Gitterdykmeter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Et gitterdykmeter og adskillige tilbehørsspoler. (Mitamusenkenkyūsho DELICA DMC-230S2)

Gitterdykmeter (GDO – akronym for grid dip oscillator) er et måleinstrument til at måle resonansfrekvensen af radiofrekvens kredsløb. Et gitterdykmeter måler mængden af absorption af en højfrekvens induktivt koblet magnetisk felt af nære objekter. Et gitterdykmeter er en oscillator, hvis output-energi ændres i nærheden af et resonanskredsløb som er afstemt til frekvensen oscillatoren genererer; noget analogt med at en akustisk tone bliver stærkere når genereret i nærheden af et resonanskammer eller en streng afstemt til den samme frekvens. I hjertet af instrumentet er en afstembar svingningskreds med en spole som fungerer som en løst induktivt kobling til den målte LC-resonanskredsløb. Resonans kan ses som et dyk i meter indikatoren på enheden, sædvanligvis baseret på et mikroamperemeter.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Gitterdykmetre blev først udviklet i 1920'erne og blev bygget med elektronrør. Enhederne målte værdien af elektronrørets gitterstrøm. Moderne gitterdykmetre er med faststofkomponenter og er mere alsidige.

Anvendelser[redigér | redigér wikikode]

Gitterdykmetre har været bredt anvendt af radioamatører til at måle egenskaberne af svingningskredse, filtre og radioantenner.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Teknik og teknologi Stub
Denne artikel om teknik eller teknologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.