Glycopeptid antibiotikum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kemisk struktur af vancomycin, et glycopeptid antibiotikum.

Glycopeptidantibiotika er en klasse antibiotiske lægemidler. Klassen indeholder glycolyserede cykliske eller polycykliske ikke-ribosomale peptider. Vigtige stoffer i klassen er bl.a. vancomycin og teicoplanin. De virker ved at hæmme bakteriers cellevægsyntese og har kun virkning på Gram-positive bakterier.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Glycopeptid antibiotika anvendes i dag til alvorlige infektioner med Gram-positive bakterier, der ikke kan behandles med β-lactamantibiotika. Dette kan skyldes enten at patienten er allergisk overfor β-lactamantibiotika eller fordi bakterien er resistent overfor β-lactamantibiotika.

Indikationer omfatter infektioner med bakterier i slægterne Staphylococcus, Streptococcus, Enterococcus og Corynebacterium. Desuden anvendes disse stoffer til lokalbehandling af tarmbetændelse forårsaget af Clostridium difficile.

Glycopeptid antiobiotika i klinisk brug[redigér | redigér wikikode]

Der er to glycopeptid antibiotika i klinisk brug i Danmark pr. marts 2013 (handelsnavne er anført i parentes):[1][2]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. "Teicoplanin". Pro.medicin.dk. 2012-06-27. http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/195040. Hentet 2013-04-01. 
  2. "Vancomycin". Pro.medicin.dk. 2012-07-24. http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/195050. Hentet 2013-04-01.