission til bekæmpelse af spekulanter, kendt under kaldenavnet tretten fordi de havde kontor i Leszno-gaden 13, og som af ghettoens beboere blev mistænkt for at stå i ledtog med Gestapo.[17]

Ghettoernes presse[redigér | redigér wikikode]

To aviser for jøder var tilladt i Polen:

  • Gazeta Zydowska (= Jødisk avis) udgivet i Kraków fra juli 1940 til sommeren 1942, redigeret af medlemmer fra flere ghettoers Jødiske råd og tyskernes redskab for at føre de indespærrede jøder bag lyset
  • Geto-Tsaytung (= Ghetto-tidende), udgivet på jiddisch i Lódz i 1941. Fra Warszawa-ghettoen kendes ca. 50 udgivelser, deraf 19 på polsk og 28 på jiddisch, som kommunisternes Morgn Frayhayt (= I morgen frihed) og zionisternes Dror (som betyder "frihed" på hebraisk).[18]

Udlændinge i Warszawa-ghettoen[redigér | redigér wikikode]

Miriam Wattenberg (født 20.april 1924 i Lódz), der fik udgivet sin dagbog fra tiden i ghettoen, overlevede udelukkende fordi hendes mor var amerikansk statsborger. I Warszawa-ghettoen boede familien først i Sienna-gaden 41, der i øvrigt er et af de meget få huse i ghettoen, der står endnu. 17.juli 1942 blev hun på baggrund af sin mors amerikanske statsborgerskab interneret i Pawiak-fængselet; 22.juli begyndte de store deportationer, og fra fængslets vinduer så Miriam over 300.000 mennesker på vej til Umschlagplatz (= Omstigningspladsen), hvorfra togene tog dem til dødslejren Treblinka.[19] Miriam, hendes forældre og lillesøster blev udvekslet og sendt til USA med SS Gripsholm og ankom New York i marts 1944, mens krigen endnu rasede i Europa. I dagbogen skriver hun i april 1940, at pænt klædte jødinder blev tvunget til at gøre det tyske hovedkvarter rent ved at tage deres undertøj af og bruge det som vaskeklude. Men en jødinde, der var amerikansk statsborger, havde måttet bruge sin pelsfrakke til at gøre rent med. Hun sendte en klage til den amerikanske konsul, der forlangte frakken erstattet af guvernør Hans Frank og modtog 3.000 Reichsmark til kvinden.[20]

En tysk propagandafilm om ghettoen blev produceret for at dokumentere den store forskel på de rige og de fattige jøder.

Nyere betydning[redigér | redigér wikikode]

I nyere tid (især siden 2. verdenskrig) har begrebet "ghetto" haft en bredere betydning som områder med stor ophobning (andel) af fattige, ofte hørende til etniske mindretal.

"Sorte ghettoer" i USA[redigér | redigér wikikode]

Allerede i de første årtier af det 20. århundrede udviklede der sig såkaldt "sorte ghettoer" (engelsk: black ghettoes) for sorte i amerikanske storbyer. Dette skyldtes, at "hvide" ikke ønskede "sorte" i nabolaget og derfor tvang dem til at søge sammen i bestemte områder. I USA skelnedes mellem sorte kerneområder med over 75% sorte, randområder med over 50% sorte og områder under udvikling, hvis de sorte udgjorde over 30%. Her udviklede de deres egne institutioner og sociale strukturer.[21] Udviklingen forstærkedes under en ny indflytningsbølge i 1950-erne og 1960-erne[22]. I slutningen af 1960-erne udvikledes den "sorte" "Defend the Ghetto"-politik.

Sydafrika[redigér | redigér wikikode]

Under apartheid-styret i Sydafrika var grupper af bestemt etnisk oprindelse pålagt ikke at befinde sig i bestemte byområder. Soweto uden for Johannesburg blev konstrueret særligt for at huse afrikanere, der tidligere boede i multikulturelle områder, blandt andet det førhen multikulturelle Sophiatown. Soweto var længe et af de fattigste områder i Sydafrika, men situationen er bedret.[Kilde mangler]

Ghettoer i Danmark anno 2010[redigér | redigér wikikode]

I statsministerens åbningstale 2010[23] berørte Lars Løkke Rasmussen problemerne med ghettodannelse i Danmark og oplyste, at regeringen havde identificeret 29 områder i Danmark, der kunne betegnes som 'særligt udsatte boligområder'. Baggrunden for denne omtale var uroligheder især i bydelen Vollsmose i Odense, hvor myndighedernes forsøg på opretholdelse af ro og orden, blev mødt af voldelig adfærd fra grupper af indbyggere i bydelen.

Baggrunden for ghettoernes problemer[redigér | redigér wikikode]

Ghettoernes drivkræfter kan muligvis samles i fire hovedpunkter:

  1. ophobning af fattige, syge og folk uden fast arbejde,
  2. ophobning af folk med kriminel baggrund og/eller tilknytning,
  3. ophobning af folk tilhørende etniske mindretal.
  4. det er svært for beboerne, at flytte væk fra området.

Disse fire forhold behøver ikke at være repræsenterede med samme vægt. Ghettoer (fx slumkvarterer) kan således udmærket være helt uden etniske mindretal, men hvor større etniske mindretal opstår i et større samfund, vil de ofte søge sammen og dermed komme til at udgøre en del af ghettoens miljø. Dette skyldes tillige, at velhavende og velfungerende mennesker helst undgår sådanne steder og flytter væk så snart, de har mulighed for det, og områderne bliver i stedet fyldt med mere eller mindre tvungent placerede mennesker.

Hvor en sådan proces sættes i gang, indtræder "normaliseringsprocesser", hvor den sociale nød forstærkes som regel ved, at mere voldelige elementer skaffer sig "social' eller 'økonomisk kontrol" over svagere personer og familier ved trusler eller direkte vold.

Arbejdsløshed[redigér | redigér wikikode]

Undersøgelser fra tilsvarende boligområder i blandt andet Liverpool[24] har vist, at arbejdsløshed ofte har en stærk indflydelse på ghettoudviklingen. Arbejdsløshed indebærer tre ting:

  1. lave eller manglende indkomster og
  2. manglende meningsfuld beskæftigelse i dagtimerne.
  3. social stigmatisering, lavt selvværd og/eller psykiske problemer.

Under sådanne forhold kan mennesker gribes af desparation og vælge som nødløsning:

  • enten kriminalitet i enhver form for at skaffe sig (større) indkomster[25],
  • eller at omsætte deres desparation i aggressiv eller destruktiv virksomhed (chikane, hærværk, vold)[26].

Disse tendenser forstærkes som regel i form af gruppedannelser ("bander"), hvor de ramte forstærker hinanden i deres desparation og vænner sig til at betragte selv den meningsløse vold og ødelæggelse som selvhævdelseskriterium[25].

Sygdom[redigér | redigér wikikode]

Mange svært syge eller handicappede (både fysisk og psykisk), mister ofte deres evne til selvforsørgelse og må lægge deres liv og skæbne i det offentliges hænder, især når familien ikke kan eller vil træde til og hjælpe økonomisk. De bliver ofte anvist de allerbilligste boliger - som regel for at spare offentlige udgifter - og denne gruppe kan derfor nemt hobe sig op i ghetto-områder. Det kan skabe yderligere spændinger og konflikter i området.

Kriminelle[redigér | redigér wikikode]

Folk med kriminel baggrund eller kriminel tilknytning ender ofte i ghettoer. Det kan skyldes vanskeligheden ved at få en "normal" tilværelse med fast arbejde, pengemangel samt en vist fortrolighed med vilkårene i og evne til at gøre sig gældende i sådanne områder. Undertiden er de direkte blevet henvist hertil af myndighederne efter udsonet straf[27].

Udlændinge[redigér | redigér wikikode]

En baggrund som udlænding indebærer – alt andet lige – større vanskeligheder med at blive integreret i samfundet. Ophobning af ret store mængder af folk med en fælles baggrund svækker indlæringen af dansk[28] og dermed mulighederne for at få uddannelse og arbejde. Udfaldet heraf kan blive det samme som for danskere med sociale problemer men med den ekstra dimension, at udlændinge føler sig ramt af problemerne som følge af deres fremmede baggrund og derfor kan føle, at der tillige er en manglende vilje fra samfundets side til at åbne sig for dem.

Etniske grupper vil ofte have deres egne sociale kontakt- og levemønstre. Ofte bliver hastigt voksende etniske mindretal ophobede i et mindre områder prægede af fattigdom og slum (hvor de mere veletablerede ikke frivilligt ønsker at bo), hvor de udvikler egne strukturer og mere eller mindre tvinges til at lade sig integrere i lokalsamfundet med dettes værdier og dermed fare for at isolere sig fra befolkningen uden for, såkaldte "parallel-samfund"[29][30]. Dermed udvikles en vi-bevidsthed vendt imod omverdenen. Hvis denne parres med bandedannelser, er grobunden for kriminalitet, vold og terror (herunder indre etnisk kontrol[31]) den bedst tænkelige[32]. I begyndelsen er sådanne tilstande ikke synlige, men får de lov til at udvikle sig, bliver de synlige. Samtidig kan stort set enhver begivenhed få dem til at eksplodere i hærværk, ildpåsættelser, stenkasteri mod myndighederne og lignende.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Birte Bech Jørgensen: "De bliver allesammen bare smidt sammen..." (s. 83-91 i: SBI-byplanlægning 40: Den gode by. 1981; ISBN 87-563-0415-3)
  • Jan Magnussen: "Byen i forfald" (s. 174-180 i: SBI-byplanlægning 40: Den gode by. 1981; ISBN 87-563-0415-3)
  • Steen Martini: "Byliv og velbefindende" (s. 67-72 i: SBI-byplanlægning 40: Den gode by. 1981; ISBN 87-563-0415-3)
  • Maurice Yeates/Barry Garner: The North American City; 3. udgave; San Francisko 1980; ISBN 0-06-047334-7

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. iflg. "Den danske Ordbog" kendes udtrykket siden 1977
  2. det vil sige kanonstøberiet. Ghetto betyder "støberi" på veneziansk, og der havde ligget et støberi på øen.
  3. Mary Berg: Dagbok fra ghettoen (s. 77), forlaget Vigmostad Bjørke, Bergen 2008, ISBN 978-82-419-0393-9
  4. Mary Berg: Dagbok fra ghettoen (s. 205)
  5. Mary Berg: Dagbok fra ghettoen (s. 276)
  6. Mary Berg: Dagbok fra ghettoen (s. 153)
  7. Mary Berg: Dagbok fra ghettoen (s. 39)
  8. Lucy Dawidowicz: The war against the Jews 1933-45, Penguin books, 1975
  9. Mary Berg: Dagbok fra ghettoen (s. 281)
  10. Mary Berg: Dagbok fra ghettoen (s. 73)
  11. Mary Berg: Dagbok fra ghettoen (s. 150)
  12. Mary Berg: Dagbok fra ghettoen (s. 145 og 284)
  13. Mary Berg: Dagbok fra ghettoen (s. 136-7)
  14. Zimbio Pilot – Holocaust Research Project
  15. Warsaw Ghetto Database
  16. Lucy Dawidowicz: The war against the Jews 1933-45
  17. Mary Berg: Dagbok fra ghettoen (s. 57)
  18. Mary Berg: Dagbok fra ghettoen (s. 282)
  19. Umschlagplatz in the Warsaw Ghetto where Jews were assembled for deportation
  20. Mary Berg: Dagbok fra ghettoen (s. 40)
  21. Yeates & Garner, s. 278f
  22. Yeates & Garner, s. 277
  23. Statsministerens åbningstale 2010
  24. Magnussen, s. 174-180
  25. 25,0 25,1 Magnusson, s. 178; Bech Jørgensen, s. 88
  26. Becj Jørgensen, s. 88, 91
  27. Stig Jørgensen, s. 88
  28. i en dansk sammenhæng. I et andet land vil det være sproget her, der ikke læres
  29. ordnet
  30. Regeringen: Ghettoen tilbage til samfundet. Et opgør med parallelsamfund i Danmark
  31. fx når " imamer eller andre overhoveder dømmer skyldige muslimer"
  32. Indblik i et parallelsamfund