Giovanni Battista Gaulli

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Giovanni Battista Gaulli
Baciccio Autorretrato Corredor de Vasari. Galería de los Uffizi.jpg
Selvportræt ca. 1667, Uffizi
Fødselsnavn Giovanni Battista Gaulli
Født 8. maj 1639(1639-05-08)
Genova
Død 2. april 1709 (69 år)
Rom, Kirkestaten
Nationalitet Italiensk
Felt Historiemaleri, portrætmaleri
Uddannelse Luciano Borzone
Periode Barok
Kendte værker Det hellige Jesu navns triumf
Beskyttere Giovanni Lorenzo Bernini
Inspireret af Antonio da Correggio, Valerio Castello, Giovanni Benedetto Castiglione, Bernardo Strozzi, Pietro da Cortona
Inspirerede Andrea Pozzo, Domenico Maria Canuti, Enrico Haffner

Giovanni Battista Gaulli, ofte kendt som il Baciccio eller Baciccia (8. maj 1639 i Genova2. april 1709 i Rom) var en italiensk maler i højbarokken.

Skoling[redigér | redigér wikikode]

Gaulli blev født i Genova, hvor hans forældre omkom under pesten i 1657. Hans første læremester var Luciano Borzone.[1] I midten af 1600-tallet var Genova et kosmopolitisk omdrejningspunkt for både handel og kunst, og kunstnere som Peter Paul Rubens og Antoon van Dyck aflagde byen flere besøg.

Gaullis tidligste inspirationskilde har formentlig været en blanding af disse nordeuropæiske påvirkninger samt værker af de lokale malere Valerio Castello, Giovanni Benedetto Castiglione og Bernardo Strozzi, hvis varme palet Gaulli overtog. I 1660'erne eksperimenterede han med den køligere palet og mere klassicerende stil, som prægede Bolognaskolen.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Snart efter flyttede Gaulli til Rom, hvor han i 1662 blev medlem af malerlauget Accademia di San Luca, hvor han siden fik flere embeder. I 1663 modtog han sin første bestilling på en altertavle til kirken San Rocco. Samtidig begyndte mange private opgaver inden for historiemaleriet at tilflyde ham.

Et besøg i Parma i 1669, hvor han bl.a. oplevede Correggios freskoer i kuplen i byens katedral, ændrede Gaullis maleriske retning, som blev mere malerisk og mindre linjepræget. Teknikken di sotto in su ("at kigge op nedefra") kom til at præge hans senere hovedværk.

Støttet af tidens store kunstner Giovanni Lorenzo Bernini fik Gaulli en strålende karriere og blev en af Roms mest efterspurgte portrætmalere. Ud over malerier har mange af hans tegninger overlevet til vore dage.

Gaulli havde mange elever. Han omtales som en person, som havde nemt til vrede, men som også var klar til at rense luften, hvis fornuften blev adlydt... generøs, frisindet og gavmild, især over for de fattige.[2]

Gaulli døde i Rom, kort efter den 26. marts 1709 og formentlig på datoen 2. april.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Portrætter[redigér | redigér wikikode]

Historiemaleri[redigér | redigér wikikode]

Kirkeudsmykninger:

Andre malerier:

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Noter
  1. R. Soprani, p. 75.
  2. R. Soprani
Bibliografi