Glat Rottehale

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Glat Rottehale ?
Glat Rottehale
Glat Rottehale
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Liliopsida (Énkimbladede)
Orden: Poales (Græs-ordenen)
Familie: Poaceae (Græs-familien)
Slægt: Phleum (Rottehale)
Art: Phleum phleoides
Videnskabeligt artsnavn
Phleum phleoides
(L.) H.Karst

Glat Rottehale(Phleum phleoides) er et flerårigt græs med en løst tueformet vækst. Den kendes fra de andre arter af samme slægt på, at den ikke har opsvulmet stængelbasis. Bladene er linjeformede og flade, men med tydelig midterribbe og hel bladrand. Blomstringen sker i juni-juli. De blomsterbærende stængler er oprette og ofte violet anløbne. Blomsterne er reducerede og uden kron- og bægerblade. De sidder enkeltvis i småaks der er samlet i endestillede, næsten cylindriske duske. Det er typisk for arten, at frøstanden deler sig, når man bøjer den. Frugterne er nødder med dækblade uden stak.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består af en kompakt masse af trævlerødder.

Højde x bredde

0,25 x 0,25 (25 x 25 cm/år). De blomstrende stængler kan dog være op til 0,60 m høje.

Hjemsted

Arten har sin naturlige udbredelse i et område, der strækker sig fra det centrale og østlige Europa over steppeegnene i Rusland og Sibirien til Mongoliet og Kina med hovedudbredelsen på de eurasiske Stepper. I Danmark findes den hist og her på Sjælland og Nordøstjylland på tørre skrænter og overdrev, hvor den indgår i plantesamfund, der er karakteristisk for tørt græsland. Her findes den på højt pH sammen med bl.a. Almindelig Mælkeurt, Almindelig Tandbælg, Bakke-Gøgelilje, Bakke-Soløje, Blodrød Storkenæb, Djævelsbid, Eng-Havre, Grå Potentil, Hulkravet Kodriver, Hunde-Viol, Knoldet Mjødurt, Krat-Fladbælg, Lav Tidsel, Nikkende Kobjælde, Pille-Star, Plettet Kongepen, Smalbladet Klokke, Stivhåret Kalkkarse, Vild Hør og Voldtimian.[1]

[redigér] Eksterne henvisninger

[redigér] Note

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog