Giovanni Paparoni

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Giovanni Paparoni eller John Paparo, død ca. 1158 i Rom, var en italiensk kardinal. Han er kendt som pavelig legat til Irland og Skotland.

Han blev underdiakon under pave Innocens II (som han var beslægtet med) omkring år 1138[1] Han blev udpeget som kardinal (kardinaldiakon) af pave Celestin II 7. december 1143.[2], og var da tilknyttet kirken Sant'Adriano.[1]

I 1151 fik han titelkirken San Lorenzo i Damaso, og samme år blev han udnævnt til pavelig legat til Irland.[1] Som pavelig udsending ledede han Synoden i Kells i 1152, som fastsatte systemet med fire ærkebispedømmer i Irland: Armagh, Cashel, Dublin og Tuam.[3] Han argumenterede for en reduktion af antallet af bispedømmer i Irland, som da var kommet op på 39.[4]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Kardinaler Stub
Denne kardinalbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi