Glukosesirup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Glucosesirup løftet fra en mørk overflade ved hjælp af en tandstikker.

Glukosesirup er en koncentreret opløsning af kulhydrater i vand. Produktet er fremstillet på grundlag af af stivelse, f.eks. majsmel, hvedemel, rismel eller kartoffelmel.

Fremstilling[redigér | redigér wikikode]

En opslæmning af stivelse i vand (populært sagt: en meljævning) bliver tilsat α-amylase, der spalter stivelsen til oligosaccharider, og derefter tilsættes γ-amylase, som fortsætter spaltningen, så der dannes glucose. Hvis man ønsker en hel eller delvis forarbejdning til fruktose, behandles glucosen med enzymet D-xylose isomerase. Ved at mindske glukoseandelen og samtidig øge fruktoseindholdet opnår man en betydelig forstærkning af sødeevnen med samme vægtmængde sirup. Under produktionen vil der dannes en række biprodukter, og disse uønskede stoffer fjerner man til sidst fra siruppen, som nu er en klar, gullig væske.

Lovkrav[redigér | redigér wikikode]

Ifølge "Sukkerbekendtgørelsen" skal glukosesirup overholde følgende krav[1]:

Glukosesirup er den rensede og koncentrerede vandige opløsning af saccharider til fødevarer, som er fremstillet på grundlag af korn og/eller inulin, og som har følgende kendetegn:

  1. Tørstof – ikke under 70 vægtprocent
  2. Dextroseækvivalent – ikke under 20 vægtprocent af tørstoffet udtrykt i D-glukose
  3. Sulfataske – ikke over 1 vægtprocent af tørstoffet.

Med hensyn til risikoen for, at nogen kan få allergiske anfald ved indtagelse af glukosesirup, så anses den for at være så ringe, at man kan nøjes med at deklarere "glukosesirup"[2]

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Glucosesirup bliver brugt i fødevareindustrien og (sjældnere) i husholdningerne til at forhindre sukkerholdige produkter i at krystallisere og udtørre, hvilket forlænger salgsperioden. Desuden kan siruppen også bruges til en række ændringer af sukkervarerne:

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Jf. Fødevareministeriet: Bekendtgørelse om visse former for sukker
  2. Jf. Fødevarestyrelsen: Varedeklarationer og overfølsomhed, hvor det fremgår, at producenten kan nøjes med at skrive "glukosesirup" eller "maltodextrin" i ingredienslisten. EFSA (Den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet) har vurderet, at der er så små rester af protein (1-50 mg pr. kg) tilbage i glucosesirup og maltodextrin, at det ikke er et problem for mennesker med cøliaki eller allergi over for korn