Glückstadt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Glückstadt
Glückstadts rådhus
Glückstadts rådhus
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Glückstadt
Glückstadt (Tyskland)
Glückstadt
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Steinburg
Borgmester Gerhard Blasberg (Uafh.)
Statistiske data
Areal 22,76 km²
Højde 2 m
Indbyggere 11.743  (31/12/2006)
 - Tæthed 516 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade IZ
Postnr. 25348
Tlf.-forvalg 04124
Hjemmeside www.glueckstadt.de

Koordinater: 53° 47′ 30″ N, 09° 25′ 19″ Ø

Byen Glückstadt (på dansk Lykstad) er placeret ved den nedre (nord-vestlige) del af floden Elben i Holsten i Tyskland.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Glückstadt i året 1652. Byens karakter af planlagt fæstningsby fremstår tydeligt. Ligeledes ses det, at store dele af de planlagte byareal endnu stod ubenyttede hen.

Glückstadt blev grundlagt i 1617 af Christian 4., konge af Danmark og Norge og hertug til Slesvig og Holsten. Hensigten var at etablere en konkurrent til byen Hamborg, og den skulle være en uindtagelig fæstnings- og havneby ved den nedre (nord-vestlige) del af Elben. Befæstningen fuldførtes i 1620. Kongen søgte at lokke indbyggere til ved dels at give handelsprivilegier, dels at gøre den til hovedsæde for den kongelige del af hertugdømmerne, dels at love religionsfrihed. Sidstnævnte forhold betød, at der kom sefardiske jøder, hollandske reformerte, remonstranter og mennonitter, og katolikker til Glückstadt.

Islandshandel og Grønlandshandel[redigér | redigér wikikode]

I perioden 1627-1639, da Hans Nansen residerede i byen som salgsleder for det islandske kompagni, var Glückstadt stabelstad for islandshandelen. Senere, i 1671, forsøgte borgerskabet i byen at indlede en Grønlandsfart, hvilken fortsattes ind i 1700-tallet.

Elbtolden[redigér | redigér wikikode]

1628 indførte Christian 4. Elbtolden, som alle forbipasserende skibe (ikke mindst til og fra Hamborg) måtte betale. Elbtolden varede til 1645.

Skibsbyggeri[redigér | redigér wikikode]

Også skibsbyggeri skete i byen allerede i 1600-tallet. I 1700-tallet byggedes:

1766: 1 evert (3½ læster),
1777: 1 evert (8 læster),
1778: 2 everter (11½ læster),
1780: 1 evert (4 læster),

foruden flere skibe bygget mellem 1786 og 1815.

Byen havde i 1700-tallet mindst 3 skibsbygmestre: Johan Meinertz (fra 1730), Schröders og Thiedemanns værft (fra 1779) samt Claus Seeman (i hvert fald fra 1787). I 1799-1803 var der mindst 25 faste arbejdere på værfterne. Desuden var der omkring år 1800 4 rebslagerier

Krigsbegivenheder[redigér | redigér wikikode]

Byen blev gentagne gange belejret og angrebet under de talrige krige, som i 1600-tallet fandt sted, og som Danmark – takket være Christian 4. – nød fornøjelsen at deltage i. Under kejserkrigen modstod byen i 162728 en femten uger lang belejring, som lededes af hertug Johann Tserclaes Tilly.

I byen fandtes et (i 1710 nedrevet) slot, Glücksburg[1]. Her fejredes i 1643 hertug Frederiks (dengang fyrstbiskop af Bremen og Verden, senere Frederik 3. af Danmark) bryllup med Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg.

Regeringskancelliet[redigér | redigér wikikode]

I 1648 oprettede Frederik 3. et regeringskancelli, som fik sæde i Glückstadt. Statholderen og regeringskancelliet blev et mellemled til det Tyske kancelli i København. Da den gottorpske del af Slesvig 1675-79, 1684-89 og endeligt fra 1713 blev forenet med den kongelige del, blev regeringskancelliet delt i et slesvigsk kancelli, Justitskancelliet på Gottorp Slot, kaldet Overretten på Gottorp, og et holstensk kancelli, der forblev i Glückstadt, og som også fik navn af Overret.

På grund af at regeringskancelliet lå i Glückstadt, blev byen hovedstad for den kongelige del af Holsten (modsat den gottorpske del). Holstein-Glückstadt (på dansk Holsten-Lykstad) benyttes i tysk historiografi som navnet på de danske kongers besiddelser i Holsten. Omkring år 1800 blev de oprindelige kongelige besiddelser, de indtil 1773 gottorpske besiddelser, Altona, Pinneberg, Glückstadt og Rantzau forenet til et samlet holstensk hertugdømme. Glückstadt var under dansk kontrol indtil 1863, og blev afstået sammen med resten af Holsten i 1864 efter krigen samme år.

Napoleonskrigene[redigér | redigér wikikode]

Tæt ved afslutningen af Napoleonskrigene måtte byen i 1814 kapitulere, og befæstningen blev ødelagt. Byen blev frihavn i 1830.

Befolkningsvækst[redigér | redigér wikikode]

Indbyggertallet voksede i begyndelsen af 1800-tallet:

1803: 5.178 indbyggere,
1835: 5.988 indbyggere,
1840: 5.939 indbyggere,
1845: 5.884 indbyggere,
1855: 6.145 indbyggere.

Efter 1864[redigér | redigér wikikode]

Efter krigen i 1864 blev byen sammen med resten af Slesvig-Holsten en del af Preussen.

Kultur og seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Glückstadts første rådhus blev bygget i 1642/43 i hollandsk senrenæssance-stil. På grund af byggefejl måtte huset rives ned i 1872. Det blev nyopført i 1873/74 med en reproduktion af den oprindelige facade.

Byens protestantiske kirke blev opført i 1618-1623 i renæssance-stilen. Foran indgangen ses et stormflodsmærke fra 1756. Til højre foran kirken står en kopie af en bronzebuste af kong Christian 4.. Originalen er på Rosenborg Slot i København.

Brockdorff-Palæet blev opført i 1631/32 til guvernøren for byfæstningen. I dag har byens museum Detlefsenmuseet hjemme i palæet. Museets samling er skabt af Sönnich F. Detlefsen. Museet giver et omfattende billede af Glückstadts og Elbmarskens beboeres liv.

Hvert år i sommeren er der Matjesugerne med store festlighederne i byen.

Transport[redigér | redigér wikikode]

Elbfærge mellem Glückstadt og Wischhafen

Fra Glückstadt er der færgeforbindelse over Elben til Wischhafen[2].

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Knud Klem: "Skibsbyggeriet i Danmark og Hertugdømmerne i 1700-årene. Om skibsbygning og handelskompagnier i den florissante periode"; bind II; Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg: Søhistoriske Skrifter XIV; København 1986; ISBN 87-88646-13-0

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]