Gilde
Gilde er betegnelsen for de i vikingtiden og middelalderen kendte foreninger eller broderskaber, i hvilke bønderne eller byernes borgere sluttede sig sammen. De tjente som en social forsikring. Gilderne sættes i forbindelse med de sammenkomster – drikkelag – som fandt sted i den norrøne oldtid.
Ordet "gilde" kommer af oldnordisk gildi (= betaling, afgift, drikkelag, broderskab), der også har givet ophav til ordet "gæld". [1]
Gildernes funktion
Vikingtidens gilder tilbød et religiøst-socialt fællesskab for lokalsamfundets mænd og kvinder og deres familier. Ved kristendommens komme tilpassede man det religiøse indhold til den nye tro. Det årlige gildemøde kom nu normalt til at falde sammen med højtidsdagen for gildets skytshelgen. Medlemskab i gilderne var frivilligt, men i praksis var det nærmest umuligt at klare sig, hvis man stod udenfor. Gilde-medlemmerne havde stærke gensidige forpligtelser, hvad enten det gjaldt sygdom, konflikt med udenforstående, eller tab af hus og ejendele. Blev en gildebror dræbt i en anden brors nærvær, måtte denne hævne drabet på stedet, eller risikere udelukkelse fra gildet. Forpligtelserne strakte sig ind i døden. Det afdøde gilde-medlem skulle følges til graven og få sine sjælemesser betalt. Til gildestævne medbragte alle lige meget øl og mad. Der måtte ikke opstå afhængighedsforhold ved at nogen gav mere end andre. Gilderne var fælles forsikringsselskaber, og gaver og venskab måtte holdes udenfor. Nogle gilder knyttedes sammen i større organisationer. Miklagildet (= det store gilde) i Trondheim kom fx til at omfatte de otte amter i Trøndelag. Gilderne skulle dømme i de fleste konflikter mellem gilde-søskende. Kun i sager, der vedrørte landbrug og ejendomme, og efter 1274 i drabssager, havde gilderne ingen jurisdiktion. De blev siddende med de opgaver, kongemagten ikke overtog. Kongemagten har sandsynligvis indset gildernes nødvendighed for konfliktløsning og den lokale fred, og sørget for, at de fik en status i samsvar dermed. Gildernes betydning ser ud til at have tiltaget efter år 1100, sandsynligvis fordi de lokale småkonger gradvis forsvandt. En samlet kongemagt kunne ikke yde den samme beskyttelse som småkonger tidligere, og dermed var bønderne tvunget til et tættere samarbejde end før. [2]
Bevarede gildebygninger
Gilderne fandtes over hele Danmark. På Bornholm er kun fem tilbage. De fik i sin tid skænket gildesgårde af kongen; gårdene skulle levere mad og drikke til det årlige ølgilde. De ældste gildeskråer er fra tidlig middelalder. Øster Maria Søndre Gildeslaugs skrå er fra 1554; den gamle er forsvundet. I Norge har man endnu Finnesloftet [3] på Voss og Haugenloftet [4] i Setesdal.
Noter
- ^ gilde — Ordbog — ODS
- ^ Jón Vidar Sigurdsson: Den vennlige vikingen (s. 89-90), forlaget Pax, Oslo 2010, ISBN 978-82-530-3359-4
- ^ Finnesloftet — Kulturminneaaret 2009
- ^ Mars: Haugenloftet i Åraksbø – Aust-Agder fylkeskommune
Eksterne henvisninger
- Håkon Haugland: Fellesskap og brorskap; Universitetet i Bergen 2012 (doktordisputats, norsk)
Se også
 | Spire Denne artikel om en forening eller organisation er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |