Giuseppe Sarti

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Giuseppe Sarti, 1729-1802

Giuseppe Sarti (døbt 1. december 1729 i Faenza i provinsen Ravenna28. juli 1802 i Berlin) var en italiensk komponist, kapelmester og musikpædagog.

I en alder af 21 år debuterede han som operakomponist i Italien og vandt snart et navn, særlig med Il rè pastore i Pesaro. Pietro Mingotti, der forsynede København med italiensk opera, opdagede her den unge begavelse og fik ham med som kapelmester. Til København kom Sarti i denne egenskab 1753, gjorde hurtig karriere og blev her, med forskellige afbrydelser, i en lang årrække indtil 1775. Sarti blev snart yndet ved det danske hof både ved sine operaer og sine talrige instrumentalkompositioner (alene i to sæsoner leverede han 76 såkaldte Sinfonie pour la table du roi), blev 1755 udnævnt til kongelig kapelmester og blev tillige lærer for kronprinsen, den senere Christian VII.

1765—68 var Sarti borte, rimeligvis i Italien, men vendte atter tilbage til København, avancerede til overkapelmester og satte musik til de første danske syngestykker (»Soliman II«, 1770, »Tronfølgen i Sidon« 1771 af Bredal og som fik en hård medfart af Peder Rosenstand-Goiske i Den dramatiske Journal, senere til »Deucalion og Pyrrha«, »Aglaé ell. Støtten«, »Kærlighedsbrevene«), alt imens han fortsatte med sine italienske operaer og komponerede små franske syngestykker for det franske hofteater.

For København har Sarti af italienske operaer komponeret henimod en snes stykker, hvoraf navnlig Il Ciro riconosciuto (1754, trykt, tilegnet Frederik V) og Didone abbandonata (1763) særlig berømmes på grund af deres melodirigdom. 1770 steg han endnu højere i magt og myndighed, idet han som direktør overtog nationalteatret, »den kongelige danske Skueplads«, i entreprise.

Økonomiske problemer og landsforvisning

Det gik ham dog uheldigt, med ret betydelige tab måtte han trække sig tilbage efter to sæsoners forløb. Hos kongen, Christian VII, stod Sarti dog stadig i høj gunst, og der nedsattes en kommission for at ordne hans ødelagte pengeforhold. Imidlertid havde Sarti forsøgt at hjælpe sig selv ved at benytte sin indflydelse ved hoffet til for penge at skaffe et par ivrige embedssøgere fra Norge de attråede ansættelser. Sagen blev opdaget og vakte stor skandale da en mængde personer var indviklet i affæren. Ved kommissionsdommen 1775 blev Sarti dømt til at have bestilling og gods forbrudt, men blev benådet med landsforvisning.

Til Italien og Rusland

Sarti drog tilbage til Italien, blev først direktør for konservatoriet Ospedaletto i Venedig som efterfølger af Sacchini (Antonio Sacchini?), og senere 1779—84 kapelmester ved domkirken i Milano. Fra denne periode stammer Sartis navnkundighed som operakomponist, operaerne Le gelosie villane, Farnace, Fra due litiganti il terzo gode, Giulio Sabino, Dorina etc.

1784 steg hans stjerne endnu højere; han kaldtes til Petrograd som hofkapelmester, hvor han stod i stor yndest hos Katharina II, faldt vel en tid lang i unåde, men vendte atter tilbage, blev ophøjet i adelsstanden og indrettede et italiensk konservatorium i Jekaterinoslav. Af helbredshensyn forlod han Rusland 1802 for at rejse til sit fædreland, men døde undervejs i Berlin. Tallet på Sartis samtlige kendte operaer løber op til langt over 50, dertil kommer en stor mængde kirkemusik, deriblandt et russisk Te Deum og salmer, instrumentalværker, et rekviem over Ludvig XVI af Frankrig, etc.

Litteratur anvendt af Angul Hammerich i Salmonsen:
V.C. Ravn i Biografisk Leksikon, XIV;
Carl Thrane i Sammelbände der internationalen Musik-Gesellschaft., 1902, III;
Findeisen i Musikalische Altertümer, Petrograd 1903;
G. Pasoloni: Giuseppe Sarti, Firenze, 1883.

Kilde[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
Musik Stub
Denne musikrelaterede biografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi