Grå-Bynke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Grå-Bynke ?
Artemisia-vulgaris-fruits.JPG
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Asterales (Kurvblomst-ordenen)
Familie: Asteraceae (Kurvblomst-familien)
Slægt: Artemisia (Bynke)
Art: A. vulgaris
Videnskabeligt artsnavn
Artemisia vulgaris
L.

Grå-Bynke (Artemisia vulgaris) er en 60-120 cm høj urt, der vokser langs veje og på agerjord.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Grå-Bynke er en høj flerårig urt med en stift opret vækst. Stænglerne er furede og ofte rødligt anløbne. Bladene er spredtstillede og dobbelt fjersnitdelte med lancetformede bladafsnit. Randen er hel, og oversiden er glat og mørkegrøn, mens undersiden er tæt behåret og gråhvid.

Blomstringen sker i juli-august. De bittesmå blomster er samlet i små, oprette kurve, som igen sidder i en bladbærende, endestillet og åbent forgrenet top. Kronbladene er rødlige eller gule. Frøene er ganske små.

Rodnettet består af kraftige, vandrette jordstængler, som bærer både skud og trævlerødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 1 x 0,40 m (100 x 40 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Indikatorværdier
Grå-Bynke
L = 7 T = 6 K = x F = 6 R = x N = 8

Planten hører hjemme på lysåbne arealer i det meste af Europa, herunder Danmark. Pollenfund antyder, at den var blandt de først indvandrede planter efter seneste istid – i øvrigt sammen med Rypelyng og Havtorn. I nutiden findes den på lysåbne, dyrkede eller udyrkede arealer sammen med andre høje vildstauder: Ager-Tidsel, Butbladet Skræppe, Gederams og Stor Nælde.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Hele planten lugter kraftigt af æteriske olier. Smagen er meget bitter.

På grund af indholdet af bitterstoffer (først og fremmest tanniner) har udtræk af Grå-Bynke været brugt som ormemiddel. I dag bruges den af og til i opskrifter på bjesk (kryddersnaps).

Ukrudt[redigér | redigér wikikode]

De mange frø og det levedygtige rodnet gør arten til et frygtet ukrudt.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.