Gråsten
| Gråsten |
|
|---|---|
| [[Fil:|115px|center]] | |
| Vue mod Gråsten Slot | |
| Overblik | |
| Land: | |
| Motto: | |
| : | |
| Region: | Region Syddanmark |
| Kommune: | Sønderborg Kommune |
| Sogn: | Gråsten-Adsbøl Sogn |
| Grundlagt: | |
| Postnr.: | 6300 Gråsten |
| Demografi | |
| Gråsten by: | 4.200 (2011) |
| - Areal: | km² |
| - Befolkningstæthed: | pr. km² |
| Kommunen: | 76.439 (2010) |
| - Areal: | 496,57 km² |
| - Befolkningstæthed: | pr. km² |
| {{{indbygtype3}}}: | {{{indbyg3}}} |
| - Areal: | {{{indbyg3areal}}} km² |
| - Befolkningstæthed: | {{{indbyg3tæthed}}} pr. km² |
| Tidszone: | GMT +1 |
| Højde m.o.h.: | m |
| Hjemmeside: | www.sonderborg.dk |
| Oversigtskort | |
Gråsten (tysk: Gravenstein) er en by i Sønderjylland med 4.200 indbyggere (2011) [1], beliggende i Gråsten-Adsbøl Sogn. Byen ligger i Sønderborg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.
Gråsten er beliggende ved Nybøl Nor. Den sydlige bydel Alnor er forbundet med Egernsund og Broager Land via en 240 meter lang vejbro, der fører over noret. Gråsten er opstået omkring Gråsten Slot og er anlagt i lavtliggende terræn ved en række småsøer på grænsen mellem bakket morænelandskab mod vest og fladere slettelandskab mod øst.
Byen rummer en række virksomheder indenfor teglværk, fødevareproduktion og landbrugserhverv. Danfoss har en stor afdeling i byen. Endvidere er der et rigt handelsliv.
Byen er stationsby på jernbanestrækningen mellem Tinglev og Sønderborg.
Mest kendt er byen dog for det førnævnte Gråsten Slot, hvor den danske kongefamilie residerer om sommeren.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Gråsten nævnes første gang i 1648 under det tyske navn Grauenstein som senere blev til Gravenstein. Byen skød op omkring slottet og fungerede i praksis som et slotsfunktionærsamfund frem til slutningen af 1700-tallet hvor en skole og et fattighjem blev bygget. I midten af 1800-tallet blev en sparekasse oprettet og der kom teglværker til samt en ladeplads (havn) ved fjorden. Havnen blev efterhånden udvidet så dampskibe fra Flensborg Fjord kunne bruge indsejlingen.
I krigsperioden omkring 1864 oplevede gråstenerne såvel danske som tyske soldaters troppetransporter gennem byens gader i retning mod Dybbøl, men var som sted ikke direkte involveret i krigsbegivenhederne. Under Sønderjyllands indlemning i det tyske rige var der fortsat vækst og økonomisk fremgang at spore for byen bl.a. pga. jernbanens fremkomst, og væksten blev yderligere forstærket efter genforeningen i 1920, med bygning af flere skoler, øget turisme og flere veje omkring byen.
I 1936 begyndte Frederik 9. og Dronning Ingrid at benytte Gråsten Slot som sommerresidens, hvilket blev en tradition Ingrid holdt fast ved i over 60 år frem til sin død i 2001, kun afbudt af de fem års besættelse af Danmark 1940-45.
Der blev bygget et rådhus ved Torvet i 1954, der fra og med 1970 kom til at tjene som kommunesæde for den daværende Gråsten Kommune.
[redigér] Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har flere filer relaterede til Gråsten
[redigér] Galleri
[redigér] Kilder
|
|||||
| Stub Denne artikel om Danmarks geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |