Glyngøre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Glyngøre
[[Fil:|115px|center]]
[[Fil:|250px]]
'
Overblik
Land: Danmark Danmark
Motto:
:
Region: Region Midtjylland
Kommune: Skive Kommune
Sogn: Glyngøre Sogn
Grundlagt:
Postnr.: 7870 Roslev
Demografi
Glyngøre by: 1.569 (2011)
 - Areal: km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
Kommunen: 47.948 (2011)
 - Areal: 690,7 km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
{{{indbygtype3}}}: {{{indbyg3}}}
 - Areal: {{{indbyg3areal}}} km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone: GMT +1
Højde m.o.h.: m
Hjemmeside: www.glyngoereby.dk
Oversigtskort
Glyngøre (Midtjylland)
Glyngøre
Glyngøre
Glyngøres beliggenhed

56°45′50″N, 8°52′60″E

Koordinater: 56° 45′ 50″ N, 8° 52′ 60″ Ø

Glyngøre er en by i Midtjylland med 1.569 indbyggere (2011) [1], beliggende i Glyngøre Sogn på den nordvestlige del af halvøen Salling. Byen ligger i Skive Kommune og hører til Region Midtjylland.

Glyngøre er havneby og forhenværende færge- og stationsby på den nu nedlagte jernbanestrækning, Sallingbanen. Indtil Sallingsundbroen blev bygget, var der overfartssted til Nykøbing Mors og fra den sydlige bebyggelse, Pinen, til PlagenMors. Denne færgeoverfart fandt sted fra 1924 til 1978 ved hjælp af de 5 færger Gammelør, Legindbjerge, Sallingsund, Pinen og Plagen.

Glyngøre er ligeledes kendt for sin fiskekonservesfabrik Glyngøre Limfjord A/S, der bl.a. leverer frokostsild og kaviar til den danske detailhandel. I dag har virksomheden hovedkvarter i Taastrup ved København.

Fra den lille havneby ved Sallingsund er der 11 kilometer til Nykøbing Mors, godt 22 til Sundsøre og 25 til Skive.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

Glyngøre ligger i det smukke danske fjordlandskab, som bærer istidens præg med stejle bakker og skrænter, dybe dale og vådområder, vådområder - som menes at være arnen til Glyngøres navn ”stedet ved sumpen”.

Glyngøre har sine rødder i vand, både færgeoverfart og fiskeri har fra Arilds tid brødfødt områdets befolkning og skabt indtægter, siden man for første gang hørte om Glyngøre i år 1445. Det er bl.a. ud fra disse rødder nogle af de største erhvervssucceser stammer. Ligeledes er vandets folk blevet en vigtig del af områdets sociale arv og selvforståelse.

Byens største udvikling kom i tiden hvor Sallingbanen bliver etableret i 1870erne. Banen åbnede op for en opblomstring af erhverv og befolkningstilvækst, der gjorde, at man i 1919 var 600 borgere, som kunne indvie Glyngøre Kirke i byens midte.

Samtidig havde Priess familien nogle år forinden grundlagt Glyngøre fiskekonserves. Både familien og industrien skulle præge byen i mange år frem, og sammen med firmaer som Bodilsen og Jamo, skabte de et erhvervseventyr for byen helt frem til omkring årtusindskiftet. Siden er disse erhverv forsvundet eller væsentligt minimeret, men nye virksomheder som Skov A/S er dukket op, og byen har stadig en meget betydelig erhvervsstørrelse i Skive kommune.

Både erhvervslivet og byens placering ved fjord og skov har gjort, at byen har udviklet sig fra to forblæste fiskerhuse til en moderne bosætningsby med en befolkning på cirka 1600 borgere.

[redigér] Geografi

Glyngøre består af en lang odde, som rager ud i Limfjorden og herved danner Glyngøres mange strande.

Odden er omkrandset af ret høje bakker, som er gennemskåret af dybe slugter. Mange steder ser man stadig sporene af de oprindelige lyngklædte områder og den sporadiske skovvækst.

På vise områder er der i dag skove, som for Halkhoved skovs vedkommende og andre er plantet af tidligere beboere. Inde i disse skove finder man skov søer og moser. Kattemose er den største af disse.

Byområdet strækker sig et godt stykke ind i landet, områderne Pilevej, Poppelvej og Visdal danner grænserne pt.

[redigér] Seværdigheder

I Glyngøre finder man Sallingsund & Omegns Museumsforening der holder til ved havnen i byen. Museet fungerer som egns- & kunstmuseum og har bl.a. udstillinger om Glyngøres jernbane- og fiskerihistorie, ligesom der fra tid til anden er skiftende udstillinger. Nær ved havnen finder man også den romansk udseende Glyngøre Kirke, opført i 1919. Nordvest for kirken står en mindesten for lokale søfolk, der under 2. verdenskrig mistede livet på havet.

Fra Glyngøre til nabobyen Durup er der anlagt en planetsti i målestoksforholdet 1:1 mia. med "Solen" placeret ved turistinformationen i Glyngøre og den yderste planet "Pluto" i Durup. I alt er stien 6 kilometer lang.

[redigér] Eksterne henvisninger

[redigér] Kilder

Dansk geografi Stub
Denne artikel om Danmarks geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi
Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog