Giuseppe Francesco Borri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Giuseppe Francesco Borri
Portræt af Giuseppe Francesco Borri.
Personlig information
Født 4. maj 1627 Rediger på Wikidata
Milano, Italien Rediger på Wikidata
Død 20. august 1695 (68 år), 10. august 1695 (68 år) Rediger på Wikidata
Rom, Italien Rediger på Wikidata
Nationalitet Italien Italiensk
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Læge, kemiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Giuseppe Francesco Borri (født 4. maj 1627 i Milano, død august 1695 i Rom) var en italiensk eventyrer, profet, læge og alkymist, der bl.a. arbejdede for den danske kong Frederik 3. og den svenske dronning Christina.

Liv og virke[redigér | rediger kildetekst]

Borri stammede fra en fremtrædende milanesisk adelsslægt og gik på jesuiterkollegiet i Rom, hvor han var elev af Athanasius Kircher. Som anfører for et studenteroprør blev han i 1649 bortvist fra skolen. Derefter blev han page i Vatikanet og studerende desuden alkymi og kemi, hvorved han fik kontakt til alkymiinteresserede adelsfolk som Massimiliano Palombara og til dronning Christina af Sverige, der var i eksil i Rom. På grund af en koleraepidemi tog han i 1656 til Milano. På denne tid behandlede han tilsyneladende en syfilisinfektion med kviksølvholdige medikamenter, hvilket medførte delirier. I Milano færdedes han i kvietistiske kredse, blev anklaget af den romerske inkvisition og flygtede i 1659 til Schweiz. Han blev dømt in absentia og symbolsk brændt på bålet in effigieCampo di Fiore i Rom i 1661. Efter inkvisitionens synspunkt var han en kætter, der forkyndte messianske opfattelser og lod sig omtale som Prochristus, en forløber eller stedfortræder for Kristus.

Borri blev nu tvunget i eksil, levede en overgang i Strasbourg og fra 1660 i Amsterdam. Han praktiserede som alkymist og udførte vellykkede syfilisbehandlinger. I Amsterdam blev han æresborger i 1661 og blev ven af Ole Borch. I 1654 eller 1655 drog han til København, hvor han havde succes ved Frederik 3.s hof. Han modtog også understøttelse fra Christina af Sverige, som han traf i Hamborg i 1666. Efter Christian 5.s tronbestigelse i 1670 dalede Borris stjerne, og han forsøgte at rejse via Østrig til Osmannerriget. Imidlertid blev han arresteret i Mæhren, og kejser Leopold 1. udleverede ham til paven, Clemens 10., som lod Borri indespærre på Engelsborg. Borri måtte offentligt tilbagekalde sine kætterier, men havde for en tid ret komfortable vilkår i fængslet, herunder adgang til eget laboratorium, takket være indflydelsesrige velyndere som dronning Christina. Fra 1678 kunne han bevæge sig forholdsvis frit og praktiserede som læge. Efter Christinas død i 1689 blev hans privilegier inddraget, og fra 1691 sad han igen indespærret på Engelsborg, hvor han døde i 1695 af malaria.

Skrifter[redigér | rediger kildetekst]

  • Lettere di F. B. ad un suo amico circa l’attione intitolata: La Virtù coronata, Rom 1643
  • Gentis Burrhorum notitia, Strasbourg 1660
  • Iudicium ... de lapide in stomacho cervi reperto, Hannover 1662
  • Epistolae duae, 1 De cerebri ortu & usu medico. 2 De artificio oculorum Epistolae duae Ad Th. Bartholinum, København 1669
  • La chiave del Gabinetto del Cavagliere G. F. Borri, Køln/Geneve 1681
  • Istruzioni politiche date al re di Danimarca., Køln/Geneve 1681
  • Hyppocrates Chymicus seu Chymiae Hyppocraticae Specimina quinque a F. I. B. recognita et Olao Borrichio dedicata. Acc. Brevis Quaestio de circulatione sanguinis, Køln 1690
  • De virtutibus Balsami Catholici secundum artem chymicam a propriis manibus F. I. B. elaborati, Rom 1694
  • De vini degeneratione in acetum et an sit calidum vel frigidum decisio experimentalis in Galleria di Minerva, II, Venedig 1697

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • G. Cosmacini: Il medico ciarlatano. Vita inimitabile di un europeo del Seicento, Laterza 2001.
  • L. Roscioni: "La carriera di un alchimista ed eretico del Seicento: Francesco Giuseppe Borri tra mito e nuove fonti", i: Dimensioni e problemi della ricerca storica in età moderna, 2010, bind 1, s. 149-186.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]