Ginnungagap

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Ginnungagap var i nordisk mytologi det store tomrum, der var i midten af verden, før jorden blev skabt. Ginnungagap adskilte det sydlige flammehav Muspelheim, hvor ildjætten Surt hersker, fra det nordlige iskolde rige Niflheim, hvor den kæmpemæssige slange Nidhug lever.

Ginnungagaps rolle i skabelsen[redigér | redigér wikikode]

Den nordiske skabelsesberetning skete således: Fra floden Hvergelmer i Niflheim begyndte 12 iskolde elve at strømme ind i Ginnungagap, hvor de mødes med flammer og lava fra Muspelheim. I dette møde mellem kulde og varme, i Ginnungagap, opstod et koldt rimdække. Den varme luft fra Muspelheim fik rimen til at smelte, og af dråberne opstår urjætten Ymer, som var stamfar til jætterne, og her opstod dermed det første liv ifølge den nordiske mytologi.

Det var her koen Audhumla og jætten Ymer levede, og det er her, at Odin og hans brødre Vile og Ve senere skaber verden af Ymers døde krop.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Nordisk mytologi Stub
Denne artikel om nordisk religion og mytologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.