Glycoconjugat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Skematisk tegning af en cellemembran. 1. Glycolipid. 2. Glycopeptid. 3. Oligosakkarid. 4. Fosfolipid. 5. Membranprotein. 6. Transmembran alfa-helix. 7. Kolesterol. Både 1, 2, 5 og 6 er glycoconjugater

Glycoconjugater er den kemiske benævnelse for forbindelser hvori kulhydrater indgår. Den biokemiske syntese af glycoconjugater betegnes som glycosylering. En defekt i et enzymi glycosyleringen optræder som en arvelig sygdom.

Glycoconjugater er kemiske forbindelser med vigtige funktioner i biologien og biokemien. Glycoconjugater tilhører en del forskellige kategorier glycoproteiner, glycopeptider, peptidoglycaner, glycolipider, glycosider og lipopolysaccharider. De indgår i mange vigtige biologiske/biokemiske reaktioner som celle-celle-reaktioner, celle-matrix-reaktioner og i afgiftningsreaktioner.

Generelt spiller kulhydrat-delen en væsentlig rolle i et glycoconjugats funktion. Prominente eksempler herpå er Neuronal cell adhesion molecule, nCAM og serumproteiner hvor fine strukturelle detaljer I kulhydratdelen bestemmer hhv. celle-binding og levetiden I cirkulation.

Skønt de vigtige bio-molekyler DNA, RNA, ATP, cAMP, cGMP, NAD+, NADPH og coenzyme A alle indeholder en kulhydratdel, regnes de normalt ikke som glycoconjugater.

Eksempler på glycoconjugater[redigér | redigér wikikode]

Prominente eksempler på glykokonjugater er


Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]