Gråspurv
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 |
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Passer domesticus Linnaeus 1758 |
|||||||||||||||
|
|
Gråspurven (latin Passer domesticus) var tidligere den almindeligste fugl i Danmark. Den er nu udkonkurreret af skovspurven. Den har fået sit navn efter den grå plet (kalot) oven på hovedet. Gråspurven lever nær huse og mennesker især i byer. Den lever af plantefrø, havre og hvede. I yngletiden tager den også insekter . Den får 5-6 grålige æg med mørke pletter og prikker. Den får 2-3 kuld om året. Dens rede er lavet af halm, strå og papirsstumper. Gråspurven flyver også af sted med materialer som plastic, sejlgarn til reden, der fores med fjer og hår. Reden ligger i murhuller, under tage eller espaliertræer. Gråspurvens værste fjender er spurvehøgen og katten.
Ca. 900.000 par yngler i Danmark.[1] Gråspurven kan have en række blodparasitter, blandt andet malariaparasitten.[2]
Indholdsfortegnelse |
Kulturel indflydelse [redigér]
I Marstal på Ærø kaldes en gråspurv for en grolle. En grolle er øgenavnet for en marstaller. Marstaller og groller (spurvene) findes overalt på kloden. Marstallerne pga. deres søfart. Den årlige byfest i Marstal hedder Grollefesten.
Gråsspurven kaldtes også tidligere en grossenollike i københavnsområdet
Kilder/Henvisninger [redigér]
Noter [redigér]
- ↑ (kub), "Gråspurve har malaria", Ingeniøren, 13. april 2007
- ↑ G. Valkiünas, . A. Iezhova, . V. Bolshakov, V. Kosarev, Blood parasites of the house sparrow Passer domesticus from northwestern Russia, with remarks on trends of global geographical distribution in this bird", Journal of Natural History, 40(29-31):1709-1718, december 2006.
Se også [redigér]
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
 |
Stub Denne artikel om fugle er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
